Get latest jobs before others

Rejsekort som app, Rejsebillet, Rejseplanen og det gamle Rejsekort

Avenida Consult ApS



Vil du være med til at gøre en forskel for millioner af passagerer i den kollektive trafik? Er du struktureret og engageret, og kan du sikre kvaliteten i digitale løsninger? Vil du samtidig bidrage til at løfte en vigtig samfundsopgave sammen med os hos Rejsekort & Rejseplan A/S? Så kan du være vores nye Test Manager.

Hos Rejsekort & Rejseplan A/S arbejder vi hver dag for at gøre rejser med kollektiv transport nemmere og mere tilgængelige. Vores fire nuværende hovedprodukter – Rejsekort som app, Rejsebillet, Rejseplanen og det gamle Rejsekort – spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og vi arbejder konstant på at leve op til den tillid, vi har opnået. Vi står foran at udvide porteføljen af produkter, og vi har brug for dig til at sikre kvaliteten i vores løsninger.

IT-organisationen
I IT-organisationen sørger vi for stabil og sikker drift af løsningerne bag vores produkter: Rejsekort som app, Rejsebillet, Rejsekort, Rejseplanen og en dataplatform. Vi leverer løbende udviklingsprojekter, ændringer og vedligeholdelse af produkterne for at sikre, at de altid lever op til kundernes behov og krav. Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, har vi et stærkt fokus på løbende forbedringer af både produkter, systemer og processer.

Din rolle som Test Manager
Som Test Manager i Digitale Billetter får du en central rolle i at sikre kvaliteten af de nye løsninger relateret til Rejsekort som app. Du bliver ansvarlig for, at leverancer er fejlfrie, og at samarbejdet mellem parterne i vores komplekse systemlandskab fungerer optimalt. Du vil referere til Enhedschefen for Digitale Billetter og blive en del af en organisation, der værdsætter faglig udvikling og samarbejde.

Dine primære opgaver bliver:

  • Planlægning og styring af testforløb i samarbejde med leverandører, interne interessenter og trafikvirksomheder.
  • Analyse af testresultater, vurdering af fejl (defects) og formidling af teststatus.
  • Udarbejdelse af anbefalinger til idriftsættelse og vedligeholdelse af testplatforme og værktøjer.
  • Løbende forbedring af test- og Test Management-processer som en del af vores Test CoE.
  • Udvikling og opfølgning på målbare KPI’er.
  • Bidrag til trafikvirksomhedernes forberedelse af nye produkter, systemer og services.
  • Deltagelse i CAB-møder for at sikre, at relevante ændringer besluttes og dokumenteres korrekt.
  • Økonomisk opfølgning på budgetter og regnskaber med rapportering til din leder for at sikre overblik og kontrol.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har en stærk systemforståelse og kan navigere i krydsfeltet mellem faglige og administrative opgaver.
  • Hurtigt kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og formidle dem til forskellige interessenter.
  • Har en relevant akademisk IT-uddannelse eller erfaring, der gør dig i stand til at arbejde på akademisk niveau.
  • Har flere års erfaring på seniorniveau med Test Management og kendskab til ITIL.
  • Trives med at strukturere og koordinere komplekse opgaver på tværs af interessenter.
  • Har stærke formidlingsevner både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk.
  • Er en holdspiller, der kan samarbejde bredt og bygge relationer på tværs af organisationen.

Hvad kan du forvente af os?
Du bliver en del af en organisation med en positiv og anerkendende kultur, hvor samarbejde er centralt. Vi lægger vægt på trivsel og tilbyder sociale aktiviteter som fredagsbar, halvårlige fester og andre arrangementer. Vi tilbyder også:

  • Attraktiv løn, der matcher dine kvalifikationer.
  • Arbejdsgiverbetalt pension på 15 % samt sundhedsforsikring.
  • Kantineordning, massageordning, gratis parkering, fairtrade kaffe og økologisk frugt og grønt.
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Ansøgning og kontakt
Vi samarbejder med Avenida By Right People Group om denne rekruttering. Send din ansøgning online, eller kontakt rekrutteringsansvarlige Mashiah Moltrup-Ryom[email protected] for mere information.

Ansøgninger vurderes løbende, og processen afsluttes, når den rette kandidat er fundet.

Som en del af ansættelsen indhenter vi straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om vores værdier og kultur på vores virksomhedsprofil her.

Job location:
Søborg

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Mashiah Moltrup-Ryom
Recruitment Director

[email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Avenida Consult ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Avenida Consult ApS

Svanemøllevej 41, 2900 Hellerup

Avenida Consult er en dansk IT-konsulentvirksomhed. Vi bor i Hellerup nord for København, og leverer IT-konsulenter til Danmarks førende virksomheder og offentlige institutioner. Vores leverancemodel er baseret på en kreds af fastansatte konsulenter, og en stor base med tilknyttede IT-konsulenter – primært danske.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2702658//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.