Get latest jobs before others

Lab Manager i Ribe

Randstad



  • ribe, syddanmark
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 3 december 2024

  • jobkategori
    ingeniør & teknik
  • kontakt
    rasmus mejlgaard
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    12130

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Har du erfaring med kvalitetsstyring, procesoptimering og samarbejde på tværs af grænser? Vil du være med til at sætte standarden i en global virksomhed? Så er du måske den nye Lab Manager til Controlled Polymers i Ribe.

Som Lab Manager hos Controlled Polymers er du ansvarlig for 10 farveteknikere og kvalitetskontrollører samt udvikling af virksomhedens produkt. Du bliver en del af ledelsesteamet og dermed en nøglespiller i virksomheden. ...

Du bliver en del af en dynamisk, vækstorienteret, international organisation med danske rødder og en uformel omgangstone. Kvalitets- og ambitionsniveauet et højt, og der arbejdes med frihed under ansvar.

om jobbet
Som Lab Manager er du ansvarlig for kvalitets- og laboratoriefunktionen med en særlig rolle i at styrke globale processer og sikre, at Controlled Polymers arbejder ensartet på tværs af lokationer. Du arbejder tæt sammen med leverandører, interne teams og den globale organisation, hvor du både optimerer eksisterende processer og bidrager til strategiske projekter.
Du er leder af laboratoriet, hvor du har personaleansvar for 10 medarbejdere med eventuel mulighed for at udvide teamet. Her viser du vejen for medarbejderne i deres hverdag og faglige udvikling.

Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:
• Gennemgang og opdatering af kvalitetskontrakter og leverandøraftaler
• Håndtering af reklamationer og interne afvigelser samt implementering af korrigerende handlinger, herunder også den eksterne kundekontakt
• Ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af SOP’er (Standard Operating Procedures), der beskriver processerne
• Validering af udstyr og sikring af, at det opfylder kvalitetskrav
• Optimering af eksisterende processer og standarder, så de er ens på tværs af alle virksomhedens globale lokationer
• Deltagelse i større kundeprojekter og bidrag til implementeringen af kundekrav
• Ugentlig rapportering til den globale organisation og deltagelse i globale teams-møder med andre Lab Managers
• Sparring med globale kolleger om udfordringer og løsninger
• Audit af leverandører i Danmark og Europa for at sikre overholdelse af kvalitetsstandarder

om dig
Du har formentlig en baggrund som kemiingeniør, plastingeniør eller lignende og har haft en lederrolle i en produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med kvalitet, produktudvikling og tests inden for plastindustrien. Du har erfaring med arbejdet med standarder og regulativer. Desuden har du erfaring med at lede et team, og du holder rigtig meget af netop denne del af dit job.

Du er kvalitetsbevidst, arbejdsom af natur og tager ejerskab over dine opgaver. Du kommer med nye idéer og forslag til forbedringer, og du er vedholdende i dine initiativer.

Det falder dig naturligt at tale med mange forskellige mennesker i løbet af din dag, både medarbejdere, kollegaer rundt i verden, kunder og leverandører, og det slår dig ikke ud af kurs, hvis der opstår udfordringer på din vej. Du er en naturlig leder, der formår at samle folk omkring sig, og du holder af at følge dine medarbejderes udvikling, ligesom du selv aktivt bidrager til den.

Du har et godt niveau i engelsk og dansk både skriftligt og mundtligt, og du er vant til at arbejde med og navigere i IT.

om virksomheden
Controlled Polymers har mere end 30 års erfaring inden for fremstilling af kundetilpassede løsninger af både compounds og masterbatches – farvning af plastgranulat og fibre i alle ønskede farver. Virksomheden producerer ikke slutprodukter, men leverer råvarer til blandt andet medicinalindustrien, bilindustrien m.fl. Virksomhedens kompetencer inden for både compounds og masterbatches gør dem i stand til at tilbyde optimale løsninger og skabe forbindelse og sammenhæng mellem de to potentielle muligheder.

Virksomheden tilbyder løsninger inden for alle polymertyper fra commodities over tekniske polymerer til de ekstreme højtemperaturmaterialer. Controlled Polymers samarbejder med førende polymerproducenter, hvor de ofte, efter aftale med producenterne, er bindeled mellem netop producenterne og slutbrugerne. Fortrolighed og integritet er højeste prioritet, ligesom der kun anvendes de allerbedste ingredienser.

Controlled Polymers holder til i Ribe og er en del af den amerikanske organisation Americhem, der har sites flere steder i verden.

interesseret?
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "ansøg". Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Controlled Polymers. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Rasmus Mejlgaard på +45 4412 3222. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.

Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Randstad



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2701982//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.