Get latest jobs before others

Datastærk analysekonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune



Er du talstærk, og har du flair for at arbejde med data og analyser? Og vil du være en del af et team, med høj trivsel og stærkt samarbejde? Så er det dig, vi søger som vores nye analysekonsulent.

Børn- og Ungeforvaltningen er den største forvaltning i Odense Kommune med cirka 6.000 medarbejdere. Vi har høje ambitioner for byens børn og unge. Deres udvikling og læring er en afgørende faktor for, hvordan vores samfund former sig i fremtiden.

Vi har brug for dig
…til at hjælpe os med at blive endnu stærkere til at anvende data og analyser i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi har behov for en grundig og initiativrig person med lyst til at få et indgående kendskab til børn- og ungeområdet, og i særdeleshed de data, der findes på området. Den rette person til jobbet evner at sætte sig ind i og overskue store datamængder, færdiggøre flotte og vedkommende rapporter og har gode samarbejdsevner.

Om os
Økonomi, Data og Digitalisering er en del af stabsenheden Økonomi og Styring og har 17 medarbejdere, som betjener den politiske og øverste ledelse samt fagafdelingerne i Børn- og Ungeforvaltningen. Du bliver en del af teamet Data og Analyse, som er ansvarlig for datagrundlaget i hele forvaltningen, herunder strukturering, rapportering og analyse af data.

Vi arbejder løbende med at udvikle vores økonomistyring, planlægningsgrundlag og ledelsesinformation, der tilsammen skal sikre et solidt beslutningsgrundlag i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi har en uformel omgangstone, sætter pris på humor og nyder at gå på arbejde, fordi vi brænder for det, vi laver.

Om jobbet
I jobbet kommer du til at arbejde med data fra forskellige dele af en Børn- og Ungeforvaltning. Du får både lov til at understøtte det politiske og ledelsesmæssige niveau, men også de medarbejdere, der hver dag gør en konkret forskel for byens børn og unge. Fælles for opgaverne er, at data altid er en altovervejende del af det.

Du får således bl.a. meget tekniske opgaver, idet du skal indgå i arbejdet med at vedligeholde og udvikle vores datavarehus. Du får også opgaver i form af at opbygge god og vedkommende rapportering. Beskrivelser af rapporter, nøgletal og data generelt vil ligeledes være en opgave, du kommer til at dykke ned i. Nogle gange får du mulighed for at grave dybt i et område, blive klogere og finde nye mønstre. Vi vægter faglighed højt og prioriterer samarbejde og sparring i teamet.

Konkrete arbejdsopgaver:

  • Udvikle Børn- og Ungeforvaltningens ledelsesinformation
  • Vedligeholde og udvikle Børn- og Ungeforvaltningens data i datawarehouse.
  • Sikre vedkommende beskrivelser, så slutbrugeren nemt kan anvende grafer i beslutninger
  • Understøtte kollegaer i forvaltningen ift. dataudtræk og analyser

Odense Kommunes datavarehus er baseret på programmer fra SAS Institute. Kendskab til databaseværktøjer generelt er en fordel. Men med lyst og en veludviklet matematisk logisk sans kommer man meget langt. Som rapporteringsværktøj anvender vi Power BI.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for samfundsvidenskab som f.eks. cand.oecon - vi har også tidligere ansat matematikere - det vigtigste er, at du interesserer dig for kernevelfærd og er stærk logisk
  • Kan være nyuddannet eller erfaren
  • Kan overskue store talmængder og komplicerede sammenhænge
  • Har måske erfaring med Power BI og gerne andre databaseværktøjer
  • Ønsker at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden og støtter hinanden - både hvis noget er svært, og hvis der er for mange opgaver samtidigt

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2025 og er en fast stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamansvarlig Sander Ehmsen på 30 24 15 59, [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 8. januar 2025. Samtaler afholdes den 15. januar. 2025.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Data og IT

Ansøgningsfrist:
8. januar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-03-2024

Kontaktperson:
Sander Ehmsen

Tlf. nr. / e-mail:
30 24 15 59, [email protected].

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2704506//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.