Psykolog eller specialpsykolog søges til nyopstartet OPUS team, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Region Sjælland
Er du psykolog eller specialpsykolog og vil du være med til at opstarte OPUS team Syd – så se her!
OPUS teamet i psykiatrien syd er et nyopstartet ambulant team, der har base i naturskønne omgivelser på halvøen Oringe i Vordingborgborg. OPUS varetager behandlingen af voksne i alderen 18-35 år der for første gang får stillet en diagnose indenfor psykose- og skizofrenispektret.
Motiveres du af at gøre en forskel for unge med debuterende psykoser? Og er du optaget af at arbejde tværfagligt? Så har vi en psykologstilling ledig i vores OPUS team.
Velkommen til OPUS
OPUS behandlingen har indtil nu være organiseret under F-ACT teams i regionen, men som noget nyt og som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien, oprettes OPUS nu som selvstændige teams med egen ledelse. OPUS teamet Syd, varetager behandlingen af patienterne i kommunerne Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Teamet er placeret i Vordingborg.
Teamet består indtil videre af en overlæge og oversygeplejerske samt fire erfarne og kompetente OPUS behandlere. Teamet har en høj faglighed og alle brænder for at hjælpe patienterne til, at leve et meningsfuldt og bidragende liv. Ambulatoriet har åbent i dagtiden i hverdagen.
OPUS-behandlingen er et recoveryorienteret tilbud til unge voksne, der har fået psykose eller psykoselignende symptomer for første gang. Tilbuddet retter sig mod unge i aldersgruppen 18-35 år. Forløbet er ambulant og varer i 2 år.
Som psykolog er dit fokus på forandring. Derfor er du også afhængig af, at patienten er indstillet på, at der skal ske en forandring i deres liv. Målet er ikke altid, at patienten skal blive symptomfri, men at du støtter vedkommende i at skabe et så meningsfuldt liv som muligt.
Opgaver
- Testninger som fx neurokognitive tests og udredninger alt efter erfaring. Der er mulighed for udvikling og oplæring i udredningsværktøjer
- Det forventes, at man som klinisk psykolog har kontaktpersonsfunktion dog med mindre caseload på ca. 10-12 patienter
- Mulighed for at facilitere grupper såsom stemmehørergruppe, psykoedukation og lign. Der er også mulighed for selv at komme med ideer der vil være til gavn for patienterne
- Mulighed for at tilbyde individuelle psykoterapi forløb
- Mulighed for at dele din monofaglige viden med resten af teamet ved fx undervisning
Hvad forventer vi af dig
Vi søger en kollega, der har klinisk viden og erfaring inden for psykiatrien. Du trives med forskelligartede opgaver og kan arbejde selvstændigt med ansvar for patienter i individuelle samtaleforløb. Vi ser gerne at du:
- Har lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde
- Tager aktivt del i nye løsninger og er fleksibel
- Kan prioritere din tid i forhold til teamets ressourcer
- Er villig til at lære nyt og opsøger gerne sparring og hjælp ved kollegaer
Vi tilbyder
- Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb med fælles introduktion til Psykiatrien
- At blive en del af en tværfaglig personalegruppe med engagerede kolleger i en god atmosfære præget af samarbejde, gensidig velvilje og lysten til at arbejde recovery fokuseret
- At være på en arbejdsplads hvor vi fra ledelsens side har fokus på medarbejdernes trivsel i forhold til egen faggruppe, øvrige faggrupper og i forhold til ledelse
- Mulighed for tværfaglig sparring med øvrige personalegrupper
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for opstart allerede d. 01.02.25 eller snarest derefter. Ansættelsen er gældende efter overenskomst. Din arbejdstid forventes at være kl 08-15.30 man-tor og kl 08-15 fre.
Ansøgningsfristen er 3. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 10. januar 2025. Du bedes sammen med din ansøgning uploade CV og relevante uddannelsesbevis. I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.
Hvis du har brug at stille spørgsmål eller vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rie Hansen på tlf. 21 44 57 73 eller på mail [email protected].
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Rie Hansen
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
21445773
ARBEJDSSTED
Psykiatrien Vordingborg
QUICKNR.
038847
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
6. december 2024
ANSØGNINGSFRIST
3. januar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: