Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en ny forløbssygeplejerske til Klinik for IBD
Region Hovedstaden
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en ny forløbssygeplejerske til Klinik for IBD
Brænder du for at gøre en forskel for patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom? Har du lyst til at blive en del af et dedikeret team i en klinik i rivende udvikling? Så er dette job noget for dig!
Vi søger en engageret og erfaren forløbssygeplejerske til vores Klinik for IBD på Rigshospitalet. Her vil du få en nøglerolle i at sikre sammenhængende og højtkvalificerede patientforløb for patienter med IBD – en gruppe patienter, der har komplekse forløb og har behov for livslang støtte.
Hvad tilbyder vi?
- En spændende stilling med udviklingsmuligheder i en klinik under omstrukturering og udvikling.
- Et tæt samarbejde i tværfaglige teams, hvor du vil arbejde side om side med medicinske læger, kirurger, sekretærer, diætister og andre specialister.
- En meningsfuld hverdag med fokus på kompleks pleje, patientuddannelse og livslang støtte til patienter i alle livets faser.
- Mulighed for at bidrage til forskning og udvikling af nye behandlingstilgange.
- Mulighed for subspecialisering og certificering i IBD sygepleje bl.a. ved deltagelse i European Crohn’s and Colitis Organization (ECCO) specialistkurser.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Koordinering og optimering af patientforløb i tæt samarbejde med teamet.
- Selvstændig varetagelse af patientforløb med samtaler og opfølgning.
- Administration og overvågning af medicinindgift.
- Udarbejdelse og opdatering af instrukser og patientinformationer.
- Patientundervisning og undervisning af kollegaer.
- Deltagelse i tværfaglige konferencer.
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Har erfaring med eller interesse for IBD og komplekse patientforløb.
- Arbejder selvstændigt og har lyst til at tage ansvar.
- Er en stærk teamplayer og trives i et tværfagligt samarbejde.
- Har mod på at være en del af en klinik i udvikling og bidrage til forbedringer og de udfordringer dette medbringer.
- Har gode kommunikative evner og kan møde patienter med empati og forståelse.
Om Klinik for IBD på Rigshospitalet:
Klinik for IBD er en del af Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet. Vi er en klinik i fuld udvikling og i gang med implementering af mange nye arbejdsgange, hvor vi arbejder målrettet på at skabe et sundt arbejdsmiljø og høj kvalitet i patientbehandlingen. Som et led i denne udvikling er der ansat to nye overlæger og vi ønsker nu at udvide sygeplejerske gruppen med en forløbssygeplejerske. Mange af vores patienter har komplekse sygdomsforløb, herunder organtransplantation og andre sygdomme med forløb på andre af Rigshospitalets afdelinger, mens andre alene har behov for løbende behandling og kontrol af deres IBD. Vores mission er at skabe de bedste rammer for patienternes behandling, livskvalitet og hverdag. Vi udfører i klinikken alle typer for medicinsk IBD behandling og har et tæt samarbejde med kirurgerne, øvrige medicinske læger, diætister med flere. I klinikken udføres tarm ultralyd af vores certificerede overlæger samt endoskopier.
Om Afdelingen:
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet adskiller sig ved at være en tertiær afdeling, der modtager henviste patienter fra hospitaler i Danmark, inklusive Færøerne og Grønland. Afdelingen indeholder en kirurgisk og medicinsk sektion med fælles ledelsesstab.
Medicinsk varetager afdelingen, udover IBD, landsfunktionen for patienter med svært tarmsvigt, f.eks. korttarmspatienter med under 50 cm tyndtarm i funktion, samt de svære akutte leversvigt, f.eks. på baggrund af svampe- eller medicinforgiftninger. Vi udreder og indstiller patienter fra hele landet til lever- og tarmtransplantation. Derudover udreder og behandler vi patienter med sjældne gastrointestinale og hepatologiske sygdomme.
Den kirurgiske del er også højt specialiseret med årligt 60 levertransplantationer, 5 nyre-pankreastransplantationer, og ca. 200 pankreas-, 350 lever-, 120 ECV- og 100 nedre kirurgiske operationer. Hertil ca. 500 akutte operationer, blandt andet via Traumecentret.
Afdelingen har 59 heldøgnssenge fordelt på 4 sengeafsnit, heraf 20 medicinske døgnsenge. Der er årligt omkring 8.000 indlæggelser, halvdelen kirurgiske, halvdelen medicinske.
Vores kerneopgave er at behandle og pleje patienter med kroniske lidelser gennem individualiseret behandling og ambulant opfølgning. Vi støtter og uddanner patienterne i at håndtere deres sygdom og acceptere ændrede livsvilkår. Afdelingen har et stærkt mono- og tværfagligt samarbejde med daglige konferencer, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen om at sikre den bedste behandling og pleje. Vi prioriterer en god omgangstone, som bidrager til et sundt og meningsfuldt arbejdsmiljø.
Du refererer til oversygeplejerske Ann G. Jensen og oversygeplejerske Mikkel Riisager Gustafsen.
Har du eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen, så bedes de rettet til chefsygeplejerske Bo Marcel Christensen på 35 45 10 65, oversygeplejerske Mikkel Riisager Gustafsen på 35 45 10 36 eller overlæge Anja Poulsen 35 45 41 54.
Du er naturligvis velkommen til at besøge afdelingen og hilse på os
Ansøgningsfrist d. 19. december 2024 og samtaler 20. december 2024. Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. Arbejdstiden er primært dagstid med weekendvagter som overenskomsten forskriver på afdelingens sengeafsnit.
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: