Kan du hjælpe med at facilitere politiske laboratorier (POLA)?
Alternativet
Frem til kommunal- og regionsvalget i november 2025 vil vi gerne udvikle en stor politikkatalog, som kan bruges af vores kandidater under valgkampen og vores nyvalgte byråds- og regionsrådsmedlemmer efter valget. For at udvikle politikkatalogen søger vi facilitatorer til at afholde forskellige politiske laboratorier.
Hvad er et Politisk Laboratorium? Politiske Laboratorier er politiske samtaler, hvor der gives ekstra opmærksomhed til samtalernes indhold og processer. Alle kan tage initiativ til Politiske Laboratorier. Alternativets politik har sit udspring i og udvikles igennem politiske laboratorier, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Et Politisk Laboratorium er en del af et forløb på typisk 3-7 laboratorier. I løbet af denne proces udvikler arbejdsgruppen et politisk emne, der sendes til høring internt i partiet og afslutningsvist får det verificeret af Alternativets højeste beslutningsmyndigheder.
Processen ledes af en facilitator, så deltagerne kan koncentrere sig om at udvikle det politiske indhold.
Når facilitatoren faciliterer, sker det igennem særlige dialogøvelser, hvor deltagernes ideer bliver genstand for dialog, konkretisering og udvikling i den samlede gruppe. Afslutningsvis samles der op på arbejdet, så alle input fra Laboratoriet bliver bragt videre i en hørings- og verificeringsproces.
Hvorfor laver vi Politiske Laboratorier?
- For at fremme politisk dialog og engagement i befolkningen.
- For at gøre det nemt for borgere og fagpersoner at bidrage til Alternativets politik
- For at eksperimentere med alternative samtaleformer, der kan skabe en ny politisk kultur, og involverer flere på anerkendende og løsningsorienterede måder.
- For at lave politik, som er baseret på så mange gode argumenter, perspektiver og så megen viden som muligt.
- For at give liv til mottoet: FLERE VED MERE.
Hvis du vil hjælpe med at facilitere Politiske Laboratorier (POLA) til vores KV/RV25 Politikkatalog, så skriv til Jonathan Ries, e-mail
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: