Get latest jobs before others

Økonomikonsulent til understøttelse af det Voksensociale område med forankring i den centrale økonomistab i Fredericia kommune

Fredericia Kommune



Vil du være med til at sikre effektiv drift via udvikling? Har du evt. kendskab til styringsmekanismerne på socialområdet, og er du en teamplayer, der kan skabe klarhed og gennemsigtighed i økonomien for den enkelte leder såvel som for kommunens øverste ledelse og byråd? – så læs med her og send os din ansøgning.

Økonomistyringen i Fredericia kommune er under omstilling – vi indfører nye systemer og afvikler gamle for at få bedre og mere effektive styringsredskaber, prognoser og arbejdsgange. Det gælder også på det voksensociale område, hvor vi er i gang med et spændende samarbejde med fagområdet og Nexusteam om at indføre en fremtidssikret økonomistyringsmodel. Modellen skal gå hånd i hånd med og understøtte den faglige styring af socialområdet.

Vores nuværende økonomikonsulent har fået nyt arbejde, og derfor søger vi nu en ny kollega til socialområdet. Som økonomikonsulent i den centrale økonomistab, indgår du desuden i den tværgående økonomistyring, der varetager det overordnede strategiske hensyn på tværs af kommunens fagområder.

Opgaver
Dine hovedopgaver er tilknyttet Det voksensociale fagområde, primært myndighed (internt og eksternt køb), Bostøtten, Krisecenter, Klubber og det åbne tilbud ”Din Indgang” på Socialpsykiatriområdet. Du indgår i et team med to andre økonomikonsulenter på socialområdet og vil være den primære kontaktperson for fagchefen.

Dine opgaver
I funktionen som økonomikonsulent har du i samarbejde med dygtige kollegaer bl.a. følgende opgaver:

  • Regnskab, budgetlægning og budgetopfølgning på dele af socialområdet
  • Strategisk sparringspartner for den budgetansvarlige ledelse på fagområdet såvel som for ledelsen i økonomistaben
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktion og politiske udvalg
  • Videreudvikling og optimering af økonomistyringsmodeller
  • Udarbejdelse af ad hoc udgifts- og effektanalyser
  • Takstberegninger og indberetninger til Socialtilsyn og KKR-syd
  • Dialog med ledelse om budgetforudsætninger i takster, spareforslag mm., så disse omsættes i den daglige praksis på fagområdet
  • Vejledning og understøttelse af ledere på det voksensociale område ved budgetopfølgninger og ved henvendelser om økonomi.

Om dig
Vi forventer, at du har en naturlig interesse og nysgerrighed indenfor fagområdets og kommunens generelle økonomiske opgaveløsning.

Din faglige baggrund er en relevant uddannelse inden for økonomi, fx cand.oecon., cand.merc. eller en kontoruddannelse med relevant erfaring fra området. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med økonomistyring i en kommunal kontekst, særligt fra socialområdet. Du skal have stor talforståelse og være en god formidler af økonomi til dine samarbejdspartnere. Vi søger en kandidat, som formår at skabe overblik, men samtidig har evnen til at gå i detaljen, når der er behov for det.

Kort sagt vil det være et stort plus, hvis vores kommende kollega har en eller flere af nedenstående kvalifikationer:

  • Kendskab til kommunale økonomiprocesser
  • Erfaring med økonomistyring – særligt fra det specialiserede socialområde
  • Stærke IT-kompetencer, herunder erfaren bruger af Excel og økonomisystem samt evt. BI.
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner og lyst til at samarbejde med andre fagligheder
  • Faglig og analytisk stærk med blik for modernisering, effektivisering og optimering
  • Har øje for fremdrift i beslutninger og kan skabe klarhed omkring et beslutningsgrundlag
  • Er engageret og fleksibel
  • Har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Om os
Du vil blive ansat i Budget og Analyse, som er én af 4 afdelinger i Staben Økonomi, Personale og IT.

I Budget og Analyse er vi 21 ansatte, og sammen har vi ansvaret for budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsafslutning for hele kommunen. Vi samarbejder med driftsområderne om deres økonomistyring og laver ad hoc analyser. Vi udarbejder nøgletal for politikere og ledelsesinformation til lederne og indgår i tværgående samarbejder med resten af organisationen.

Vi har en mangfoldig hverdag, hvor vi lægger vægt på en professionel tilgang til opgaverne og et godt kollegialt sammenhold. Vi er bevidste om vores særlige rolle som stabsfunktion og øver os kontant i at balancere hensynet til understøttelse og service af fagledelsen på den ene side og det tværgående helhedshensyn, med plads til at udfordre praksis, på den anden side. Vi sætter en ære i at levere troværdige produkter af høj kvalitet og lægger vægt på, at det skal være udviklende at være ansat hos os.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Budget og Analyse Lene Chortsen Isak, 2037 4139.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 23. januar 2025.

Ansøgningsfrist
12. januar 2025.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Afdeling: Budget og Analyse

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Gothersgade 20, 7000, Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredericia Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2705720//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.