Product Coordinator til indkøb af interiør
Schou Company A/S
Vær med til at sikre en kvalitetsbevidst proces i en indkøbsafdeling fra vareoprettelse til varelevering.
Motiveres du af at tage ansvar og følge opgaverne til dørs, så er det nu, du har chancen for at blive Product Coordinator i vores engagerede indkøbsteam på hovedkontoret i Kolding.
Du vil blive del af en af Nordens største handelsvirksomheder, hvor produktionen primært foregår i fjernøsten og afsætningen til forskellige lande i Europa. Vi er en virksomhed i konstant vækst, og du skal derfor kunne formå at holde overblikket når tingene går stærkt.
Dine arbejdsopgaver:
I tæt samarbejde med dine kollegaer i indkøbsafdelingen, vil dit primære ansvarsområde være at sikre, at vi får de rigtige varer leveret i de rette mængder og til den rette tid.
I teamet leverer vi et bredt udvalg af produkter inden for forskellige produktkategorier, og du skal være med til at sikre de bedste indkøbsbetingelser. Du vil være med i hele processen fra varen oprettes og til den afskibes.
Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at omfatte:
- Kommunikation med udenlandske leverandører.
- Ansvar for vareoprettelse og efterfølgende ordreplacering og opfølgning.
- Godkendelse af artwork, printfiler og manualer.
- Kontrollere produktkvalitet og godkende QC-rapporter.
- Vedligeholde stamdata.
- Varedisponering.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Din profil
Du trives i en administrativ rolle, hvor du har en bred kontaktflade. Vi vægter samarbejdet på tværs af vores afdelinger og med vores leverandører højt. Derfor er det vigtigt for os, at du drives af at skabe og udvikle relationer, og at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner. Er du superskarp i Excel, vil det være en kæmpe fordel.
Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
- Du arbejder systematisk og struktureret.
- Du har øje for detaljen og er kvalitetsbevidst.
- Du er en holdspiller med positiv energi, der gør det behageligt at arbejde sammen med dig.
- Du kommunikerer flydende på engelsk i både skrift og tale.
Kom med ombord
Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv – og derfor gør vi vores for, at du kan blive stærk og trives i din rolle.
Vi er ærlige, passionerede og innovative. Du vil opleve en dagligdag, hvor vi kommer hinanden ved og fejrer hinandens succeser. Du vil få kollegaer med stor faglighed, der alle bidrager til at skabe et inspirerende og lærerigt miljø.
Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.
- Fleksibel arbejdstider, med mulighed for hjemmearbejde.
- Personalearrangementer, både sommer og vinter
- En forfriskende frugt- og grøntordning
- En attraktiv sundhedsordning
Vil du også være en del af Schou?
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Lead Category Buyer, Mette Albeck på tlf. +45 8891 8115.
Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.
Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter bygges der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et stort nyt fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, massage, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.
Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold
Læs mere på www.schou.com
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: