Klinisk diætist til Sundhedscenter Viborg - vikariat
Viborg Kommune
Ansættelsessted
Sundhedscenter Viborg, Team Rehabilitering
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Midlertidig ansættelse
Tiltrædelse
01.02.2025
Ansøgningsfrist
16.12.2024
Opret ansøgning
Klinisk diætist til Team Rehabilitering i Sundhedscenter Viborg
- 1 års på 37 timer pr. uge eller andet efter aftale pr. 1. februar 2025
- Sen eftermiddags- og aftenarbejde vil forekomme
Vil du være med til at igangsætte forandringsprocesser, der fremmer, at borgere med kronisk sygdom kan leve et sundt og meningsfyldt liv? Så har du nu chancen for at blive en del af Sundhedscenter Viborg!
Du vil blive en del af Team Rehabilitering, hvor vi arbejder ud fra en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang til vores borgere. Vi søger en engageret diætist, der vil arbejde med §119 rehabiliterende forløb for borgere med uplanlagt vægttab, svær overvægt og kronisk sygdom.Målet med den ernæringsfaglige indsats (kostvejledning eller diætbehandling) som diætist er at
- afdække og styrke borgerens motivation og handlekompetence til ændringer i mad- og måltidsvaner
- styrke borgerens vidensniveau og forståelse af kostens betydning for at forebygge forværring
- støtte borgeren til at reflektere over egne mad- og måltidsvaner i relation til sundhedsfaglige anbefalinger og borgerens egne værdier, mål og muligheder
- hjælpe borgeren til at prioritere og sætte mål for egen indsats ift. ændringer i mad- og måltidsvaner
- støtte borgeren i at vedligeholde opnåede ændringer af mad- og måltidsvaner
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af afholdelse af samtaler, dialogbaseret undervisning og madværksteder. Dit faglige fokus vil være på borgernes mestring af hverdagslivet med kronisk sygdom, positive påvirkninger af ændring af vaner og øgning af handle -og sundhedskompetencer.
Vi forventer, at du vil spille en aktiv rolle ind i vores tværfaglige team, der skal bidrage til at vores borgere mestrer hverdagsaktiviteter, forandrer vaner og finder håndterbare strategier eller redskaber.
Vi søger en diætist, der
- har erfaring med og interesse for rehabiliteringsforløb med borgere med kronisk sygdom, utilsigtet vægttab og svær overvægt
- har et tværfagligt og rehabiliterende mindset
- besidder stærke sundhedspædagogiske kompetencer og kan tilrettelægge faglige indsatser
- er god til aktiv lytning, kommunikation og formidling - både i dialogen og ved holdundervisning
- er en positiv teamplayer, der byder ind i arbejdsfællesskabet med hjælpsomhed og godt humør i en travl hverdag
- er selvstændig og kan arbejde selvtilrettelæggende med håndtering af egen kalenderstyring
- besidder en stærk dokumentationspraksis og dokumenterer det, der er vigtigt og væsentligt
Vi tilbyder
- en spændende og udviklende stilling på, hvad vi synes er, byens bedste arbejdsplads
- mulighed for at være en del af et velfungerende, tværfagligt og selvstyrende team
- et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på trivsel, kollegaskab og arbejdsglæde
- frihed til selvstændig tilrettelæggelse og planlægning af arbejdsopgaver
- ledelse tæt på med mulighed for sparring, støtte til prioritering og løbende fokus på din trivsel
- løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Samtaler
Der afholdes samtaler den 18. december mellem kl. 8-11Yderligere oplysninger
Ved ønske om yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Norup Klavsen i Sundhedscenter Viborg på telefon 20 22 96 65.
Se mere på vores hjemmeside https://sundhedscenter.viborg.dk/
Kontakt
Anne Norup Klavsen
20 22 96 65
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: