IT Change Manager til Dagrofa IT
Dagrofa
Vil du med på en IT Governance-rejse, i en af Danmarks førende detailvirksomheder, hvor vi bl.a. skal have implementeret og styrket vores IT Change Management-proces ud fra ’best practice’ og ITIL-standarder? Og har du mod på løbende at afdække procesforbedringer, excellence tiltag mv. på tværs af en IT-organisation med et komplekst IT-landskab? Så er det dig vi leder efter!
I Dagrofa IT er vi på en transformationsrejse, hvor vi sammen former den moderne IT-organisation. Derfor søger vi en engageret Change Manager, der har erfaring fra lignende tidligere stilling, og som fra første dag kan bidrage til at løfte både området og teamet i Dagrofa IT. Du har erfaring med at starte fra bunden, og bygge en proces op samtidig med, at du sikrer forankringen i organisationen.
Opgaver og ansvarsområder
Som Change Manager vil du indgå i vores IT Governance-team, og du vil arbejde tæt sammen med vores Incident- og Problem managers, når vi sammen forsøger at skabe og implementere de rette rammer der skal sikre den stabile IT-drift i Dagrofa.
Det betyder, at vi forventer, at du kan indgå som en vigtig sparringspartner og indtage en central rolle, når det kommer til at implementere de rette metoder og processer indenfor Change Management. Du vil være vores garant for, at vi har de rette tiltag på plads, og at der ikke slipper changes igennem, der ikke lever op til vores standarder, og en nøglespiller i at styrke modenheden i Dagrofa IT omkring changes, processer og stabil drift.
Det primære fokus vil være at skabe, implementere og drive Dagrofa IT’s nye change-proces. Vi er allerede på vej, men der er stadigvæk plads til at du kan sætte dit aftryk. Som vores nye change manager kan du forvente opgaver der omhandler:
- Udvikling, implementering og styring af change-processen
- Planlægning og afholdelse af change boards, herunder sikring af dokumentation og tilstrækkelig kvalitet
- Koordinere change ”in-take”-model i samarbejde med IT Business Partnere og specialister
- Planlægge og drifte ”Change”-årshjul på tværs af Dagrofa IT, herunder vedligehold af frys-zoner mv.
Vi er et lille team, og derfor forventer vi også, at du kan håndtere andre opgaver, der ikke nødvendigvis relaterer sig til change manager-rollen. Det kan f.eks. være at lede eller bidrage til mindre projekter, med afsæt i Governance-teamet (ex. Implementering af ITSM-system), procesoptimering på tværs af IT-organisationen og forskellig rapportering.
IT Governance-teamet løfter desuden opgaverne omkring major incidents, og du indgår således på lige fod med de andre i teamet i den turnus, som dækker af uden for normal arbejdstid.
Hvem er du?
Vi leder efter en Change Manager der har prøvet det før. Og som derfor mestrer både de procestekniske og menneskelige aspekter af rollen. Vi ser gerne at du har:
- 3+ års erfaring som Change Manager, eller har siddet i lignende ITIL-baseret rolle
- Erfaring i at arbejde med tværfaglige teams og stakeholders, og succes med at drive processer igennem blandt mange faglige profiler og interessenter
- En proaktiv og struktureret tilgang til opgaver, og evner at have både fokus på detaljer samt holistisk syn på organisationen.
Dine personlige kompetencer er afgørende for succes i denne rolle. Derfor leder vi efter dig, der:
- Kan motivere og inspirere ogskabe et positivt og engagerende samarbejdsmiljø på tværs af eget team og interessenter knyttet til change-processen
- Er selvkørende og tager ansvar – både foregne leverancer, og hjælper interessenter til at tage ansvar og levere inden for rammerne
- Kommunikerer klart og tydeligt og mestrer at formidleselv komplekse udfordringer på en forståelige måde på det rette modtagerniveau
- Går analytisk og struktureret til værks og forholder sig kritisk til opgaver og information samtidig med at der opbygges stringente procedurer
- Er handlekraftig og selv kan tage stilling til og handle på beslutninger indenfor rammerne.
Afdelingen og Dagrofa IT
IT Governance er placeret under IT Forretningsintegration. IT Forretningsintegration er knudepunktet for projekteksekvering- og procesejerskab i Dagrofa IT, og vi er en samlet flok af Projektledere, IT Business Partnere, Business Analysts, ITIL-managers mv.
Både i teamet og på tværs af afdelingerne i Dagrofa IT er vi en flok af både unge og erfarne kolleger, som alle har en passion for vores håndværk og som sætter en ære i at sikre, at driften kører gnidningsfrit, så både købmænd, lagre og chauffører kan gøre det de er bedst til – nemlig at sørge for at kunderne får deres varer.
Dagrofa er på en spændende udviklingsrejse, og her er Dagrofa IT en vigtig nøglespiller. Vores vigtigste opgave er at understøtte hele Dagrofa-koncernen med innovative og stabile IT-løsninger, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger.
Hos Dagrofa IT får du muligheden for at være en del af en dynamisk organisation i vækst med passionerede kolleger, der arbejder tæt sammen for at skabe værdi for hele koncernen.
Vi tror på innovation, samarbejde og ikke mindst personlig og faglig udvikling, og hos os får du både indflydelse og ansvar, og en mulighed for at forme fremtiden for Dagrofa, samtidig med at du bliver del af et spændende og højt fagligt miljø.
Send din ansøgning hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen. Vores ambition er nemlig, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, er du velkomment til at kontakte teamleder for IT Governance Morten S. Lund på mobil +45 20 52 29 45.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i IT i Dagrofa!
Afdeling: Kærup Industrivej 12 4100 Ringsted
Lokation: Region Sjælland
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: