Her er muligheden for at kombinere en hverdag med ledelse, pædagogik og natur? Måske en stilling som afdelingsleder i vores skovbørnehave kan opfylde
Frederiksberg Kommune
Vi søger en afdelingsleder med et stærkt engagement, og som med snilde kan navigere i rollen som leder og pædagog.
Børnehuset ved Søerne er en kombineret institution fordelt på to matrikler; en vuggestueafdeling på det indre Frederiksberg og en skovbørnehave i Værløse - hvortil vi kører hver dag.
Vores skovbørnehave ligger på en lukket grund op til skov og tæt på søer. Vi har et stort varieret område, som giver masser af udfordringer for vores børn. Vi har klatretræer og jordhuller, vi har bålhus og højbede, vi leger og spiller guitar - men også fodbold, vi finder insekter og frøer, og så ved vores børn og personale alt muligt om natur, dyreliv, universet – og alt det indimellem.
Som afdelingsleder er man nærmeste leder for 8 pædagoger, 8 medhjælpere, en kok og en køkkenmedhjælper samt en del af det øvrige ledelsesteam på tre personer; leder, souschef og afdelingsleder for vuggestuen. Afdelingslederen er faglig leder og har det daglige ansvar for skovbørnehaveafdelingen.
Vi søger en afdelingsleder, som er tydelig og som kan lede ud fra de fælles beslutninger, der træffes for hele institutionen. Men også en afdelingsleder der - væk fra Frederiksberg - kan træffe selvstændige beslutninger. Og så søger vi en afdelingsleder som formår at samle en stor personalegruppe, være inspirator og gå forrest.
Vi lægger vægt på:
- At du er uddannet pædagog og evt. har relevant ledelseserfaring
- At du har et stort overblik og gode organisatoriske kompetencer
- At du tror på medansvar og inddragelse som vigtige elementer i ledelse af medarbejdere
- At du har et højt refleksionsniveau og kan omsætte dette til praksis
- At du kan udvikle, implementere og evaluere pædagogisk praksis
- At du har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt
- At du er engageret, ligeværdig og åben i din kommunikation med medarbejdere, børn, forældre og øvrige ledelseskolleger
- At du trives med lettere administrative opgaver
- At du har humor og er positivt indstillet på institutionslivets mange udfordringer
Vi tilbyder:
- En velfungerende og ambitiøs arbejdsplads med en sund økonomi
- Engagerede og dedikerede medarbejdere
- En hverdag som tager udgangspunkt i børneperspektivet
- Sparring og tæt samarbejde med den øvrige ledelse
- Et nærværende ledelsesteam, som er sammen om at sætte kursen for vores børnehus
- En forældregruppe der bakker op om os
- En aktiv og engageret forældrebestyrelse
- Egen parkeringsplads på Frederiksberg, hvis du pendler i bil
- Indflydelse på skema og mulighed for at møde ind i Værløse
Stillingen er på 37 timer/uge og med tiltrædelse 1. januar eller snarest herefter.
Vi tilbyder meget gerne en rundvisning på Nørrevænget 2-8 i Værløse. Kontakt leder Per Lentz Jensen 28 98 16 24 eller souschef Anette Nielsen på 28 98 16 20 for at høre nærmere om stillingen - læs mere på Børnehuset ved Søerne (aula.dk)
Ansøgningsfrist: 31. december 2024
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og Ny løn. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg kommune, og at der indhentes referencer forud fra tidligere og nuværende arbejdsplads
Hvis du ønsker at vide mere om at arbejde i Frederiksberg Kommunes dagtilbud
https://dreambroker.com/channel/ms3w5kmu/3ufh58q7
https://dreambroker.com/channel/ms3w5kmu/9iztsbpn
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Børnehuset ved Søerne
Ansøgningsfrist: 31 December 2024
Placering: Niels Ebbesens Vej 3 B, 1911, Frederiksberg C
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: