Er du tyrkisktalende og har kendskab til autisme?
DUOS
Er du tyrkisktalende og har kendskab til autisme?
Type
Handicapområdet
Overview
Elsker du at være aktiv og skabe glæde gennem leg og bevægelse – og samtidig arbejde med børn med særlige behov?
Om opgaven
Brug tid sammen med en 9-årig dreng med ADHD og autisme, mens familien tager på indkøb. Drengen elsker aktiviteter med bevægelse og fart, og han trives bedst i en struktureret og forudsigelig ramme.
Drengen er ikke alderssvarende i sin udvikling og har udfordringer med socialt samspil og forståelse. Derfor har han brug for dig, som er omsorgsfuld og tydelig, der kan hjælpe med at skabe tryghed og aktivering.
Om dig
Vi søger dig, der:
- Har kendskab til ADHD og autisme.
- Taler tyrkisk, så du kan kommunikere på et sprog, han og hans familie forstår.
- Er tålmodig, engageret og fysisk aktiv.
Arbejdstider
- Lørdage eller søndage fra kl. 11.00-14.00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: