Get latest jobs before others

Senior Software Engineer med interesse for datascience-baserede værktøjer

Energinet



En af Energinets vigtigste opgaver er at sørge for, at der er strøm til alle i Danmark 24/7 hele året rundt. I Team Enigma bidrager vi til denne opgave ved at tilbyde datascience-baserede værktøjer og prognoser, som understøtter vores Kontrolcenter i at drifte og balancere elnettet.

I takt med de store mål Danmark har for vedvarende energi, vil prognoser blive et endnu vigtigere værktøj for Energinets kontrolcenter. Vi ser derfor et øget behov for kvalitet og
stabilitet af vores løsninger.

Samtidig ser vi også ind i en verden med mere automatisering på driften af elnettet, hvilket kræver nye innovative løsninger.

Verden inden for energiforsyning er under stor udvikling, og det gør, at prognoser skal gen-
tænkes. Fx er almindelige el-forbrugere langt mere prisbevidste efter energikrisen i 2022. Detaljegraden af prognoser skal derfor øges, så kontrolcenteret bedre kan forudse lokale problemer i elnettet, som vil ske hyppigere, for bedre udnyttelse af kapaciteten.

En ny platform til fremtidens behov
På den tekniske front har denne nye verden betydet, at vi har udviklet en ny platform, som bedre kan understøtte fremtidens behov. Det er en cloud-baseret platform, som gør, at vi er i stand til at arbejde med milliarder af data. Vi er stadig i gang med rejsen mod det helt optimale set-up, og det er blandt andet her, vi håber, du kan bringe en masse god erfaring på banen.

Så kom og vær med på rejsen mod et 100 % VE-baseret energisystem, der stadig driftes stabilt og effektivt ved brug af gode stabile datascience-baserede løsninger.

Dit nye team og organisationen
De otte kolleger i teamet består af både Software Engineers, Data Scientists samt en Product Owner og en Scrum Master.

Til dagligt arbejder vi efter SCRUM-metode og indgår også i et skaleret set-up i ART’en, Grid Operations (GridOp), sammen med seks andre teams. Foruden alle de praktiske detaljer, så går vi op i at have det sjovt og at skabe det gode og nærværende team, som man har motivation til at køre på arbejde for at være sammen med.

Du bliver yderligere en del af et tværgående og tværfagligt team med base i IT-centeret, Critical Supply Solutions, som er en del af Energinet-selskabet Tech & Innovation.

Opgaver og ansvar
Du sikrer, at gode software-principper bliver efterlevet, og helt konkret kommer du til at arbejde med:

  • Videreudvikling og vedligehold af eventdrevet cloud-driftsplatform
  • Videreudvikling og vedligehold af interne Python-pakker
  • Nyudvikling, videreudvikling og vedligehold af datascience-løsninger
  • Følge op på driftshændelser

Hvem er du
Du har appetit på dét, du laver og er motiveret af at bruge dine færdigheder et sted, hvor de kommer til at give stor værdi.

Du ser dig selv lykkes i fællesskab frem for alene og trives med at samarbejde bredt i organisationen. Bl.a. med nøglepersoner, der kan assistere teamet med en god fremdrift.

Du har solid erfaring med disse områder og værktøjer:

  • Udvikling i Python
  • Kendskab til Cloud, gerne Azure
  • Solide Software Engineering-kompetencer (fx testing, kodekvalitet, monitorering, software design-principper)
  • Erfaring med at drifte et system med krav om høj oppetid

Vi lægger desuden vægt på, at du har gode kommunikative evner, mundtligt såvel som skriftligt, både på dansk og engelsk.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 5. januar 2025. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen i uge 2, hvor vi holder 1. samtale online, og 21. januar, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på jobbet? Se nærmere på LinkedIn, eller ring til Product Owner, Helle Jakobi Jensen på tlf. +45 2862 7531.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2702790//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.