Get latest jobs before others

Momskonsulent – Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab

Asgaard Recruitment



Vil du specialisere dig inden for moms og compliance i både danske og internationale sammenhænge? Drømmer du om at blive en del af en tæt samarbejdende virksomhed, hvor trivsel og god personlig service er i fokus? Så er du måske den rette kandidat til stillingen som momskonsulent hos Danish Reg. ApS i Klitmøller.
Danish VAT Reg. ApS er en familievirksomhed, som siden 2001 har hjulpet danske og udenlandske virksomheder med en lang række skræddersyede momsydelser og -løsninger. Virksomheden har en fleksibel og personlig tilgang til deres kunder og opgaver, som gør, at de kan navigere i komplekse regler og finde de rette løsninger for kunderne. Til at styrke deres team søger vi lige nu en momskonsulent, der deler virksomhedens passion for struktur og detaljeorientering, og som motiveres af at finde løsninger på faglige udfordringer.

Din hverdag hos Danish VAT Reg. ApS
Som momskonsulent vil du blive en del af et engageret team på fem kolleger, der arbejder tæt sammen om at hjælpe danske og udenlandske virksomheder med eksempelvis momsregistrering og -angivelse. Du vil som en del af din onboarding opleve en kombination af sidemandsoplæring og selvstændigt ansvar for egne opgaver. Virksomheden prioriterer høj faglighed, sparring og et fleksibelt arbejdsmiljø, hvilket betyder, at du eksempelvis også har mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.

I rollen som momskonsulent vil du få en central plads i virksomhedens arbejde med at sikre korrekt håndtering af moms og overholdelse af gældende regler i både Danmark og udlandet. Du vil blive en betroet rådgiver for vores kunder og få ansvar for en bred vifte af opgaver, der kræver både faglig fordybelse og evnen til at kommunikere klart og præcist. Dine arbejdsopgaver vil spænde fra tekniske momsregistreringer til rådgivning og dialog med både myndigheder og kunder, hvilket gør stillingen både varieret og fagligt udfordrende.

Dine primære opgaver vil således være:

  • Momsregistrering og momsangivelser for danske og udenlandske virksomheder.
  • Besvarelse af spørgsmål om compliance i ind- og udland.
  • Kontakt til myndigheder og rådgivning af kunder.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for økonomi, det kunne eksempelvis være som bogholder eller med en relevant videregående uddannelse. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med struktureret og detaljeret arbejde.

Der vil i det daglige arbejde være en del kontakt med både udenlandske kunder og myndigheder, og derfor er gode engelskkundskaber en forudsætning for at lykkes i stillingen. Desuden er der i virksomheden også flere engelsktalende kollegaer, hvorfor der også ofte tales engelsk internt. Kendskab til tysk er desuden en fordel, men ikke et krav.

Du er hjemmevant bruger af Office-pakken, særligt Excel, og kendskab til økonomisystemet Uniconta er en fordel, men ikke et krav.

Som person lægger vi vægt på, at du er nysgerrig, ansvarlig, struktureret og detaljeorienteret. Nysgerrigheden kommer især gerne til udtryk med hensyn til at undersøge love og regler og generelt finde løsninger for virksomhedens kunder. Vi ser derfor gerne, at du både har modet, viljen og lysten til at afsøge et område, og at du kan sætte dig med en tilsyneladende kompleks problemstilling og starte fra en ende af. Du vil blive en del af et mindre team, og derfor er det rent fagligt vigtigt, at du er samarbejdsvillig og assisterer dine kollegaer, når dette måtte være nødvendigt. Socialt ser vi gerne, at du er en holdspiller, der bidrager til harmoni i teamet, og som også er klar til at tage selvstændige beslutninger.

Hvad tilbyder Danish VAT Reg. ApS

  • Et uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed, der vægter trivsel og fagligt fællesskab højt.
  • Et arbejdsmiljø hvor man hjælper og giver sparring til hinanden.
  • Mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.
  • En afvekslende hverdag med en blanding af faste rutineopgaver og opgaver/forespørgsler fra kunder, som gør, at de skal prioriteres.

Del jobbet her:

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Asgaard Recruitment



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Asgaard Recruitment

Langerak 17, 9220 Aalborg

Hos Asgaard Recruitment hjælper vi virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer. Vi er et landsdækkende rekrutteringsfirma med kontor i Aalborg og Thisted, der hjælper virksomheder i de fleste brancher med at finde de rette specialister, funktionschefer og direktionsmedlemmer, som udvikler forretningen til næste niveau. Fordi mennesker er vores speciale, kan vi vores rekrutteringskram uanset stillingen og branchen. Vores kunder spænder fra store internationale koncerner til danske SMV’er og iværksættervirksomheder inden for energi, handel, produktion, automation, revision, turisme, byggeri, IT, mediebranchen m.m.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2705153//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.