Get latest jobs before others

BI specialist til førende dansk radarproducent

Weibel Scientific A/S



Har du erfaring med at indsamle og visualisere data som grundlag for optimeringer?
Du får mulighed for at blive en del af en spændende dansk produktionsvirksomhed i kraftig vækst. Weibel er verdens førende producent af avancerede Doppler radarsystemer, og vi leverer vores højteknologiske løsninger til kunder over hele verden. Kompromisløs kvalitet er en del af vores DNA og ambitionsniveauet er tårnhøjt.

Vi søger nu en Business Intelligence Specialist til et nøgleområde, der har stor betydning for hele vores organisation, og vi glæder os til at få en ny kollega ombord. Vi vil gerne løfte vores BI-platform til næste niveau, og her kommer du, vores nye BI Specialist, ind i billedet.

Vi er i gang med at udvikle en skalérbar platform, som kan bruges på tværs af organisationen, og vi øger graden af automatisering. Du får altså et job med god mulighed for at være med til at sætte retningen for arbejdet med BI.

Databehandling med udgangspunkt i Business Central ERP
Du er vant til at arbejde med databehandling og ønsker at bringe dine kompetencer i spil for at

sikre et endnu bedre udgangspunkt for organisationen.

Skåret ind til kernen, skal du, med udgangspunkt i dataindsamling og databehandling, bl.a. hjælpe med at skabe transparens i data, øge produktiviteten samt gøre tingene endnu mere effektive. Dine primære opgaver bliver at:

  • Udvikle og vedligeholde dashboards i samarbejde med forretningen
  • Trække og behandle data fra vores systemer, herunder Navision/Business Central og forskellige andre applikationsdatabaser
  • Udarbejde rapporter med brug af visualiseringer til at fremhæve dine pointer
  • Sikre automatiske udviklingsprocesser, overvågning og logging af Python og Power BI platformen
  • Vejlede forretningen ift., hvordan man laver best-practice rapportering i Python og Power BI
  • Udbrede kendskabet til vores løsninger og drive BI området fremad

Du skal også kunne hjælpe med at lave finansielle dashboards og forstå, hvad rapporter og data kan blive og bliver brugt til.

Din nye arbejdsplads bliver Weibels hovedkontor i Allerød, hvor du bliver en del af vores IT-afdeling. Teamet består af en række specialister med forskellig faglighed, fælles for os alle er, at vi arbejder for at understøtte Weibels vækst og udvikling. Tonen er uformel, stemningen god og vi deler en ambition om at levere høj kvalitet på tværs af alle opgaver og projekter.

Analyseerfaring fra produktionsmiljø
Som BI Specialist er du god til at overskue store datasæt og få skabt struktur. Dertil har du de nødvendige kommunikationsevner til at omsætte viden til handling i fx rapporter og præsentationer med brug af figurer, grafer m.m. - både på skrift og ved mundtlig fremlæggelse.

Det er vigtigt for os, at du har noget erfaring og historik fra et produktionsmiljø at trække på, og at du tør sætte en retning.

Derudover kan du sætte kryds ved nedstående punkter:

  • En uddannelse på minimum bachelor niveau gerne med data som speciale.
  • Stærke IT-kompetencer - PowerBI, ERP, Excel, Python etc.
  • Motivation til at arbejde med den tekniske anvendelse af Python og Power BI platformen, og hvordan vi udnytter dens funktionalitet bedst muligt.

Du har måske en finansiel uddannelse og har siden fået teknisk erfaring, men du kan også have en teknisk uddannelse og siden fået finansiel erfaring. Så længe du har gåpåmod og lyst til at udvikle dig, så sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring.

Ansøgning og kontakt
Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Head of IT, Peter Flittner på +45 21 33 92 37.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025.

Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest og en PET sikkerhedsgodkendelse. Sikkerhedsgodkendelsen sætter vi i gang som en del af ansættelsesforløbet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: Solvang 30 3450 lillerød

Lokation: Allerød

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Weibel Scientific A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Weibel Scientific A/S

Solvang 30, 3450 Allerød

As the leading global producer and exporter of continuous-wave Doppler radars, we deliver superior products to mostly public organizations in the aerospace, defense, forensic science, and automotive industry sectors.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2704819//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.