Get latest jobs before others

Projektleder for CX & Journeys i YouSee

Nuuday



Er du en erfaren projektleder, der trives i en dynamisk og tværorganisatorisk rolle? Motiveres du af at administrere komplekse projekter, der forbedrer kundeoplevelsen og bidrager til virksomhedens strategiske mål? Så er du måske vores nye projektleder i CX & Journeys!

Om YouSee
YouSee er en del af Nuuday, Danmarks største tele- og underholdningsvirksomhed. Vi tilbyder moderne løsninger inden for tv, streaming, internet og mobiltelefoni, og vores mål er at skabe værdi for kunder og samfund gennem innovative digitale løsninger og teknologi.

Om afdelingen CX & Journeys
CX & Journeys er en nyetableret afdeling i hjertet af YouSee, der arbejder målrettet med at optimere kundeoplevelsen. Afdelingen består af dedikerede specialister inden for Customer Experience og Journey Management og er forankret direkte i YouSees topledelse, hvilket giver os stor gennemslagskraft i organisationen.
Vi arbejder på tværs af teams og funktioner for at identificere og løse kundernes pain points og for at udnytte mulighederne for at forbedre deres oplevelse. Vores projekter spænder fra optimering af eksisterende processer til implementering af nye løsninger, ofte med betydelig kompleksitet på tværs af teknik, kundeadfærd og organisatorisk. Hos os bliver du en del af et entusiastisk og engageret team, hvor kundetilfredshed og samarbejde er kerneværdier.

Din rolle
Som projektleder i CX & Journeys får du en central rolle i at sikre en fremragende kundeoplevelse. Du vil arbejde tæt sammen med de to afdelinger CX Management og Journey Management og referere direkte til VP for CX & Journeys.

Din primære opgave bliver at administrere projekter, der sikrer, at vi leverer på aspirationerne om at skabe værdi for kunderne og forretningen. Projekterne vil ofte involvere IT-udvikling på platforme, der enten direkte interagerer med kunderne eller påvirker deres oplevelse.

Du vil være ansvarlig for at sikre fremdrift, koordinere mellem interessenter og levere resultater. Fælles for alle projekterne er, at de skal skabe målbare forbedringer af kundeoplevelsen på tværs af produkter, kundetyper og touchpoints.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Drive projekter fra idé til implementering og sikre, at mål og deadlines opnås.
  • Udarbejde projektplaner, definere succeskriterier og koordinere interessenthåndtering.
  • Sikre fremdrift og leverancer i projekter med varierende teknisk og organisatorisk kompleksitet.
  • Facilitere workshops og projektmøder for at sikre alignment på tværs af interessenter og stakeholders.
  • Arbejde tæt sammen med udviklingsteams, CX-managers og Journey Owners for at sikre, at projekterne understøtter kundestrategien.
  • Rapportere om projektstatus, resultater og læring til relevante stakeholders.
  • Bidrage til løbende forbedring af projektprocesser både internt og på tværs af organisationen.
  • Du taler og skriver flydende dansk, samt kan arbejde med engelsksprogede kollegaer.

Din profil
Vi leder efter en handlekraftig projektleder, der både kan tage ansvar for komplekse projekter og trives i en dynamisk hverdag med mange interessenter.

Du er selvdrevet og motiveres af at skabe resultater i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen. Du arbejder målrettet og kan tilpasse dig en varieret og dynamisk hverdag, hvor projekterne spænder fra teknisk komplekse løsninger til strategiske initiativer.

Vi forventer, at du:

  • Har 3-5 års erfaring som projektleder, gerne inden for IT, kundeoplevelse eller telecom.
  • Har erfaring med komplekse projekter, der involverer IT-udvikling og kundevendte løsninger.
  • Er dygtig i både planlægning og eksekvering og trives med at balancere flere projekter.
  • Har gode kommunikationsevner og kan navigere på tværs af organisatoriske niveauer.
  • Er løsningsorienteret og har en struktureret tilgang til problemhåndtering.
  • Har erfaring med projektstyringsværktøjer som Jira, Monday eller lignende.
  • Har en relevant akademisk uddannelse. Certificering i projektledelse er en fordel.

Praktisk information
Arbejdssted: YouSees hovedkontor på Teglholmen i København.
Opstart: Snarest muligt.
Varighed: Fastansættelse.

Er du interesseret?
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Bliv en del af CX & Journeys – og vær med til at sætte standarden for kundeoplevelser i Danmark!
Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV

Ansøgningsfrist: 9 februar 2025

Kontaktperson: [email protected]

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København

Nuuday – We make sense with technology
Nuuday er en familie af seks stærke og velkendte brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Vores familie består af YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv, eesy og Relatel. Vi arbejder for at forbedre menneskers og organisationers liv med innovative løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni og underholdning. Og vi gør det sammen. På tværs af teams, 33 nationaliteter og mere end 3500 fantastiske kollegaer. Som Danmarks førende digitale service udbyder, stræber vi hver dag efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og samfundet som helhed. Derfor er vi også altid på udkig efter markedets stærkeste udviklere, de skarpeste kommercielle folk og de bedste kreative specialister, der tør udfordre og skille sig ud. Nuuday er dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt at etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, handicap, seksuel orientering og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere

#LI-POST #LI-YouSee

Placering:
Teglholmsgade 1
2450 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nuuday



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nuuday

Teglholmsgade 1, 2450 København SV

Hos Nuuday går vi forrest, når vi udvikler de services, der gør livet lidt lettere, skubber grænserne og bryder med status quo, når det er nødvendigt. Vi leverer markedsførende digitale services til størstedelen af da danske husstande og virksomheder. Sammen giver vi teknologien mening, når vi udvikler de løsninger, der giver værdi for danskerne, virksomheder og samfundet - nu og i fremtiden.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2705399//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.