Økonomimedarbejder til Regnskabsteamet
Ikast-Brande Kommune
Vi mangler en kollega til Regnskabsteamet i Ikast-Brande Kommune, så hvis du synes, at kommunal økonomi er spændende, er det dig vi søger.
Vi kan tilbyde et spændende og selvstændigt job i en afdeling, hvor ledelsesstrukturen er flad og berøringsfladen omfatter hele kommunen. Ånden i teamet er, at man byder ind på de muligheder der opstår, og opnår indflydelse den vej igennem. En ansættelse, hvor der er plads til work-life balance og samtidig alsidige og ansvarsfulde opgaver. Der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Opgaver i teamet
- Bogholderiservice, hvor vi er hele kommunens sparringspartner inden for økonomi og regnskab
- Controlling af systemkørsler for udbetalinger og automatiske bogføringer i ØS Indsigt
- Afstemninger og tilsyn med afstemninger
- Bogføring af bank og fordeling af decentrale udgifter
- Fakturering af leje mm.
- Løbende vedligehold og opdatering af vejledninger, internet og intranet
- Ajourføring af budget ud fra byrådsbeslutninger
- Afregning af tinglysningsafgift og moms, både skatmoms og refusionsmoms
- Intern revision i alle afdelinger i kommunen
- Udarbejdelse af årsregnskab
Hvem er du
- Det vigtigste for os, er at du har kendskab til regnskabsopgaver og bogføring og har et par års erfaring indenfor området
- Det er ikke et krav, at du har erfaring fra kommunalt regi, men det vil være at foretrække
- Du har flair for IT
- Du er serviceorienteret og god til at kommunikere
- Du er en teamplayer der byder ind og er med til at sikre, at der løftes i flok
- Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidigt have øje for, hvornår man skal inddrage andre
- Du skal have godt humør og gå på mod
Vores arbejdstider er
Mandag – onsdag: 8.00-15.30, torsdag: 8.00-17.00, fredag: 8.00-13.30
Regnskabsteamet
Du vil indgå i team Regnskab som er en del af kommunens centrale Økonomiafdeling i Ikast. Teamet består af 8 dedikerede medarbejdere, og vi prioriterer trivsel og faglig sparring. Vi har det godt med hinanden og har fokus på det sociale, bl.a. med en meget aktiv personaleforening.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 37 timer og forventes at blive besat senest den 1. marts 2025.
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, og løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i ”Ny løn”.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale onsdag den 15. januar 2025 i Ikast.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt
Teamleder Tina D. Larsen på: 9960 4109
Afdeling: Økonomi - Regnskab
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Rådhusstrædet 9, 7430, Ikast, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: