Planlægning- og udviklingskonsulent til Bornholms Hospital
Region Hovedstaden
Brænder du for hospitalsplanlægning? Og vil du også skabe de bedste løsninger til gavn for patienter og personale på Bornholm? Vi tilbyder dig både faglig udvikling og spændende varierende opgaver, hvis du bliver vores nye planlægning- og udviklingskonsulent på Bornholms Hospital.
Om stillingen:
Du vil indgå i Team Kvalitet, Patientinddragelse og Uddannelse, som hører under Administrationen. Som planlægning- og udviklingskonsulent vil du sammen med klinikken løfte arbejdet omkring samarbejdsaftaler og vores partnerskab med Bispebjerg/Frederiksberg hospital.
Nogle af hovedopgaverne i stillingen vil være:
- I tæt samarbejde med klinikken skal du indgå i arbejdet omkring hospitalsplan og specialeplanerne
- Indgå i arbejdet med udarbejdelse af samarbejdsaftaler med øvrige hospitaler i Region Hovedstaden
- Kortlægge og identificere problemstillinger, der skal håndteres, afdækkes eller kvalitetssikres i relation til specialeplaner og samarbejdsaftaler
- Bistå afdelingsledelserne i løbende dialog med eksterne om samarbejde.
- Varetage administrative opgaver og beslutningsoplæg i relation til kvalitetsområdet samt udarbejde og vedligeholde strategier for kvalitetsudvikling.
- Løbende udviklings- og implementeringsopgaver i tæt samarbejde med mange faggrupper og afdelinger.
Du vil få mange spændende opgaver, som kontinuerligt udvikler og ændrer sig. Du får en vigtig funktion i forhold til at drive indsatser i forbindelse med partnerskabet og øvrige hospitaler i regionen. Med en stor kontaktflade på tværs og mange bolde i luften, er det vigtigt, at du er udadvendt, åben, struktureret og god til at samarbejde.
Om os:
Vi er syv kollegaer i Team Kvalitet, Patientinddragelse og Uddannelse. Vi har hver vores arbejdsområder, men vi hjælper og støtter hinanden undervejs. Vi sætter pris på selvstændighed og indflydelse på opgaverne. Som udgangspunkt mødes vi dagligt på kontoret, men der mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse herunder mulighed for hjemmearbejde.
Vi søger en kollega, som:
- Har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau inden for samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, antropologi, cand.cur. eller anden relevant uddannelse
- Har lyst til at arbejde på et hospital og har kendskab til sundhedsvæsenet
- Har erfaring med kvalitetsudvikling, projektledelse og/eller tværgående samarbejder.
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
- Har - ligesom os - en innovativ og nyskabende tankegang.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er gerne på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. marts 2025. Løn og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetschef, Sidsel Kofoed Andersen.Tlf:38671905 eller e-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via linket her på siden senest 10 januar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtale i uge 3.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
Afdeling: Ullasvej 8 3700 Rønne
Lokation: Bornholms Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: