Get latest jobs before others

Konsulent til digitalisering og kommunikation

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Personale og Organisation

Arbejdstid
Deltid over 21 timer

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
01.03.2025

Ansøgningsfrist
05.01.2025

Opret ansøgning

Personale og Organisation søger konsulent med stærke kompetencer inden for digitalisering og kommunikation
Kan du understøtte arbejdet med digitalisering af stabenes opgaveløsning? Er du en dygtig kommunikator med et skarpt brugerperspektiv og god organisationsforståelse?

Om jobbet og dig
Stillingen er delt på to primære funktioner; en rolle som digitaliseringskonsulent på tværs af de centrale stabe samt en rolle som intranetkoordinator og -redaktør i Personale og Organisation.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, men vi forventer, at du kan bringe din erfaring og kompetencer relevant i spil i stillingens to funktioner, som er beskrevet nedenfor.

Som digitaliseringskonsulent for stabene spiller du en central rolle i at understøtte og koordinere det fortsatte digitaliseringsarbejde i stabene, som består af 6 funktioner; Økonomi, Udbud og Indkøb, IT og Digitalisering, Personale og Organisation, Kommunikation samt Stabs- og Byrådssekretariatet.

Det forventes, at du i rollen som digitaliseringskonsulent:

  • Sikrer dig viden om it og digitalisering og kendskab til såvel stabenes systemlandskab og det sammenhængende IT-landskab i Viborg Kommune.
  • Sætter dig ind i stabenes opgaveløsning og arbejdsgange og kommer med forslag til, hvordan disse kan digitaliseres.
  • Trives med at arbejde opsøgende.
  • Understøtter stabenes chefer og ledere i prøvehandlinger og implementering af digitale tiltag, herunder samarbejder med projektledere på digitaliserings- og teknologiprojekter i stabene.
  • Sikrer et enkelt projekt- og porteføljeoverblik for stabenes digitaliseringstiltag og proaktiv medvirken til kvalificering af tværgående overblik i Viborg Kommune.
  • Har interesse for at opsøge inspiration og dele viden om digitalisering og teknologi i stabene samt på tværs af Viborg Kommune.
  • Indgår i netværk med digitaliseringskonsulenter fra andre direktørområder i Viborg Kommune.
  • Fungerer som kontaktpunkt for henvendelser fra IT- og Digitalisering om ny teknologi med relevans for stabene.

Som intranetkoordinator og -redaktør i Personale og Organisation skal du koordinere det løbende arbejde med vores intranet, Vicki, i samarbejde med de øvrige intranetredaktører i Personale og Organisation. Intranettet er en væsentlig kanal til information om generelle personaleforhold, fælles retningslinjer og vejledninger på hele HR- og personalefeltet, herunder også MED- og arbejdsmiljøforhold.
Ud over den primære opgave med intranet kan der løbende være forskellige kommunikationsopgaver i relation til øvrige indsatser i Personale og Organisation, som du skal bidrage til.

I rollen som intranetkoordinator og -redaktør forventer vi, at du:

  • Har erfaring med intern kommunikation i en større organisation
  • Evner at formidle fagligt stof i et letforståeligt sprog og i en kortfattet form
  • Har en god organisationsforståelse med et skarpt blik for brugerperspektiver og -involvering.

Om os
Viborg Kommune har cirka 7.000 ansatte. Du får din daglige gang på vores flotte og moderne rådhus i et åbent kontorfællesskab.
Stillingen er forankret i Personale og Organisation med reference til afdelingsleder for HR og Arbejdsmiljø.
I Personale og Organisation er vi 30 medarbejdere fordelt på to afdelinger: HR og Arbejdsmiljø samt Løn og Personale, der samlet understøtter organisationen med højtspecialiseret viden og udviklingsprocesser inden for hele HR- og personalespektret. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver – fra ledelses- og organisationsudvikling og understøttelse af MED- og arbejdsmiljøorganisation til lønadministration, forhandling, personalejura og analyser af data på personaleområdet.

Opgavevaretagelsen i rollen som digitaliseringskonsulent for stabene foregår i tæt samspil med chefer og ledere i stabene.

Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt tværfagligt miljø, og du får rig mulighed for at tanke op både fagligt og socialt. Vi brænder for det, vi laver, og vi er ambitiøse i forhold til hele tiden at gøre det bedre.
Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk: Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale - Viborg Kommune.

Løn og ansættelse
Der er tale om en fast stilling på 30-32 timer ugentligt. Stillingen er ledig til besættelse 1. marts 2025. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring.

Vi holder samtaler den 14. januar.

Få mere at vide
Hvis du har spørgsmål om jobbet og opgaverne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Diana Vig Lehmann på telefon 41 71 90 47. (Ferie fra den 20. december – 3. januar).

Kontakt
Diana Vig Lehmann
41 71 90 47

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Viborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Viborg Kommune

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2705810//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.