Get latest jobs before others

Funktionschef for IT Udvikling i Sundhedsvæsenet

Region Syddanmark


Brænder du for ledelse og kan du rådgive og understøtte digitalisering gennem it-udvikling samt tage ansvar for vores tekniske platform, budget, personaleledelse og motivation af teams? Så har du muligheden for at få et meningsfuldt job – vi har brug for dig!

It og digitaliseringsområdet i Region Syddanmark har i foråret 2024 været igennem en organisationsændring, der betyder at Regional IT nu rummer ca. 425 medarbejdere fordelt på 9 matrikler på tværs af hele regionen.

Den nye organisering skal understøtte ambitionen om at sætte fart på den digitale transformation af sundhedsvæsenet, og målet er fortsat at skabe den bedst mulige digitale understøttelse af vores 25.000 kolleger på regionens sygehuse, institutioner og i administrationerne.

Med reorganiseringen er der skabt nye afdelinger og funktionsområder, som vi søger stærke lederprofiler til. Opgaverne er mange, udfordrende og vigtige, og som leder skal du motiveres af at gøre en forskel i et sundhedsvæsen, der også i fremtiden skal være i verdensklasse. Vi søger derfor ledere, der både kan understøtte det strategiske arbejde i de 8 nye strategigrupper, men også har rygsækken fyldt med it-faglighed og erfaring med personaleledelse.

Hvem er vi?
Funktionsområdet IT Udvikling består af 25 dygtige og kompetente kollegaer, fordelt på tre teams, i Odense og Kolding. I tæt samarbejde med udviklere, UX-designere, scrum masters og product owners vil du være med at implementere udviklings- og integrationsopgaver. Vi løser opgaver af både national og regional karakter. Eksempler på dette inkluderer automatiseret medicinekspedition, hvor apoteker kan bestille medicinpakker til sygehusafdelinger, et system til revision af brugeradgange, samt komponenter på vores microserviceplatform, der anvendes generelt i forskellige sundhedssystemer. Derudover udvikler vi mange integrationer mellem købesystemer og egenudviklede applikationer.

Du bliver en del af afdelingen Udvikling og Automatisering, som består af de to funktionsområder IT Udvikling og Digital Innovation. Sammen med afdelingschefen og funktionschefen for Digital Innovation arbejder du for at opnå synergier på tværs af funktionsområderne. Målet er at understøtte digitalisering og sikre en optimal anvendelse af teknologier i sundhedsvæsenet.

Stillingen
Som funktionschef for IT Udvikling får du et bredt ansvarsområde, som inkluder:

  • Budgetansvar: Sikre overholdelse og optimering af budgetter i samarbejde med afdelingschefen
  • Strategisk arbejde: Sætte retningen for funktionsområdets overordnede strategier og initiativer for at sikre kontinuerlig udvikling og agile metoder. Vi arbejder efter Scrum og udvikler os løbende med henblik på at blive selvorganiserende, agile teams
  • Samarbejde: Arbejde tæt sammen med regionens enheder på tværs af områder, og indad i it-organisationen, for at sikre sammenhængende og holdbare løsninger
  • Ansvarlig for REGIS: Regionens integrationsplatform, der er bygget med Cloverleaf og har ca. 1.800 endpoints og omkring 2 mio. beskeder dagligt
  • Personaleledelse: Lede og udvikle medarbejdere på tværs af kompetenceområder, understøtte deres trivsel og sikre de nødvendige kompetencer for opgaveløsning.

Du skal være synlig og tilgængelig for medarbejderne og indgå som en aktiv del af afdelingens samlede ledergruppe. Da vi har teams på flere lokationer, skal du fordele din tid mellem Kolding og Odense. Du skal derfor forvente en del rejseaktivt i regionen og fokus på distanceledelse.

Din profil
Du har erfaring med ledelse i en kompleks organisation og har en stærk teknisk forståelse. Du er en holdspiller, der bidrager til samarbejde på tværs af fagligheder. Du trives med at balancere daglig drift med strategisk udvikling og har en stærk evne til at skabe overblik, motivere og sikre fremdrift.

Derudover har du:

  • En relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau, eller tilsvarende kompetencer opnået gennem erfaring
  • Erfaring med personaleledelse og økonomistyring
  • Stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • En coachende tilgang til ledelse og evnen til at lytte og handle på baggrund af komplekse problemstillinger
  • En positiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejde
  • Indgående kendskab til it-udvikling og erfaring med agile metoder, herunder Scrum
  • Kendskab til og interesse for teknologier som Cloverleaf, microservice, container platform, CI/CI pipelines og softwareudvikling generelt.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er en af landets største arbejdspladser med over 25.000 ansatte. Vi tilbyder et varieret og udfordrende job i en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne.

Vi vægter faglig og personlig udvikling højt og lægger stor vægt på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, bl.a. gennem fleksibilitet og muligheder for hjemmearbejde.

Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingschef Robert Nygård Hede på tlf. 52 15 77 41.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 2. januar 2025.
Tiltrædelse den 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

1. samtaler vil blive afholdt den 9. januar 2025, og 2. samtaler vil blive afholdt den 14. januar 2025. Der vil indgå en personlighedstest i ansættelsesprocessen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Regional IT

Stillingsbetegnelse: IT-medarbejder, Ledelse, Funktionschef

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Kolding, Odense

Ansøgningsfrist: 02-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2705959//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.