Get latest jobs before others

Data Engineer til Customer Engagement & Ad Delivery

TV 2 DANMARK A/S



København

6. januar 2025

Har du god forståelse for data, API-integrationer og komplekse cloud-løsninger? Drømmer du om at arbejde med automatisering, målgrupper og rapportering, der optimerer TV 2s reklameforretning? Så er du måske vores nye Data Engineer til produktteamet Customer Engagement & Ad Delivery.
Om rollen
Som Data Engineer hos TV 2 bliver du en del af et motiveret team, der arbejder med cutting-edge teknologi og store datasæt for at optimere og automatisere reklamekampagner. Du får en central rolle i at videreudvikle vores platforme og services, hvor dine løsninger vil bidrage direkte til at forretningen lykkes.

I tæt samarbejde med både tekniske og forretningsmæssige interessenter vil du arbejde med:

  • Automatisering af flows omkring reklamekampagner baseret på data fra API’er.
  • Udvikling af logik og systemer til kampagnestyring, eksempelvis til auktionsbaserede reklamer.
  • Kompleks rapportering, der understøtter forretningskritiske beslutninger.
  • Opbygning af målgrupper baseret på store datasæt.

Hos os bliver du en del af en afdeling, der skaber værdi med data. Vi arbejder med nyeste teknologi og har fokus på innovation og udvikling – både af vores systemer og vores medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag i hjertet af TV 2 Danmark, hvor du arbejder med storskala dataintegrationer og analyser.
  • Et kreativt miljø med adgang til det nyeste inden for teknologi.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem kurser, sparring og komplekse problemstillinger.
  • Et godt team-orienteret fællesskab med fokus på innovation og samarbejde.

Du vil have din daglige arbejdsgang på TV 2s lokation på Teglholmen i København, og begrænset rejseaktivitet til Odense må forventes.

Om dig
Vi søger en dygtig og dedikeret Data Engineer, der har solide tekniske færdigheder og trives med at dykke ned i komplekse datastrukturer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med Python som dit primære værktøj.
  • Behersker Databricks og har arbejdet med cloud-teknologier som AWS og Azure.
  • Har erfaring med at arbejde med API’er til datahåndtering og integrationer.
  • Har sans for detaljer og kan tænke kreativt for at videreudvikle eksisterende services og bygge nye.
  • Trives i spændingsfeltet mellem teknologi og forretning og kan samarbejde på tværs af teams.
  • Er omhyggelig, struktureret og god til at skabe løsninger, der både er effektive og innovative.

Om TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg stillingen
Er du klar til at tage skridtet og blive en del af rejsen mod at transformere TV 2 til en vaskeægte mediatech-virksomhed? Så send os din ansøgning allerede i dag. Ansøgningsfristen er 6. januar 2025, og du kan forvente at høre fra os i forlængelse deraf. Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Troels Munch
Competency Leader

[email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at TV 2 DANMARK A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2703835//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.