SoMe-ansvarlig
HK Danmark
Vil du være med til at styrke den politiske gennemslagskraft for Danmarks næststørste fagforening? Kan du spotte de gode historier og skrive engagerende indhold, så vi kan få HK’ernes dagsorden frem på vores sociale medier? Så er du måske vores nye SoMe-ansvarlig i HK Danmark.
SoMe-ansvarlig til HK Danmark
Vil du være med til at styrke den politiske gennemslagskraft for Danmarks næststørste fagforening? Kan du spotte de gode historier og skrive engagerende indhold, så vi kan få HK’ernes dagsorden frem på vores sociale medier? Så er du måske vores nye SoMe-ansvarlig i HK Danmark.
Vi søger en dygtig og initiativrig kollega, der kan formidle HK’s politiske budskaber og sætte dagsordener på sociale medier. Du tænker i målgrupper og formår at skabe engagement med stærke fortællinger på tværs af vores kanaler ved hjælp af video, grafik og tekst.
Som HK Danmarks nye SoMe-ansvarlig skal du være med til at lægge en ny strategi for vores indsats på sociale medier sammen med fire kolleger, der laver pressearbejde, kampagner, intern kommunikation, webkommunikation og løser et væld af andre kommunikationsopgaver i organisationen. I teamet driver vi HK Danmarks Facebook, Instagram, LinkedIn og Bluesky samt formandskabets SoMe-kanaler.
Du har en skarp SoMe-profil og en relevant faglig baggrund, der inkluderer erfaring med politisk kommunikation.
HK er med 213.000 medlemmer Danmarks næststørste fagforbund, og vi arbejder for at sikre medlemmerne et godt og trygt arbejdsliv. Vi er med til at forme fremtidens arbejdsmarked, og derfor engagerer vi os i politiske dagsordner og bidrager til løsninger på de udfordringer, vi ser.
Kommunikations- og presseteamet hører under Center for Politik, Organisation og Strategi, som også består af Team Politik og Forbundssekretariatet. Du vil skulle referere til kommunikations- og pressechefen.
Om jobbet
Vi søger dig, der kan:
- Drive og udvikle HK Danmarks og formandskabets sociale medier selvstændigt og strategisk med engagerende, målrettet indhold, der giver genklang hos både politikere og medlemmer
- Formidle fagligt stof sikkert og skarpt både ved hjælp af video, grafik og tekst
- Være ansvarlig for vores SoMe-contentplan og sikre, at der er et godt flow af relevant og engagerende indhold
- Være ansvarlig for community management på vores sociale medier
- Opsøge gode historier og bidrage til at sætte HK’s politiske mærkesager på mediernes dagsorden
- Være med til at forme og eksekvere på vores kommende strategi for arbejdet på sociale medier
- Indgå i den daglige redaktionelle sparring, hvor du er med til at spotte gode historier og vinkle dem på tværs af forskellige platforme.
Om dig
- Du elsker at opdyrke og lave indhold til sociale medier, og du tænker både i politiske budskaber, gode personfortællinger og news you can use
- Du trives med at kommunikere strategisk og effektivt til forskellige målgrupper og ved, hvordan du rammer dem med rette formater, der er tilpasset de enkelte platforme
- Du har interesse for algoritmer og ved, hvad der skal til for at knække dem, så dit indhold opnår højt organisk reach og engagement
- Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og trives i en hverdag, hvor medierne ofte sætter dagsordenen.
- Du har politisk forståelse og kan formidle tungt, komplekst stof i et letforståeligt sprog, der rammer tone of voice på både HK Danmarks Instagram og formandens LinkedIn
- Du har erfaring med at producere indhold til sociale medier og i en politisk styret organisation
- Du har et skarpt blik for, hvordan vi skaber større gennemslagskraft og synlighed for HK, vores politiske mærkesager og HK’erne på tværs af medier og platforme.
Vi tilbyder
- En spændende stilling helt tæt på det politiske niveau i et stort fagforbund i rivende udvikling
- Et livligt arbejdsmiljø med interessante og varierende arbejdsopgaver
- Muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling
- Mange personalegoder som træningsfaciliteter, kantineordning, adgang til feriehuse m.m.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Dansk Journalistforbund.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt.
Ansættelsessted
HK Danmark, Weidekampsgade 8, 2300 København S.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at få uddybet ovenstående ved at henvende dig til kommunikations- og pressechef Anja Binderup på 2566 6307.
Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på ’ANSØG’ nedenfor. Vedhæft venligst motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 2. januar 2025 kl. 12.
HK opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Med 213.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmer med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.
HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.
Læs mere om HK: www.hk.dk/omhk
Afdeling: Weidekampsgade 8 2300 København S
Lokation: Weidekampsgade 8, 2300 København S
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: