Get latest jobs before others

AP Pension søger en business intelligence analytiker til vores BI afdeling

AP Pension



Vil du være med til at gøre AP Pension mere datadrevet og trives du med at formidle komplekse og store datamængder visuelt og overskueligt? Er du struktureret og har du lyst til at arbejde i en afdeling, hvor vi arbejder sammen om vores fælles dataprodukter til kundevendte forretningsområder, og hvor målet er at levere relevant og konkret forretningsmæssig værdi.

Så har du chancen nu. Vi søger en teknisk, visuel og initiativrig business intelligence analytiker til vores BI afdeling.

Om jobbet
I BI arbejder vi med en vision om at gøre AP Pension mere datadrevet. Vores arbejde er forankret i en strategi, hvor vi støtter vores kundevendte kolleger med dataunderstøttelse, så de kan være nærværende overfor kunden i stedet for at bruge unødig tid på at fremsøge data.

Vi er i gang med skifte til nyt kernesystem, der betyder, at hverdagen er omskiftelig. Systemerne rundt om kernen udskiftes løbende og procesoverblik skabes på ny. Manglende data gentænkes, skabes og dataanvendelses mulighederne ændres i takt med udskiftningen.

Afdelingens vigtigste opgave er at have tæt dagligt samarbejde med de kundevendte områder i organisationen, hvor vi leverer værdifuldfuld kunde- og bestandsindsigt, så vi opnår en fælles data-sandhed på tværs af virksomheden.

Vi arbejder primært med Microsoft Power BI og Figma. Ligesom vi i stigende grad anvender Microsoft Fabric i samarbejde med vores søsterafdeling, Dataplatform.

Du får rig mulighed for at være med til at påvirke og sikre det fremtidige datagrundlag for AP Pension og ikke mindst for vores fremtidige rapporteringsmuligheder.

Din rolle vil kræve en kombination af højt niveau i forhold til visualisering og storytelling via Power BI. Det fordrer en bred teknisk forståelse og evne til at bygge det tekniske datagrundlag op fra bunden i form af semantiske modeller, der eksempelvis kan være Lakehouses i Fabric universet.

En uformel tone og sammenhold er centrale elementer i samarbejdet mellem de 5 medarbejdere i vores afdeling. Vi sætter pris på gode ideer og dit bidrag vil være synligt. Du får gode kolleger, der sætter en ære i at gøre et godt job. Sparring og udvikling er vigtigt både for den enkelte og for afdelingen som helhed med det mål, at vi sammen står solidt om ét fælles BI produkt. Afdelingen er en del området, Forretningsdata, der samlet bidrager til datadrevet forretningsunderstøttelse i AP Pension.

Din profil
Din uddannelses- og branchemæssige baggrund kan komme i mange afskygninger. En relevant uddannelsesbaggrund kan eksempelvis være DTU, ITU, KU kombineret med erfaring fra lignende job. Det vigtigste er dog at du er vant til og trives ved at være i ”datakrydsfeltet” mellem rå datakilder og datatransformation og agerer kundevendt. En grundig arbejdstilgang, nysgerrighed og et blik for løsninger er væsentlige træk, som vi ser som et match med vores forventninger.

Vi lægger vægt på, at du sammen med os vil spille en aktiv rolle i vores Business Intelligence område, der arbejder på et højt professionelt niveau, og vedvarende har fokus på at gøre hinanden bedre og udvikle vores forretningsforståelse med kunden i fokus.

Vi tilbyder dig

  • Et fagligt spændende og udviklende job i en virksomhed, hvor udviklingen går stærkt og hvor vi arbejder tæt sammen med Microsoft
  • Fast stilling i en afdeling i spændende udvikling, som du kan være med til at påvirke
  • En uformel omgangstone med godt humør, gode grin og troen på at alt er muligt, indtil det modsatte er bevist
  • Gode personlige udviklingsmuligheder med masser af faglige udfordringer
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring, tandforsikring og mulighed for hjemmearbejde.
  • At være med fra afdækning af ønsker på tværs i AP Pension til levering af løsningen
  • Løn svarende til dine kvalifikationer
  • Stort ansvar og mulighed for at præge AP Pension og din dagligdag
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. Et stenkast fra Nordhavn St.
    I starten af 2025 flytter vi til nyt domicil på Svanemølleholmen i Nordhavn

Tiltrædelse hurtigst muligt, samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Martin Ravn
Afdelingschef
T: 28925527
E: [email protected]

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at AP Pension



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


AP Pension

Østbanegade 135, 2100 København Ø

AP Pension er et 100 procent kundeejet pensionsselskab. Vi handler derfor altid ud fra, hvad der samlet set er bedst for vores kunder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2704683//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.