Get latest jobs before others

Servicedesk Coordinator til Q8 Danmark

Q8 Danmark A/S



  • Ansøg senest: 31. december 2024
  • København
  • On-site

Jobbeskrivelse
Vi søger en fuldtidsansat IT Servicedesk Coodinator til vores kontor i Ørestaden


Hvad vil det sige at være IT Servicedesk Coordinator i Q8?
Din primære funktion er at tage imod sager og henvendelser fra vores servicestationer. Enten via telefon eller fra vores ticketsystem. Opgaverne dækker over alt fra henvendelser på vores brændstofstandere, elbils-opladere, butikkernes betalingsløsninger, varebestillinger, håndtering af fejl på fiberforbindelser, almindelig brugersupport i f.eks. O365, Zebra håndterminaler og meget mere.

Mange opgaver løses af dig, via telefon og online, mens andre opgaver vil gå videre til et andet team (2. line support). Derfor skal du hurtigt kunne identificere opgaverne og sikre fremdrift indenfor aftalt tidsramme. Det betyder, at det er dig, som har overblikket og tager beslutningen om, hvordan opgaverne skal løses.

For at blive en succes i jobbet kræver det gode IT-skills samtidigt med at det handler om at være en god koordinator og være vedholdende i din jagt på gode og hurtige løsninger.

Kollegaer og arbejdstider
Du kommer til at indgå i et team af kompetente kollegaer med stor erfaring indenfor Q8.

Teamet, du bliver en del af, består af både fuldtidsansatte, men også timelønnede medarbejdere, der hovedsageligt arbejder aften og weekender, hvor Servicedesken også har åben.

Dine arbejdstider vil skifte fra uge til uge. Den ene uge møder du kl. 06:00 til 14:00 (fredag 13:30) og ugen efter fra kl. 08:30 til 16.30 (fredag 16:00).

Har vi et bestemt mindset?
Svaret er JA.
Vi er et team, der hele tiden hjælper hinanden. Vi har en indstilling om at ’Det fikser vi ’ - og kan vi ikke selv, så finder vi med garanti nogen andre, der kan. Men bare rolig, vi forventer ikke, du kan fikse det hele med det samme. Vi følger dig i din første tid, så vi sikrer os, at du får den bedste start og kommer godt i gang.

Vi søger dig…
… der ved, hvad det vil sige at arbejde i en Servicedesk, hvor service- og support er alfa omega. Der kan opstå udfordrende situationer, hvor det er vigtigt, at du formår at holde tungen lige i munden og tænke klart i pressede situationer.

Du skal ikke nødvendigvis have en faglig eller teknisk baggrund for at være den rette til stillingen, men du skal trives godt i – og være nysgerrig på – at arbejde i en digital verden, der hele tiden ændrer sig.

Vigtigst er at du:

  • kan lide at hjælpe andre
  • sætter en ære i at yde en god service
  • har gode kommunikative og koordinerende færdigheder
  • er lyttende og tålmodig

IT-skills
Vi søger en kandidat, der har erfaring og/eller kendskab til nedenstående:

  • ServiceNow
  • at fejlmelde fiberforbindelser hos en tele- og internetudbyder
  • POS-løsninger
  • alarm-håndtering

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en til tider kompleks verden.

Dine evner indenfor service, support, kommunikation og koordinering vil blive styrket, og du vil komme til at lære en masse om drift og support.

Vi tilbyder ligeledes en attraktiv lønpakke med tilhørende pensionsordning og sundhedssikring.

Der er fokus på trivsel og på at dyrke det sociale, da vi tror på, at vi som et stort og samlet team, kan skabe de bedste resultater.

Derudover får du et yderst kompetent team af kolleger, som vil støtte dig og sørge for, at du kommer i gang på bedste vis. Vi er ret uhøjtidelige og vi tror på, at vi sagtens kan have det sjovt på arbejdet, mens vi leverer en professionel service til vores brugere.

Dine kvalifikationer
Lyder det interessant?
Hvis du finder vores stilling interessant, så send os din ansøgning og CV senest den 31. december 2024.

Vi afholder løbende samtaler og vi tillader os derfor, at tage jobopslaget ned, når vi fundet et godt match.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutterende leder Anders Sønderkjøge. Se Anders’ oplysninger længere nede under 'kontaktperson'.

Vi glæder os til at læse om dig og hvorfor du søger denne stilling.

