Get latest jobs before others

Ungerådgiver til headspace Næstved

Det Sociale Netværk



Er du vores nye ungerådgiver i headspace Næstved?
Vi søger en initiativrig, engageret og selvstændig ungerådgiver til headspace Næstved.

Som ungerådgiver fungerer du i en alsidig funktion. Kan du se dig selv bygge bro mellem en frivillig organisation og børn og unge i Næstved kommune, og sikre, at alle i lokalområdet kender til os? Har du lyst til at afholde ungesamtaler, oplæg, workshops med udgangspunkt i mental sundhed og ungdommens tematikker? Kan du se dig selv i et mindre team, der arbejder tæt sammen med frivillige og fremskudte kommunale medarbejdere om at løfte opgaverne? Så har du nu muligheden for at blive en del af en spændende organisation, hvor du hver dag gør en forskel for børn og unge.

Nogen at tale med
headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk. Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år, som har brug for nogen at tale med. I headspace er intet problem for stort eller småt, og vi møder de unge på deres præmisser. Frivillige rådgivere fungerer som en central del af vores rådgivning.

Du skaber kendskab i lokalmiljøet og fokus på mental sundhed

De primære arbejdsopgaver vil bestå af oplæg og workshops på vegne af headspace i hele Næstved kommune, skabe synlighed og arrangere events i samarbejde med lokale aktører i kommunen, samt afholdelse af samtaler. I headspace får du mulighed for at arbejde i en organisation med højt til loftet, og vi forventer derfor, at du er selvstændig og struktureret i dit arbejde. Du vil ligeledes indgå i den daglige drift af centeret, hvor du også arbejder tæt sammen med frivillige og fremskudte kommunale medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel.

Du bliver en del af en organisation, der vægter faglig sparring, supervision og undervisning højt. Sådan sikrer vi, at du fortsat udvikler dig og bedst kan hjælpe de unge. Et godt arbejdsmiljø er højt prioriteret. Vi ønsker en sjov, uformel hverdag med minimalt bureaukrati, og hvor de unge altid kommer i første række. Hjælpsomhed og faglig sparring står øverst på listen, så vi altid kan give børn og unge den hjælp, de har brug for.

headspace Næstved er under etablering, så du vil få mulighed for at sætte dit aftryk på opbygningen af centeret i samarbejde med centerchefen og kolleger.

Din profil
· Du har formodentlig en uddannelse inden for det pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige område.

· Du har erfaring med målgruppen børn og unge og gerne med rådgivning.

· Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med frivillige og finder det motiverende at være med til at skabe rammerne om et hyggeligt, trygt og fagligt velfunderet fællesskab.

· Du er selvstændig, idérig, udadvendt, komfortabel med at tale foran store forsamlinger. Og er ikke bange for at række ud og skabe netværk lokalt.

· Din arbejdsplads er headspace Næstved i det centrale Næstved, men du skal have mulighed for at komme rundt i hele kommunen, når der skal holdes oplæg på skolerne mv., så et kørekort og bil er en fordel.

Som person er du udadvendt, initiativrig, imødekommende og nærværende. Din hverdag vil være fleksibel og omskiftelig, og du er i høj grad selv med til at planlægge din hverdag og arbejdsopgaver. Du går til jobbet med en lyst og vilje til at være opsøgende i dit arbejde.

Vi tilbyder
· Et spændende arbejde, hvor du kan gøre en forskel for børn og unge og samtidig være med til at præge headspace som fremtidens ungerådgivning.

· En sjælden mulighed for at starte et nyt headspace-center og gøre en forskel i Næstved kommune.

· Undervisning, sparring og supervision med en bred vifte af fagpersoner.

· Mulighed for at blive en del af et engageret og tværfagligt miljø, hvor frivillige og ansatte samarbejder om at fremme børn og unges mentale sundhed.

Interesseret?

Der er tale en stilling med tiltrædelse snarest muligt og senest 1/3. Stillingen er 32 timer om ugen.

Lønnen for en 37 timers stilling vil ligge på et niveau på 30.000-34.000 kr. afhængigt af erfaring.

Hvis vi har fanget din interesse, så send os din ansøgning og cv senest d. 8. januar 2025.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Kasper Koch Autrup på [email protected] eller på 92 92 13 02 d. 17/12 kl. 10.00 - 12.00 og den 6/1 kl. 10.00 - 12.00.

Samtalerne forventes afholdt i uge 3 & 4.

Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside www.headspace.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Det Sociale Netværk



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Det Sociale Netværk

Østergade 5, 3. th.,, 1100 København K

Det Sociale Netværk er frivillige i hele Danmark. Vi er mennesker, som stiller op og gør noget for andre. Mennesker, som er med til at skabe et alternativ til det etablerede system i psykiatrien. Mennesker, som lever dér lokalt, hvor vi kan få tingene til at ske, når vi ser et behov.

Workplace has right now 10 employees with higher educational background. In last periode they hired 2 candidates and 3 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2703425//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.