Sygeplejerske søges til Medicinsk Ambulatorium – Dialyseafsnittet på Bornholms Hospital Ansættelse fra 1. marts 2025
Region Hovedstaden
Vil du arbejde et sted med fokus på høj faglighed, tæt kollegialt samarbejde og en unik mulighed for at gøre en forskel for patienter med kroniske lidelser? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger 1-2 sygeplejersker til vores dialyseafsnit:
- En fast stilling på 32 timer om ugen, med mulighed for flere timer.
Som sygeplejerske i en fast stilling vil din funktion være kombineret med vagter på et af hospitalets sengeafsnit, ca. 4-5 vagter hver sjette uge (dag/aften/nat efter aftale). Her sikrer vi god oplæring og introduktion, og din kompetenceprofil afgør, hvilket afsnit du tilknyttes.
Arbejdstiden er mandag til lørdag fra kl. 7.30 til 14.30. Planlagt vagt hver anden lørdag, og kun vagt om søndagen i forbindelse med vagter i sengeafsnit.
- Et barselsvikariat på 32 timer om ugen, med mulighed for flere timer, fra 1. marts 2025 til 31. december 2025.
Ansættes du i barselsvikariatet, er kombinerede vagter som udgangspunkt ikke en del af stillingen – men har du interesse i dette, kan det tilpasses dine ønsker.
Arbejdstiden er mandag til lørdag fra kl. 7.30 til 14.30. Planlagt vagt hver anden lørdag og fri hver søndag.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En tryg start: Du får et struktureret introduktions- og oplæringsforløb i afdelingen på 8 uger med tilknyttet kontaktsygeplejerske, teoretisk og praktisk oplæring, supervision og refleksion.
- Kompetenceudvikling: Studiebesøg på Frederiksberg eller Rigshospitalet, virtuel undervisning og samarbejde med nefrologisk afdeling på Rigshospitalet.
- Et stærkt team: Du bliver en del af et engageret team med 4-5 sygeplejersker på arbejde samtidig. Vi lægger vægt på godt samarbejde og en humoristisk omgangstone.
- Faglig udvikling: Fokus på kvalitetsarbejde og tæt samarbejde med specialister, læger og andre afdelinger.
Arbejdsopgaver og samarbejde
I dialyseafsnittet behandler vi kroniske patienter mandag til lørdag i dagtimerne. Vi har et tæt samarbejde med nefrologisk afdeling på Rigshospitalet, som ugentligt sender læger til vores ambulatorium og stuegang i dialysen.
Dialyseuddannelse er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for, at du bliver klædt godt på.
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at arbejde i et stærkt fagligt miljø.
- Motiveres af at udvikle dig selv og dit speciale.
- Har fokus på patientens behov og arbejder med høj kvalitet og empati.
Ansættelsesvilkår
Løn og vilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionens Lønnings- og Takstnævn.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Klar til at blive en del af teamet?
Kontakt os for mere information, eller kom forbi til en uformel snak:
- Oversygeplejerske Dorte Hansen på tlf. 38 67 10 07 eller mail: dorte.hansen.05@regionh.dk.
- Chefsygeplejerske Niels Tobias Gredal på tlf. 38 67 19 10 eller mail: niels.tobias.gredal.01@regionh.dk.
Ansøgningsfrist: 15. januar 2025.
Send din ansøgning, CV, autorisation og dokumentation for relevant erfaring via linket her på siden.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
Afdeling:
Lokation: Bornholms Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: