Dagplejer til Tønder by
Tønder Kommune
Brænder du for at kunne gøre en forskel i et lille barns liv? Har du lyst til et pædagogisk arbejde i eget hjem, hvor børnenes trivsel, leg, læring og udvikling er i fokus? Så kom og vær vores nye dagplejer.
Tønder Dagpleje har brug for flere dygtige og engagerede dagplejere, og fra den 1. marts 2025, eller hurtigst muligt, søger vi en dagplejer til Tønder by.
Som dagplejer ved Tønder Kommune har du primær arbejdsplads i dit eget hjem. Du indgår i et fagligt og socialt fællesskab med dagplejekollegerne i nærområdet, og har et tæt samarbejde med den tilknyttede dagplejepædagog.
Vi tilbyder dig
- et selvstændigt job i eget hjem med høj grad af ansvar og medbestemmelse
- et job præget af pædagogik, udvikling, dialog og samarbejde
- et tæt samarbejde med dagpædagogerne, som kommer på pædagogisk tilsyn, hvor vi tilbyder dig faglig sparring og vejledning
- et tæt samarbejde i en legestuegruppe i dit nærområde engagerede kolleger
- deltagelse i aftenmøder, relevant fyraftensmøder, kurser, foredrag m.m.
- relevant inventar, barnevogn, legetøj m.m., som vi stiller til rådighed
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og et særligt skattefradrag.
Som dagplejer forventer vi, at du
- kan fylde børnenes hverdag med læring, omsorg og gode oplevelser
- kan give børn og forældre tryghed i hverdagen
- har empati og gode samarbejdsevner
- har lyst til og er åben for personlig og faglig udvikling
- har et børnevenligt hjem med gode fysiske rammer både indendørs og udendørs.
Det er kun ansøgere med bopæl i Tønder by, der kan komme i betragtning til stillingen. Inden ansættelsessamtalen skal dit hjem godkendes til arbejdet som dagplejer, og det gør vi ved et aftalt besøg.
Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter offentlige straffeattester og børneattester på alle i husstanden efter gældende lovgivning.
Er du nysgerrig, og vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte dagplejepædagog Lene Silberg tlf. 23 82 18 73.
Ansøgningsfrist er den 15. januar 2025, og vi holder ansættelsessamtaler i uge 4.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Afdeling: Tønder Kommune
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Wegners Plads 2, 6270 Tønder
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: