Get latest jobs before others

Skoleleder til Sølystskolen i Silkeborg

Silkeborg Kommune



Er du en visionær og engageret leder, der brænder for at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere?

Sølystskolen i Silkeborg søger en ny skoleleder, der sammen med skolens ledelsesteam og medarbejdere vil fortsætte arbejdet med at udvikle en skole for alle børn – en skole, hvor både faglighed, trivsel og samarbejde er i højsædet.

Om Sølystskolen:
Sølystskolen er en stor, velrenommeret byskole beliggende i Alderslyst, Silkeborg. Skolen dækker et bredt alment skoletilbud fra 0.-9. årgang. Herudover tilbyder skolen en række særlige fælleskommunale tilbud såsom Idrætstalentklasser for 7.-9. årgang, et Inklusionscenter for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt modtagelsesklasser for nytilflyttede tosprogede elever – samlet set 714 elever.
Skolen har ca. 120 ansatte og et mangfoldigt elevgrundlag, hvilket giver skolen en unik mulighed for at arbejde med et rigt og varieret undervisningstilbud. Skolen har et stærkt fokus på sprogbaseret undervisning, som understøtter alle elever – uanset baggrund – i at opnå et nuanceret og stærkt sprog.

Skolelederens opgaver:
Som skoleleder får du ansvar for at skabe klare rammer og en tydelig retning for hele skolen, på tværs af de mange forskellige undervisningstilbud. Du vil arbejde tæt sammen med et velfungerende ledelsesteam bestående af tre pædagogiske ledere og en administrativ leder. Sammen med dem skal du fortsætte arbejdet med skolens udvikling og sikre, at vi er på rette vej i forhold til vores faglige grundlag og vores mål om trivsel for både elever og medarbejdere.

Du vil som øverste leder på Sølystskolen fungere som bindeled mellem skolen, Silkeborg Kommune og skolevæsenet. Du skal kunne oversætte og omsætte politiske og administrative beslutninger til konkrete handlinger på skolen, og du vil spille en central rolle i udviklingen af de fælles strategiske retninger for skolevæsenet i Silkeborg Kommune.

Som skoleleder vil du også have et tæt samarbejde med skolebestyrelsen, der er en vigtig partner i forhold til skolens mål og indsatsområder. Her vil du få mulighed for at arbejde tæt på både faglige og trivselmæssige udfordringer, så vi sammen kan sikre, at alle elever trives og bliver fagligt udfordret.

Dine primære fokusområder vil være:

  • At skabe rammerne for den bedste skoledag for alle distriktets børn.
  • At styrke den røde tråd og sammenhængskraften mellem skolens afdelinger og årgange, så elever, forældre og medarbejdere oplever en skole med forudsigelighed og samarbejde i højsædet.
  • At opbygge et tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolebestyrelsen og skolens ansatte, med fokus på trivsel og udvikling for alle.

Om dig:

  • Du er visionær og ambitiøs på skolens vegne – og har et godt blik for, hvad der er behov for i fremtidens skole og du tør sætte barren højt
  • Du er strategisk i din ledelse – og kan sætte en tydelig retning og sikre sammenhæng og flow mellem skolen og det øvrige skolevæsen
  • Du er relationel i din ledelse – og nærværende i forhold til dem du er leder for og dem du samarbejder med
  • Du er stærk i din kommunikation – og god til at kommunikere i øjenhøjde, uanset hvem der står foran dig
  • Du er tillidsbasseret i din ledelse – og skaber følgeskab i en kultur med højt til loftet og en stor grad af uddelegering samtidig med, at du kan og tør udfordre, når det er påkrævet

Krav til dig:

  • Du har solid ledererfaring fra folkeskoleområdet og kan dokumentere, at du løbende har dygtiggjort dig inden for feltet

Silkeborg kommune kan tilbyde et skolevæsen hvor:

  • Vi tror på styrken ved at have et fælles skolevæsen med plads til lokale forskelligheder
  • Det fælles fundament for udviklingen af skolerne er lagt med Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik som beskriver de værdier og holdninger, der skal tænkes i arbejdet med alle børn og unge
  • Du får et tæt samarbejde med din nærmeste leder – bl.a. gennem løbende sparrings- og opfølgningssamtaler
  • Du indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige skolelederkollegaer bl.a. igennem deltagelse i læringsnetværk
  • Du tilbydes dygtig og fleksibel understøttelse fra skoleafdelingens supportfunktioner

Løn og ansættelse
På hjemmesiden alleskalmedsilkeborg.dk få et overblik over den store fælleskommunale opgave, som alle skoler i kommunen arbejder med.

Se i den forbindelse også https://skoleudvikling.silkeborg.dk/strategiske-indsatser/flere-elever-gaar-i-skole-i-deres-lokalomraade.

Du kan læse mere om det at være leder i Silkeborg Kommune, herunder vores ledelsesgrundlag samt job- og personprofil for en skoleleder på ”Blive leder hos os”.

Silkeborg kommune ansætter skoleledere på kontraktvilkår. Lønnen fastsættes efter forhåndsaftale med den aftaleberettigede organisation og udgør aktuelt 785.837 kr + kontrakttillæg på 15% + pension.

Vi forventer, at du besøger skolen forud for at du søger stillingen. Der kan frem til ansøgningsfristen aftales rundvisning på skolen ved én af de pædagogiske ledere. Kontakt skolens kontor på tlf. 8970 2700 for nærmere aftale.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder for Grundskolerne Charlotte Ørbæk Langballe på tlf. 2143 4241. Send en sms med det nr. du gerne vil kontaktes på.

Ansøgningsfrist søndag 5. januar 2025.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 13. januar 2025 (i tidsrummet kl.12.00 - 18.00), hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 23. januar 2025.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofiltest, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. marts 2025.

Er du klar til at tage det næste skridt som skoleleder på Sølystskolen?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi tilbyder en spændende og udfordrende lederstilling med mulighed for at gøre en markant forskel i en skole med mange muligheder og et stærkt fællesskab.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Sølystskolen

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Gran Allé 20, 8600, Silkeborg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Silkeborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2703671//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.