Socialrådgiver / socialformidler til Socialpsykiatri- og Rusmiddelteamet
Silkeborg Kommune
Myndighedssektionen i Socialafdelingen, Silkeborg Kommune opnormerer og søger derfor en socialrådgiver / socialformidler til en fast stilling i Socialpsykiatri- og Rusmiddelteamet.
Vil du være med på holdet i en myndighedssektion, som gerne tager udviklingen på sig og fokusere på kontinuerligt, at tilegne sig ny viden og metoder?
Har du myndighedserfaring indenfor det specialiserede socialområde og lyst til, at være rådgiver i en dynamisk og ambitiøs myndighedssektion?
Så har vi stillingen for dig!
Vi søger en socialrådgiver/socialformidler pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt i vores Socialpsykiatri- og Rusmiddelteam.
Socialrådgiverne i myndighedssektionen arbejder primært med rådgivning, visitation og opfølgning indenfor servicelovens bestemmelser til voksne borgere med nedsat psykisk/fysisk funktionsevne og/ eller sociale problemstillinger. Socialafdelingen løser opgaverne i tæt samarbejde og dialog mellem myndighed og udfører, fx rådgivning og vejledning samt bevilling af individuelle tilpassede indsatser til den enkelte borger. Det tværgående perspektiv i opgaveløsningen vægtes både inden for Socialafdelingen og på tværs af afdelingerne i Silkeborg Kommune.
Målgruppen i socialpsykiatri- og rusmiddelteamet er borgere med sindslidelse, misbrug og/eller hjemløshed.
Vi søger personer, som har erfaring indenfor området, og gerne med særligt kendskab til takstforhandlinger og dialog med tilbud.
Vi arbejder med:
- tæt dialog med borger, netværk og udfører, for at skabe individuelle og fleksible løsninger
- forebyggelse som et væsentligt perspektiv – med henblik på både tidlig indsats og rettidig relevant indsats
- recoveryorienteret tilgang og har fokus på den enkelte borgers muligheder
- Vi arbejder med den motiverende samtale og den samskabende myndighedssamtale ind i vores kommunikation og dialog med borgeren
- fokus på beskæftigelse/ uddannelse og har et tæt samarbejde med jobcentret.
- en systematisk og helhedsorienteret socialfaglig tilgang
- udgangspunkt i voksenudredningsmetoden og med IT-understøttelse i Sensum
Vi søger nye kollegaer der:
- er uddannede socialrådgiver, evt. socialformidler
- har en relevant socialfaglig erfaring, gerne erfaring på myndighedsområdet
- har kendskab til at arbejde med Voksenudredningsmetoden
- ser samarbejde og inddragelse af relevante samarbejdspartnere og kollegaer, som omdrejningspunktet for en god sagsbehandling
- har gode kommunikations- og formidlingsevner, mundtligt såvel som skriftligt
- kan holde fokus på den enkeltes ressourcer og udviklingsmuligheder og arbejde ud fra en anerkendende tilgang
- har engagement, - kan se muligheder og har en positiv og iderig tilgang til hverdagens udfordringer
- er effektiv, systematisk, struktureret og kan håndtere travlhed konstruktivt
- kan håndtere konfliktfyldte situationer og bruge kollegaer som sparringspartnere
- formår at arbejde værdibaseret og værdsætter tværfaglighed
- kendskab til eller erfaring med takstforhandling er en stor fordel
- vil gerne bidrage konstruktivt og med energi i udviklingen af myndighedsarbejdet
- har kørekort
Du ansættes i en organisation:
- med en spændende, mangesidig og udfordrende arbejdsplads
- hvor det forventes, at du medvirker aktivt til videreudvikling af arbejdsformer, metoder mv. i afdelingen. Vi involverer gerne vores medarbejdere i udviklingen af myndighedsarbejdet, hvorfor du får mulighed for at være med til at indgå i processer med ledere og kollegaer om den videre udvikling af sektionen
- hvor samarbejdsdrevet innovation med kollegaer og samarbejdspartnere er et fundament for den fortsatte udvikling
- med stort råderum og hvor sparring og ekstern supervision er et aktivt redskab i den faglige udvikling
- hvor der er en uformel tone, humor og højt til loftet
- hvor der er flekstid og kaffe- og frugtordning
- Vi arbejder med ”fly-in” pladser og fri tilrettelæggelse af hvor man ønsker at arbejde. Dette betyder konkret meget frie rammer for tilrettelæggelse af hjemmearbejde
Løn - og ansættelsesvilkår:
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Stillingen er forankret i Socialafdelingen, med arbejdssted på Silkeborg Rådhus, Søvej 3, 8600 Silkeborg.
Stillingen er på 37 timer.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Christina Andersen på tlf. 21 83 77 78.
Ansøgningsfrist fredag 17. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 24. januar 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Afdeling: Myndighed
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: Søvej 3, 8600, Silkeborg, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: