Gyldendal søger en ambitiøs ESG Manager til at drive vores bæredygtighedsagenda.
Gyldendal A/S
Brænder du for bæredygtighed, og har du lyst til at kombinere strategisk tænkning med implementering? Har du lyst til at være med til at gøre en forskel og blive en del af en virksomhed, der oplyser, inspirerer og underholder gennem litteratur og læremidler?
Vores mission i Gyldendal er at oplyse, inspirere og underholde den danske befolkning. Som en naturlig forlængelse af denne mission, arbejder vi dedikeret på at gøre bæredygtighed til en integreret del af vores arbejde og forretningsstrategi. Centralt i vores ESG-strategi er, at vi ser kommerciel relevans og bæredygtighed som hinandens forudsætninger.
Der er stor energi og engagement omkring bæredygtighed internt i Gyldendal, hvilket vi ser som et stort potentiale til de kommende års arbejde på ESG-området. Udover at vi har en ESG-komite, der sikrer den nødvendige forankring af strategien, rummer vi også ca. 30 medlemmer i vores interne ESG-ambassadørkorps. Herudover har vi foretaget miljøberegninger af Gyldendals klimaaftryk, naturpåvirkning (biodiversity) og cirkularitet og er i fuld gang med at få opdateret beregningerne for 2024.
Nu leder vi efter en profil, der kan hjælpe os med at omsætte ambitioner til konkrete mål, handling og resultater.
Vil du gøre en forskel gennem bæredygtighed?
Vi søger en engageret ESG Manager, der kan drive og videreudvikle vores ESG-strategi. Som ESG Manager bliver du en nøgleperson i at drive vores bæredygtighedsagenda og sikre, at Gyldendal fortsat inspirerer gennem både vores arbejde og vores handlinger.
Hos os repræsenterer særligt S’et i ESG vores kerneværdi; udviklingen af litteratur og læremidler, ser vi som værende samfundsnyttig såvel som et stort ansvar, vi tager meget alvorligt.
Hvad indebærer rollen?
Som ESG Manager i Gyldendal bliver du bindeleddet mellem vores strategiske mål og konkrete initiativer. En stor del af dit arbejde bliver at samarbejde på tværs af organisationen. Du vil stå i spidsen for at sikre, at vores ESG-strategi bliver realiseret gennem effektiv portefølje- og projektledelse, stærk koordinering og formidling, samt en skarp håndtering af rapportering. Da ESG er en vigtig strategisk prioritet i Gyldendal, er stillingen i direkte reference til vores CFO Henriette Schütze.
Dine ansvarsområder vil inkludere:
- Porteføljeledelse: Sparring med projektledere, opfølgning på fremdrift og tværgående koordinering.
- Projektledelse: Drive tværgående initiativer som CSRD-implementering, fastsættelse af reduktionsmål for miljøområderne og strategiarbejde.
- Facilitering: Understøtte fremdriften i Gyldendals ESG-komite og -ambassadørkorps.
- Kommunikation: Formidle ESG-status og initiativer internt.
- Rapportering: Håndtere dataindsamling, regnskabspraksis, analyser og tekstproduktion.
Hvem er du?
Vi leder efter en nysgerrig, udadvendt og involverende person, der trives med at arbejde i krydsfeltet mellem strategisk bæredygtighed og praktisk implementering.
Derudover forventer vi, at du:
- har min. 2 års erfaring fra tidligere arbejde med ESG - ideelt set kombineret med en relevant uddannelse eller certificering.
- kender til europæiske standarder og reguleringer indenfor ESG og CSRD.
- er struktureret og god til at skabe dig et overblik samt har en evne til at sætte dig ind i nyt (ofte komplekst) stof.
- har lyst til at arbejde med et bredspektret fagområde i hastig udvikling.
- trives med at navigere på ukendt grund, finde løsninger på dilemmaer og balancere mange initiativer.
- finder det naturligt at skabe relationer, være i kontakt med mange kollegaer og samarbejde på tværs af organisationen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Tilde Jensen senest d. 20. december eller i starten januar 2025.
Er du klar til at blive en del af Gyldendal?
Send os din ansøgning og CV så snart som muligt via linket nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye ESG Manager, dog senest d. 6. januar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Direktion
Ansøgningsfrist: 06 January 2025
Placering: Klareboderne, 3, 1115, København, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: