Projektleder for grøn omstilling
Stevns Kommune
Vil du arbejde for, at vores borgere og virksomheder i fremtiden kan bruge vedvarende energi og grønne varmeløsninger?
Stevns Kommune vil være klimaneutral og mangler den tovholder, der kan drive den grønne omstilling i samspil med politikere, forvaltning og borgere.
Politikerne har formuleret klare ambitioner om Stevns Kommunes klimaindsats og omstilling til grøn energi. Samtidig er der blevet skabt et kommunalt energiselskab - og nu opretter vi denne nye stilling, der skal drive samarbejdet på tværs af kommunen og aktører på energiområdet.
Du vil sammen med dine syv kollegaer indgå i Planteamet under Dorte Wenøe Breddam, som er ny leder i et helt nyt planteam, der samler alt arbejdet med kommuneplan, lokalplan, strategisk energiplanlægning, implementering af klima- og varmeplan samt udvikling af landsbyerne.
Dine opgaver
Du bliver Stevns Kommunes projektleder for grøn omstilling og dermed ansvarlig for at følge op på kommunens klimaplan, og alle aktiviteter, der gør det muligt at omstille fra fossile brændsler og gøre kommunen selvforsynende med vedvarende energi i 2050.
Konkret får du til opgave, at:
- Følge op på kommunens klimaplan og i samarbejde med dine kollegaer få eksekveret på de aktiviteter, der ligger heri.
- Samarbejde med aktører inden for energiområdet og opstillere af energianlæg.
- Være tovholder på Stevns Kommunes energiplanlægning og den konkrete implementering af energiløsninger i hele kommunen.
- Arbejde med at omstille den lokale varmeforsyning til grøn energi.
- Være sagsbehandler på politisk forelæggelse af sager på kommunens klima-, energi- og varmeområde herunder høringssvar.
- Arbejde med muligheden for udbredelse af fremtidig fjernvarme.
Din profil
Den ideelle kandidat kommer sandsynligvis med en uddannelse på kandidatniveau med indblik i klima-, energi- og/eller varmeområdet. Derudover kan den ønskede kandidat se sig i flere af nedenstående kvalifikationer:
- Indsigt i almindelig forvaltningspraksis og forelæggelse af sager til politisk niveau.
- Erfaring med borgerinddragelse og dialogmøder.
- Interesse for og kendskab til klima-, energi- eller varmeområdet.
- Evner og lyst til at lave projektledelse.
- En god og sympatisk kollega, der ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i et lille team.
Derudover leder vi efter en kollega med gode sociale relationer, for kommunen er ikke stor, og vi arbejder tæt sammen. Du skal derfor have lyst til at indgå i et stærkt kollegialt team, hvor vi støtter hinanden, og til tider skubber vores respektive faglighed lidt til side for at komme i mål med planteamets samlede opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i Stevns Kommune, og få kontor på Rådhuset ca. 50 min fra København. Kommunen ledes af en kommunalbestyrelse og borgmesteren er Henning Urban Dam Nielsen.
Du ansættes pr. 1. marts 2025. Stillingen er på 37 timer om ugen. Lønnen vil blive fastlagt ift. kompetencer og ved mulighed for forhandling af vilkår.
Er du interesseret?
Læs først Uddybende jobprofil . Ring dernæst til Jakob Østerbye 5076 1234 fra Mercuri Urval for en fortrolig sparring eller til leder for Planteamet Dorte Wenøe Breddam 21 39 41 43.
Herefter kan du søge jobbet via linket nedenfor senest den 12. januar 2025.
Afdeling: Plan & Byg
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Store Heddinge Rådhuspladsen 4
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: