Get latest jobs before others

AFDELINGSCHEF FOR PROJEKTER OG KVALITET I REGIONAL IT

Region Syddanmark


Vi søger en proaktiv og motiverende lederprofil, der har lysten og kompetencerne til at fortsætte den gode udvikling af en afdeling med godt 70 engagerede medarbejdere. Afdelingen løfter opgaven med projektledelse og kvalitetssikring af Region Syddanmarks omfattende portefølje af såvel tekniske som klinisk rettede digitaliseringsprojekter.

It og digitalisering er et kritisk omdrejningspunkt i sygehusenes arbejde med at leve op til nationale krav og forventninger om øget effektivitet og produktivitet, nye behandlingstilbud, højere serviceniveau og nye teknologisk understøttede måder at møde patienten på. Afdelingen Projekter og Kvalitet i Regional IT, har en central rolle i at sikre den indsats, der skal medvirke til, at regionen kan indfri de ambitiøse mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Danmark.

Den nye organisering skal understøtte ambitionen om at sætte fart på den digitale transformation af sundhedsvæsenet, og målet er fortsat at skabe den bedst mulige digitale understøttelse af vores 25.000 kolleger på regionens sygehuse, institutioner og i administrationerne.

Med reorganiseringen er der skabt nye afdelinger og funktionsområder, som vi søger stærke lederprofiler til. Opgaverne er mange, udfordrende og vigtige, og som leder skal du motiveres af at gøre en forskel i et sundhedsvæsen, der også i fremtiden skal være i verdensklasse. Vi søger derfor ledere, der både kan understøtte det strategiske arbejde i de 8 nye strategigrupper, men også har rygsækken fyldt med it-faglighed og erfaring med personaleledelse.

It og digitalisering er et kritisk omdrejningspunkt i sygehusenes arbejde med at leve op til nationale krav og forventninger om øget effektivitet og produktivitet, nye behandlingstilbud, højere serviceniveau og nye teknologisk understøttede måder at møde patienten på. Afdelingen Projekter og Kvalitet i Regional IT, har en central rolle i at sikre den indsats, der skal medvirke til, at regionen kan indfri de ambitiøse mål for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Danmark.

Din rolle og dit ansvar
Din primære opgave bliver at varetage den overordnede udvikling og ledelse af afdelingen. Du sætter mål og retning inden for rammen af regionens og Regional ITs strategiske fundament og sikrer den daglige ledelse i samarbejde med funktionschefer og chefkonsulenter i afdelingens tre funktionsområder – Kliniske projekter, Tekniske og administrative projekter samt Kvalitetssikring. Du kan dertil forvente at skulle indgå i styregrupper for projekter og programmer.

Afdelingen drives som en intern konsulentforretning, hvor medarbejderne tilknyttes og finansieres via anlægsbevillinger til projekter og opgaver. Afdelingschefen har derfor opgaven med at sikre den løbende dimensionering af afdelingens ressourcer i forhold til efterspørgslen.

Som afdelingschef bliver du del af Regional ITs chefkreds, hvilket betyder, at du får medansvar for og indflydelse på at sætte mål, rammer og retning for Regional IT fremadrettet.

Du vil referere direkte til it-direktøren. Din daglige lokation vil være på Regional ITs kontor i Kolding, men du skal forvente rejseaktivitet inden for regionen – herunder bl.a. til regionshuset i Vejle.

Blandt de kritiske succeskriterier vil være at:

  • Bidrage til at sikre rammerne for opfyldelsen af regionens digitaliseringsstrategi gennem eksekvering af de afledte projekter
  • At målet for projekterne nås i den rette kvalitet samt overholder tidsplaner og økonomi
  • Bidrage til opfyldelsen af Regional ITs organisatoriske strategi og målsætninger
  • Bidrage til den strategiske kompetenceudvikling af afdelingens medarbejdere, så de løbende står rustet til den faglige udvikling på området
  • Løbende optimering af afdelingens processer og arbejdsgange – herunder udvikle og harmonisere modeller og metoder for henholdsvis projektledelse og kvalitetssikring.

Disse succeskriterier opnås kun med et stort engagement og fokus på samarbejde og overblik på tværs af hele Region Syddanmark.

Personlige kompetencer
Da du får en stor kontaktflade, både i og uden for Region Syddanmark, er dine personlige kompetencer meget væsentlige for os. Vi forventer, at du formidler dine meninger og input konstruktivt. Din positive tilgang og din handlekraft gør, at du opleves som proaktiv, inddragende og helhedsorienteret i samarbejdet med sygehusene og de øvrige enheder.

Du har desuden overblik og er i stand til at overskue komplekse problemstillinger. Du evner dermed at rådgive på basis af en udefra-og-ind tankegang, hvor der tages udgangspunkt i sygehusenes mål, situation og behov som basis for etablering af konstruktive it-løsninger. Sidst, men ikke mindst, kan du demonstrere synligt lederskab via tydelighed og evnen til at vise retning.

Kvalifikationer
Optimalt har du følgende kvalifikationer:

  • En relevant videregående uddannelse/efteruddannelse
  • Erfaring med ledelse i en større organisation – gerne offentlig
  • Erfaring med ledelse og coaching af ledere – herunder motivering og uddelegering
  • Ledelsesmæssig erfaring på strategisk/taktisk niveau med rådgivning, planlægning, udvikling og implementering af digitale løsninger
  • Konkret erfaring med metoder og praksis inden for projekt-/programledelse samt test/kvalitetssikring
  • Erfaring med udvikling af processer og kultur i en større organisation – gerne offentlig
  • Evner at skabe netværk på alle niveauer i en stor organisation
  • Erfaring med økonomistyring og –opfølgning i og omkring projekter og programmer
  • Formår at kommunikere klart og tydeligt.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser.

Regional IT er den centrale it og driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 425 medarbejdere, der er fordelt på lokationer i hele regionen. Dertil kommer yderligere ca. 200 it-medarbejdere, der er ansat på sygehusene. Vi har en god og samarbejdsorienteret kultur med engagerede kollegaer på en af Syddanmarks mest spændende it-arbejdspladser.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne. Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse.

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte It-direktør Morten Lundgaard på telefon 21 59 89 58 eller funktionschef Tyge Krarup på telefon 20 69 38 64.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist er onsdag den 8. januar 2025.
Tiltrædelsesdato er tirsdag den 1. april 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 15. januar 2025 og 2. samtale onsdag den 22. januar 2025.
Mellem første og anden samtalerunde vil der blive gennemført relevante tests.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Regional IT

Stillingsbetegnelse: IT-medarbejder, Ledelse, Afdelingschef, Afdelingschef

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 08-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2703231//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.