Get latest jobs before others

3 sygeplejersker til Fusionsklinikken, Psykiatrien Region Sjælland, Steno diabetes center Sjælland

Region Sjælland



Bliv en del af et banebrydende Fusionsteam
3 sygeplejersker søges til Fusionsklinikken – her mødes psykiatri og diabetes i nytænkende behandling!
Fusionsklinikken udvider og får regionsfunktion i Region Sjælland. Udvidelsen starter i 2025 med optageområdet mod syd, og skal hjælpe patienter med samtidig svær psykisk sygdom og diabetes, der er bosiddende i Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. I 2026 udvides til det østlige optageområde i regionen.

Vi glæder os til at byde 3 nye sygeplejersker velkommen, så hvis du motiveres af en hverdag der er præget af tæt patientkontakt, nytænkning, projektledelse og samarbejde, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Der er tale om faste stillinger, 37 timer, stillingerne er vagtfri.

Du vil være ansat i Fusionsklinikken, der fysisk er placeret i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Du vil få en grundig oplæring der tilpasses dine erfaringer. Dette betyder, at du i de første måneder vil have fremmøde i Slagelse, hvorefter du fortrinsvis fremmøder i henholdsvis Psykiatrien Syd i Vordingborg (Oringe) og i diabetesamb. på Nykøbing F. Sygehus og med cirka to fysiske dage/måned i Slagelse, så vi sikrer sammenhold, sparring, og supervision på tværs af optageområderne.

Vi søger sygeplejersker der har enten en psykiatrisk eller endokrinologisk baggrund, og som er interesseret i at lære et nyt speciale at kende, for at kunne varetage den fulde pleje og behandling af klinikkens patienter.

Jobbet som sygeplejerske i Fusionsklinikken
Er vanvittigt relevant, fagligt udfordrende, ingen dage er ens og mange dage bliver ikke som du havde planlagt. Arbejdet er nyskabende, spændende og ikke mindst hamrende relevant og sjovt.

Der er ingen andre ambulatorier som vores! Vi er de første der har taget udfordringen op med en klinik der fusionerer to specialer – og vi gør det rigtigt godt. Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og F-act inspireret, hvilket betyder at vi primært arbejder med patienten i dennes eget hjem, da vi tror på at man bedst heles i egen kontekst og rammer.

Fusionsklinikkens tværfaglige team bidrager alle med noget særligt og vigtigt. Med udvidelsen har vi brug for dig, der kan bidrage til den nye opgave, vi står overfor, og bidrage til at komplementere teamet.

Teamet i Fusionsklinikken består af:

  • Mette der er centerchef i Steno Diabetes Center Sjælland og leder af Fusionsklinikken. Hun har 27 års erfaring inden for det psykiatriske fag speciale
  • Monica er en erfaren og dygtig psykiater, med b.la. erfaring fra gadeplans arbejde i England
  • Sine og Peter er klinikkens dygtige endokrinologer – Peter er faktisk professor i endokrinologi
  • Achena har mange års erfaring inden for retspsykiatri og har funktion som assisterende oversygeplejerske
  • Anne har mange års erfaring med misbrugsbehandling, gruppeterapi og er tovholder på vores pilotprojekt for patienter med ADHD og diabetes
  • Dorthe har mange års erfaring med diabetes - særligt type 2
  • Berit har mange års erfaring med diabetes særligt type 1 – herunder kyndig i diabetespumper.
  • Line E. er sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatri og er vores dygtige kliniske vejleder
  • Mette E er vores dygtige socialrådgiver
  • Mia er vores dygtige og meget erfarne diætist
  • Jane er vores dygtige fodterapeut
  • Helene er vores fantastiske sekretær, som har været med helt fra klinikkens start

Vi tilbyder

  • Oplæring med fokus i din kompetenceprofil, opkvalificering indenfor 2 specialer og mentorordning
  • Et utroligt spændende job med varierende opgaver og udfordringer, hvor du virkeligt kommer til at gøre en forskel for patienterne
  • At være med til at opbygge udvidelsen i syd og præge Fusionsklinikken fremadrettet
  • Blive en del af et tværfagligt, velkvalificeret og særdeles velfungerende team
  • Faglig sparring og supervision som en del af det daglige arbejde
  • En åben og direkte omgangstone, med plads til masser af latter
  • En leder der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt

Nogle af dine opgaver

  • At være med til at skabe rammerne om vores nye behandlingsteam i klinikken i Syd
  • Indgå i det tværfaglige behandlerteam i klinikken
  • Samtaler og opfølgning med patienter i patientens hjem, eller i en af baserne i Vordingborg eller Nykøbing
  • Kontakt til relevante samarbejdspartnere og planlægning af netværksmøder
  • Undervisning af patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Blodprøvetagning og EKG (oplæring tilbydes)
  • Varetagelse af komplikationsscreening af fødder (oplæring tilbydes)
  • Implementering af arbejdsgange og tiltag vha. forbedringsmodellen

Vi forestiller os, at du er

  • Er sygeplejerske med bred klinisk erfaring, gerne ambulant psykiatrisk erfaring eller erfaring med diabetesbehandling.
  • Er nysgerrig på at lære nyt og indstillet på en fleksibel og fagligt udfordrende hverdag, med ofte meget komplekse problemstillinger.
  • Er glad for at arbejde sammen – men også god til at arbejde selvstændigt
  • Er god til at planlægge, overskue og prioritere arbejdsdagen
  • Motiveres af at arbejde ud fra en kontinuerlig forbedringsbaseret projekttilgang
  • Har kørekort til bil - jobbet vil betyde en del køretid
  • Gerne egen bil - dog ikke et krav

Lidt om Fusionsklinikken
Fusionsklinikken er et ambulant tilbud opstartet i 2020, med et specialiseret tilbud målrettet patienter med både svær psykisk sygdom og diabetes. Klinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Klinikken drives i regi af Psykiatrien Region Sjælland og i tæt samarbejde med de endokrinologisk afdelinger i Regionen og Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Forløbet i klinikken er et tværfagligt, specialiseret ambulant tilbud med fokus på en behandlende indsats i patientens hjem/nærmiljø inspireret af F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor indsatsen tilpasses den enkelte patients behov og revideres løbende afhængigt af patientens psykiske og fysiske tilstand.

Fusionsklinikken tager udgangspunkt i en tværfaglig og brugerinvolverende ramme, og vægter et tværsektorielt samarbejde højt. I daglig praksis betyder det at der afholdes fælles behandlingsmøder, koordinationsmøder og udarbejdes koordinerende indsatsplaner (KIP) - alt sammen med henblik på at kunne tilbyde patienterne den bedst mulig behandling.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte den kollega i klinikken du tænker bedst kan svare på dit spørgsmål. Ring på Fusionsklinikkens hovedtelefon; 93 56 70 50 og bed om den du ønsker at tale med eller kontakt Mette Wallbohm Olsen, leder af Fusionsklinikken og Centerchef i Steno Diabetes Center Sjælland, på tlf. 29 44 94 52.

Ansøgningsfrist: 2. januar 2025

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Mette Wallbohm Olsen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske/centerchef

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus
Psykiatrien Slagelse
Psykiatrien Vordingborg

QUICKNR.
038907

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
9. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
2. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2705773//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.