Vi gør opmærksom på, at vi kun tager imod ansøgninger via ansøgnings-link.

Rekrutteringsprocessen
Du har i denne rekrutteringsproces forskellige muligheder afhængigt af, hvad der passer dig bedst.
Du kan for eksempel sende os dit CV og din motiverede ansøgning eller du kan sende os en video, hvor du her fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen og hvorfor du er den rette til jobbet. Hvad end du vælger, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Hele samfundet arbejder mod en fossilfri fremtid. Vi vil lede udviklingen i branchen og skabe nye løsninger ved at arbejde aktivt for at reducere vores klimaaftryk og hjælpe vores kunder med at tage bedre og mere bæredygtige beslutninger ud fra deres forudsætninger. Vil du bidrage til en bæredygtig udvikling? Vi vil elske at have dig med på rejsen.

Vi har mange fordele

  • Frokostordning
  • Interne & eksterne udviklingsmuligheder
  • Bruttolønsordning
  • Rabat på brændstof
  • Rabat på vask
  • Rabat på kioskvarer
  • Rabat på fyringsolie og forsikring
  • Fitness-ordning

Om os
Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og en forudsætning for vores succes som virksomhed. Her kan du finde ud af, hvad vi tilbyder som arbejdsgiver, både for at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Modige ledere
Vores mål er en kultur, hvor ledere tør træffe beslutninger, uddelegerer ansvar og har tillid til deres kolleger. Som leder hos os har man mulighed for at udvikle sit lederskab og sparre med andre erfarne og succesfulde ledere.

Fleksibelt arbejdsliv
Hos OKQ8 Scandinavia arbejder vi sammen om at nå vores mål - det er sådan, vi opnår de bedste resultater. Vi er fleksible i både tanke, handling og bevægelse. Vores holdning er, at vi skal kunne arbejde alle steder fra, og vi skal kunne flytte os efter behov.

Familie og fritid
En sund balance mellem arbejde og fritid er altafgørende for medarbejderens tilfredshed og effektivitet. Som arbejdsgiver vil vi muliggøre og opmuntre til et liv, hvor man succesfuldt kan kombinere familieliv og en aktiv fritid med arbejde og karriere.

Udvikling og talent
Udvikling på alle niveauer er et must. Det vil sige at blive bedre til det, du er god til – men at der også er mulighed for at lære noget nyt. Vi ser det som en fordel, at du tør udfordre dig selv og prøve noget, du ikke ved, om du kan. Sådan finder vi nye talenter internt.

Lynladere på alle bemandede stationerFrem mod 2026 sætter vi lynladere op på alle vores bemandede Q8-stationer.

Vi vil gøre plantebaserede måltider mere almindeligtVores mål er, at 15 procent af vores food-sortiment skal være plantebaseret senest i 2026. Vores indsats med plantebaserede måltider førte til, at vi blev nomineret til to priser ved PlantePriserne-uddelingen 2022 af PlanteVækst: ”Årets PlanteVækst Virksomhed” og ”Årets PlanteVækst Produkt”. Vi var den første virksomhed i branchen, der vandt prisen for ”Årets PlanteVækst Produkt”.

Alternative brændstof- og energiløsningerVores mission er at transformere vores virksomhed til gavn for samfundet, for vores kunder og for store og små virksomheder i Danmark og Sverige. Ved at levere vedvarende transport- og energiløsninger og ydelser med mindre klimapåvirkning, har vi sat et mål om at opnå netto-nul-emissioner i 2035.

Samarbejde med MeyersI begyndelsen af maj 2022 lancerede Q8 et eksklusivt samarbejde med Meyers. Hele vores sortiment af bagværk består af 100 procent økologiske varer.

Samarbejde med Too Good To GoHver måned redder vores kunder ca. 10.000 lykkeposer med overskudsmad fra vores stationer, som ellers ville være gået til spilde, via madspildsappen Too Good To Go.

Leverandør af solenergi, ladeinfrastruktur og energilagringVi er en skandinavisk leverandør af solenergi, ladeinfrastruktur og energilagring.

Anders Sønderkjøge | Kontaktperson

Send e-mail

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Q8 Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S

OKQ8 Scandinavia er et af Skandinaviens største brændstof- og energivirksomheder med cirka 1.000 servicestationer til personbiler og tung trafik. Vi er i gang med at rulle landsdækkende netværk af lynladere til elbiler ud i både Danmark og Sverige.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2704790//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.