Opslag hos Arbejdermuseet
Arbejdermuseet
CHEF FOR VÆRTSKAB Vil du sikre en fantastisk museumsoplevelse hver eneste dag for en bred sammensat brugergruppe? Kan du lede et dygtigt hold af engagerede museumsværter i en hverdag med højt tempo og aktivitetsniveau? Og er du drevet af en stor nysgerrighed på brugernes oplevelser, adfærd og tilbagemeldinger? Så kan du være vores nye chef for værtskab. Arbejdermuseet står midt i en rivende udvikling, hvor flere og flere besøger museet, deltager i undervisningsforløb og synger med til fællessang, når vi vækker Forsamlingsbygningens oprindelige identitet som mødested og spirekasse for nye fællesskaber til live. Med afsæt i bygningens DNA og vores helt særlige emnefelt arbejder vi dagligt for at skabe engagerende møder med historien. Og vi har en ambitiøs 2030-plan, hvor en central ambition er at tiltrække endnu flere besøgende og opbygge langvarige relationer med vores brugere, bl.a. gennem et stærkt og engageret værtskab. Det stigende besøgstal og omverdenens forventninger til et museumsbesøg på højt internationalt niveau kræver en yderligere professionalisering af museets værtskab, brugerrejser og kvaliteten i de daglige oplevelser. Denne professionalisering kræver flere ressourcer, hvorfor vi opretter en ny stilling som chef for værtskab. Vores kommende kollega får som kerneopgave at sikre, at vores værtskab og museum altid tager sig ud fra sin bedste side- uanset om man besøger os som dagens første eller sidste gæst. OM ARBEJDSOPGAVERNE Du bliver leder for et team bestående af fjorten timelønnede og fire fastansatte museumsværter, der ud over det daglige møde med brugerne, bl.a. koordinerer vagtplanlægning, afvikler arrangementer og varetager indkøb og salg i museumsbutikken og kaffebaren. En stor del af din arbejdstid vil foregå på gulvet, hvor du er med til at sikre, at alle får en kvalitetsoplevelse fra det øjeblik, de træder ind på museet til det øjeblik, hvor de forlader os igen med et ”tak for i dag og på gensyn”. Du vil arbejde aktivt med indsamling og analyse af brugerundersøgelser, og den ekspertviden, du opbygger, vil du flittigt dele i organisationen og gøre brug af dit daglige virke. Arbejdsopgaverne inkluderer: • • • Ansvar for den daglige drift og løbende udvikling af værts-, rengørings-, brugerundersøgelses- og salgsområder. Personaleledelse, løbende rekruttering og onboarding med fokus på højt informationsniveau og trivsel i teamet. Budget- og ressourcestyrring for området herunder vagtplanlægning, indkøb og andre administrative opgaver i tæt koordinering med teamet. • • Tæt koordinering med museets arrangementsteam og restauratør i forbindelse med udlejning af museets lokaler. Deltage i institutionens ledelsesgruppe og dermed den generelle koordinering og tilrettelæggelse af Arbejdermuseets aktiviteter. OM DIG Vi forestiller os, at du har erfaring som personaleleder og stor erfaring i at udvikle det gode værtskab fra oplevelses- kultur- eller servicebranchen. For at lykkedes i stillingen skal du trives i en rolle, hvor tempoet til tider kan være højt, og hvor visioner og praktiske gøremål skal gå hånd i hånd. Som leder er du både tydelig og inddragende, og du har fokus på at inspirere og engagere dit team Derudover forstår du betydningen af et godt arbejdsmiljø og kan skabe struktur over teamets opgaver. Du har et skarpt æstetisk blik, er udpræget kvalitetsbevidst og forstår, at vi udvikler museet med respekt for kulturarven. Din uddannelsesmæssige baggrund betyder mindre end din dokumenterede erfaring med arbejdsopgaverne i stillingen. ANSÆTTELSESVILKÅR Stillingen er på 37 timer ugentligt, og aften- og weekendarbejde vil forekomme. Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2025. Du bliver ansat i henhold til overenskomst med relevant fagforening og med reference til museets Program- og Publikumschef (som også er vicedirektør). Der er tale om nyoprettet stilling med placering i afdelingen ”Program & Publikum”. Ud over værtskab, butik og kaffebar varetager afdelingen også ansvaret for bl.a. undervisning, arrangementer, booking og kommercielle aktiviteter. Disse øvrige områder varetages ledelsesmæssigt af Program- og Publikumschefen. Arbejdermuseet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge ANSÆTTELSESPROCES Ansøgningsfrist den 29. december 2024 kl. 10.00. Send ansøgning (maks. 1 A4), CV og eventuelle referencer som en samlet pdf til: [email protected] Angiv ”Chef for værtskab” i emnefeltet. Første samtalerunde afholdes den 13. januar 2025 Anden samtalerunde afholdes den 17. januar 2025 Har du spørgsmål til stillingen, kan du frem til den 20. december 2024 kontakte Program- og Publikumschef Linda Nørgaard Andersen på mail: [email protected]
Applicant interest
How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.
Ad created on 05 December 2024, last update on 05 December 2024 2024-12-05 22:06:09.307
Arbejdermuseet
Rømersgade 22, 1362 København KMore info for this company
Talent demandAll current jobs