Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: 6. januar 2025 Kan du forene økonomi og bæredygtighed i komplekse analyser i Gentofte Kommune?

Gentofte Kommune



Data-analytiker til cirkulær økonomi, klima og miljø
Er du drevet af at finde gode løsninger, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd? Så har du nu chancen for at blive en del af Gentofte Kommunes økonomi- og personaleafdeling. Det er politisk prioriteret af en enig kommunalbestyrelse, at vi skal opruste på arbejdet med klimaøkonomi, cirkulær økonomi og miljødata. Hos os får du ikke bare lov til at analysere og modellere – du får muligheden for at sætte en grøn retning på vores fremtidige beslutninger.

Dine kerneopgaver
Som vores nye klima- og miljøøkonomi-medarbejder vil du få mulighed for at bringe din faglighed i spil og sætte dit eget præg på den nyoprettede stilling. Du kan være med til at:

  • Udvikle og gennemføre dybdegående analyser, hvor du kombinerer økonomiske data og miljøparametre fra fx LCA-databaser
  • Bidrage til nye indikatorer og værktøjer til at forstå og balancere økonomi og effekter på miljø og klima, der kan hjælpe vores politikere og ledere i beslutningsprocesserne
  • Belyse spørgsmål om miljø- og klimaøkonomi på tværs af projekter og sikre datagrundlaget, så bæredygtige løsninger indtænkes i vores økonomiske beslutninger
  • Være en central ressource i udvikling af målemetoder og indikatorer i samarbejde med både interne og eksterne aktører for at fremme cirkulær økonomi i kommunens projekter og investeringer
  • Indgå i datanetværk i Økonomi og Personale og på tværs af kommunen

Vi tror på innovation og bæredygtighed
I Gentofte Kommune arbejder vi målrettet mod klimaneutralitet i 2050 med en vision om at reducere CO₂-udledningen med 90 % inden 2030 – en indsats, der går langt ud over de nationale mål. For at nå disse ambitioner har vi fokus på grøn omstilling med mange projekter og tiltag. Vi har en stærk tro på, at bæredygtige valg skal være tilgængelige og enkle for alle, og derfor tilpasser vi vores egne bygninger og transport, fremmer genbrug og prioriterer miljørigtige løsninger i alle kommunens aktiviteter. Sammen kan vi inspirere og fremme bæredygtige valg på tværs af kommunen.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en økonomisk eller miljømæssig uddannelse og erfaring med økonomi, økologisk økonomi, klima- eller miljøøkonomi.
  • Trives med komplekse dataanalyser og har kendskab til værktøjer som fx Excel, PowerBI, R, Python og LCA-software.
  • Har stærke analytiske evner, som du bruger til at skabe klarhed i komplekse problemstillinger.
  • Er skarp til at kommunikere komplekse emner, både skriftligt og mundtligt, så ledere og politikere nemt kan bruge dine analyser.
  • Er fleksibel, innovativ og trives i tværfaglige teams og med samarbejder på tværs af sektorer.

Du får nemlig:

  • En central rolle i arbejdet med økonomi og miljøanalyser
  • Mulighed for specialisering inden for klima, miljø og cirkulær økonomi
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer og partnere
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer.

Rammerne i Gentofte Kommune er præget af høj faglighed og bæredygtig udvikling
Hos os får du plads i økonomiafdelingen, hvor du bliver en del af et lille team af økonomer og analytikere. Vi består af engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe værdifulde økonomiske løsninger. Her er en uformel og samarbejdende kultur, der giver plads til dine idéer og løsninger for bæredygtighed.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Dennis Lisbjerg
Chefkonsulent

[email protected]
Telefon: 51842146

Pia Kallehauge
Leder af Budget og Regnskab

[email protected]
Telefon: 91167557

Ansøgningsfrist: 6. januar 2025 klokken: 12:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2702712//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.