Get latest jobs before others

Studiejob som Customer Relations Assistant

Infomedia A/S


Har du lyst til at bidrage til et strategisk projekt i en af Nordens førende virksomheder inden for Media Intelligence, og er du detaljeorienteret og struktureret? Så er det måske dig, vi leder efter!

Infomedia søger engagerede Customer Relations Assistants til at understøtte migreringen af vores kunder til en ny digital platform – et nøgleprojekt i forbindelse med fusionen mellem Infomedia og Retriever.

Rollen og dine arbejdsopgaver

Som en del af Customer Relations-teamet får du en central rolle i at sikre en smidig overgang for vores kunder til den nye platform.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af kundeprofiler i CRM-systemet samt sikre præcis dataoverførsel.
  • Gennemgang af kundekontrakter og -løsninger som forberedelse til kundedialoger sammen med salgsteamet.
  • Kvalitetssikring af kundeløsninger, så de er tilpasset den nye platform.
  • Direkte kundekommunikation, hvor du sikrer en god proces og besvarer spørgsmål.
  • Samarbejde med flere interne teams – herunder salg, rådgivning, produktion, og projektgruppen – for at sikre succesfuld implementering af projektet.

Denne rolle giver dig en unik mulighed for at blive en del af et strategisk projekt, der markerer en vigtig milepæl i Infomedia og Retrievers fremtid.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, har mindst to til tre år tilbage af din studietid og kan afsætte mindst 10 timer om ugen. Du arbejder systematisk og detaljeorienteret, og har en stærk sans for struktur samt flair for datahåndtering og administrative opgaver.

Vi ser gerne, at du...

  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø og er tryg ved at håndtere opgaver, der kræver overblik og koordination.
  • Har interesse for medier og samfundsforhold.
  • Har god systemforståelse og navigerer gerne i flere systemer samtidig.
  • Er en teamplayer, der værdsætter samarbejde på tværs af afdelinger.
  • Er kommunikativt stærk på både dansk og engelsk.
  • Har stærke sociale kompetencer, er udadvendt og motiveres af at skabe relationer.
  • Er nysgerrig, idérig og bidrager positivt til dine omgivelser.

Ved du noget om søgeteknik – i særdeleshed Boolske søgeoperatorer – anser vi det som et stort plus, men det er ikke et krav, da du vil gennemgå en oplæring i dette

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et studiejob, hvor du får omsat teori til praksis og styrket dine kompetencer.
  • Fleksible arbejdstider, så jobbet kan balanceres med dit studie.
  • En vigtig rolle i et strategisk projekt med høj prioritet.
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder – mange ansatte hos Infomedia er startet som studentermedhjælpere.
  • Et særligt indblik i medieverdenen og bred viden om generelle samfundstendenser.
  • En central beliggenhed i hjertet af København få minutter fra Nørreport station.
  • Et socialt og inkluderende arbejdsmiljø med månedlige fredagsbarer og mange fælles aktiviteter.

Er du Interesseret?

Der er tale om et studiejob, og vi er på udkig efter kandidater, der kan starte 6. januar eller snarest derefter.

Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning – skriftligt eller som en kort videopræsentation – og CV eller et link til din opdaterede LinkedIn-profil, som du kan sende til os igennem ansøgningsportalen ved at klikke ’Ansøg’ nedenfor.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail af hensyn til GDPR. Undlad derfor venligst også at fremsende dokumenter med CPR-nummer.

Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når stillingen er besat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dennis Mølgaard, Country Manager, på eller tlf. 81882306.

Om Infomedia/Retriever

Retriever og Infomedia er nu samlet som Nordens førende aktør inden for media intelligence. Fusionen mellem de to selskaber har skabt en stærkere og mere visionær organisation, der tilbyder omfattende løsninger inden for medieovervågning, analyse, sociale medier og strategisk rådgivning.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Infomedia A/S

Pilestræde 58, 3., 1112 København V

Infomedia er en førende nordisk media intelligence-virksomhed. Med avanceret teknologi, komplekse algoritmer og et team af dygtige medarbejdere, overvåger vi alt, hvad der bliver sagt og skrevet i alle medier over hele verden.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2703285//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.