Get latest jobs before others

Vil du være familiepsykolog 32 – 37 timer/ugen i Familiehus i Solrød?

Solrød Kommune



Brænder du for at bruge din psykologfaglighed til at bedre familiers trivsel og funktion? Vil du være med til at indgå i et flerfagligt fællesskab med et højt faglig niveau, et godt sammenhold og med rig mulighed for at bruge dine psykologfaglige kompetencer ind i familiebehandlingen? Og nyder du at have forskellige og spændende arbejdsopgaver, hvor du kan være med til at sætte dit psykologfaglige præg på vores fælles praksis?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du har hos os en unik mulighed for selv at vælge en fast arbejdstid på mellem 32-37 timer/ugen.

Om os: Vi er et varmt og hyggeligt familiehus med engagerede, erfarne og fagligt meget kompetente medarbejdere, hvor alle bidrager til, at vi som kollegaer syntes, at det er rart at komme på arbejde. Vi har et fælles fokus på, at både børn, unge og familier skal opleve sig godt modtaget i et tryghedsskabende og respektfuldt miljø, hvor forskellige fagligheder kan løfte på tværs. Huset rummer et familieindsatsteam, et tværgående småbørnsteam og et pædagogisk ressourceteam.

Du vil du blive en del af vores familieindsatsteam med 2 familiepsykologer, 8 familiebehandlere og 2 kontaktpersoner. Familieindsatsteamet har en overordnet ramme, hvor der tilbydes familiebehandling jf. Barnets Lov i samarbejde med kommunens børn- og ungerådgivere. Vi har opgaver i forhold til meget forskellige problemstillinger, det være sig adfærdsmæssige -, udviklingsmæssige-, følelsesmæssige - og/eller samspilsmæssige udfordringer i familien.

Vi arbejder eklektisk ud fra en række forskellige teorier og metoder. I huset har vi allerede viden om systemisk- narrativ- samt MBT teori og metode, ligesom vi alle har viden om Non-violence-resistance-metoden. I psykologfunktionen er det også godt at have traumeteoretisk- og kriseterapeutisk viden. Vi har mulighed for at udfolde vores faglighed både i individuelle-, gruppemæssige og undervisningsmæssige kontekster. Ligeledes vil du kunne indgå i udviklingen af nye tilbud, der taler ind i dine kompetencer og erfaring, hvorved der er mulighed for at anvende og udvikle din psykologfaglighed på flere områder og på flere måder.

I vores Familiehus er der god plads til fælles sparring og mulighed for supervision både internt og eksternt. Vi samarbejder med PPR psykologerne i forhold til de enkelte sager, og har en vision om, at vi sammen kan skabe bedre grundlag for psykologfaglig udvikling.

Om opgaverne: Der ydes forløb jf. §30 og 32 i Barnets lov, hvor der ydes støtte i familierne både som vejledningsforløb og samtaleforløb i individuelle, forældre- og familieforløb.

En del af dine samtaler vil være af forebyggende karakter. Du vil bl.a. være en del af den åbne rådgivning jf.§ 28.2 med deraf følgende helt korte forløb.

Vi har løbende gruppetilbud til søskende i familier med udfordringer af forskellig karakter, samt grupper for forældre til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og grupper for børn i skilsmissefamilier. Vi vil gerne udvikle flere gruppetilbud – måske du har gode ideer med dig.

Om dig: Du har autorisation, stor viden om børn- og unges udvikling og udviklingsforstyrrelser, samt erfaring inden for familiebehandlingsområdet. Du kan være en erfaren familiepsykolog eller måske have afsæt PPR med lyst til at bruge din psykologfaglighed i ny ramme. Vi håber du er fleksibel og har lyst til at være en del af et team og samtidig bidrage med din egen faglighed.

Om organisationen: Familiehuset er en del af Solrød Kommunes Center for Børn og Familier (CBF), der består af fire faglige afdelinger; Familiehuset, PPR, Sundheds- og Tandplejen og Familieafdelingen samt et sekretariat. Vi er i alt ca. 100 fagpersoner, 5 teamledere, 5 faglige ledere og en chef for CBF.

Som kommune er vi optaget af, at alle børn skal have deltagelsesmuligheder i de almene fællesskaber, og indsatser sker så tæt på barnets nærmiljø som muligt.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst med DP.

Der er tale om en stilling på 32-37 timer/ugen med forventet tiltrædelse 1. marts 2025.

Ansøgningsfrist den 12. januar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 17. januar 2025.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte nærmeste leder Teamleder Heidi Furbo-Halken på [email protected] eller på telefon 20596458 leder af Familiehuset Psykolog Dorthe Sund From på mail [email protected], eller på telefon 21455682.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Afdeling: Familiehuset

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Vestre Grænsevej 34, 2680, Solrød Strand, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Solrød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Solrød Kommune

Solrød Center 1, 2680 Solrød

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2702613//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.