Get latest jobs before others

To pædagoger til indskolingen på Hældagerskolen

Vejle Kommune



Skole- og SFO-pædagoger til indskolingen på Hældagerskolen
SAMMEN ER VI BEDRE!
Så kort kan det siges. På Hældagerskolen er vores slogan ikke bare noget, der står på brevpapiret. For vi tror på, at vi lykkes bedre med at skabe læring og trivsel for eleverne, når vi er sammen om opgaven. Det er i fællesskabet, at den enkeltes potentialer findes og udvikles – det gælder både for børn og voksne.
Vi er stolte af, at vi på skolen har en høj medarbejdertrivsel, en god holdånd og medarbejdere, der alle dagligt gør en positiv forskel for elevernes liv og hverdag.

Om jobbet
Vi søger to nye pædagoger, som brænder for at være i en del af Hældagerskolen. Stillingerne er på 34-37 timer/uge og mindst én af stillingerne vil have timer i både skole og SFO. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der vil være løbende samtaler.

Som pædagog i skolen skal du være med til at skabe muligheder for, at børn lykkes i deres relationer og får deltagelsesmuligheder i fællesskaber. I samarbejde med dine pædagog- og lærerkolleger er du med til at sikre sammenhæng imellem skole og SFO.

Du vil kunne have lektioner i løbet af ugen, hvor du selv skal varetage understøttende undervisning i en klasse. Her vil din klasseledelse spille en vigtig rolle i arbejdet med at styrke klassens samarbejde, trivsel og fællesskab.

Derudover vil du have årgangstimer, som planlægges i samarbejde med dit årgangsteam. Her vil du have ansvaret for enkelte elever eller grupper af elever, som har særlige behov. Dette arbejde foregår på tværs af årgangen.

Formålet med årgangstimerne er, at alle elever skal trives bedst muligt i deres skolegang. Du skal prioritere at danne relationer til eleverne samt at støtte og vejlede dem i deres behov, som bl.a. kan omhandle kognitive, sociale og trivselsmæssige udfordringer samt elever, der har svært ved at finde sig tilpas i skolerammen. Dette arbejde vil ske i samspil med den pågældende elevs klasseteam.

Vi er optaget af, at børn lærer på en aktiv og spændende måde, både inde og ude af klasserummet. Pædagogerne arbejder i årgangsteams tæt sammen med lærerne i forhold til årgangens trivsel og læring.

I SFO’en har vi et bredt udvalg af aktiviteter med udgangspunkt i Vejle Kommunes fokusområder, børnenes ønsker og personalets kompetencer.

Vi prioriterer en SFO-dag med følelsen af frihed for børnene, hvor børnene har stor indflydelse på, hvad de ønsker at lave på dagen. Her er du en afgørende brik i at byde børnene velkomne med dit nærvær, din interesse i at se børnene og tilbyde trygge, varierede rammer.

Der ligger også et vigtigt arbejde i at udvide børnenes horisonter gennem fagligt velfunderede aktiviteter og indsatser - for på den måde at lære dem nye færdigheder, kompetencer og inspirere dem til at udvikle på deres egne lege- og relationskompetencer.

I SFO’en kan børnene bl.a. opleve en Champions League-turnering i fodbold, MGP, et krea-værksted hvor der eksperimenteres med forskellige materialer og redskaber, eksperimenter, wellness, kokkeskole, fodboldgolf, bålhygge, naturdage, dramaskole, udflugter og meget andet. Kun børnenes og din fantasi sætter grænserne.

Vi har også et børneråd. Her bidrager børnene med idéer og tanker omkring den SFO, de er en del af – og får medbestemmelse over fremtiden. Du har rig mulighed for at sætte præg på børnenes SFO-dage i samspil med dine kolleger og børnene selv.

Vi forventer af dig

  • At du er uddannet pædagog – eller er færdiguddannet lige om lidt.
  • At du er fagligt kompetent, engageret og motiveret.
  • At du er robust og stærk i din relationskompetence.
  • At du værdsætter at tænke pædagogfagligt og tager ansvar for dette i indsatser både i skole- og SFO-dagen.
  • At du tror på, at alle børn gør det bedste de kan, og at de lærer og udvikler sig i fællesskab – du skal se mulighederne i at arbejde indenfor rammen af Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik.
  • At du kan skabe gode rammer for det enkelte barns personlige og sociale udvikling.
  • At du har kompetencer indenfor klasseledelse og ser vigtigheden i at skabe en tryg, tydelig ramme for børnene.
  • At du har lyst til at være en del af den pædagogiske udvikling i skole og SFO.
  • At du evner at grine, reflektere og sprede arbejdsglæde.
  • At du har evne og vilje til konstruktivt teamsamarbejde i en ”vi-kultur”.
  • At du er klar til at lave en god SFO-dag for vores børn i forlængelse af skoledagen.

Vi tilbyder dig
Ansættelse på en skole i god udvikling, hvor der både er engagement og vilje til at lave den bedst mulige skole for børnene og den bedst mulige arbejdsplads for medarbejderne. Vi har gode arbejdsforhold med fast arbejdsplads sammen med dit team, og du vil som nyansat få tilknyttet en mentor. Som personale har man mulighed for at købe frokost, og vi har på skolen et fantastisk trivselsudvalg, som arrangerer sociale begivenheder for at værne om personalets fællesskab.
Vi har desuden en engageret og positiv forældrekreds, som vi ser som en vigtig samarbejdspartner i forhold til elevernes læring og trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om faste stillinger på 34 - 37 timer ugentligt og med opstart så hurtigt som muligt.
Tiltrædelse hurtigst muligt

Om os
Hældagerskolen er en stor veldrevet folkeskole med 850 elever og 140 medarbejdere. Skolen er tre- og firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med bevægelseshandicap samt specifikke kognitive vanskeligheder. Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 450 elever.

Skolen har meget gode fysiske rammer med skoven som nabo, og inden længe får vi udvidet idrætsfaciliteterne med en ekstra hal.

Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Jamie Møller på tlf. 2012 8242 eller på mail [email protected].
Du kan også læse mere om os på www.aula.hældagerskolen.dk

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har den senest den 5. januar 2025. Samtaler holdes løbende.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2705825//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.