Get latest jobs before others

Socialfaglige medarbejdere/studerende/omsorgsmedhjælpere med interesse for unge og voksne med autisme søges til nyt botilbud I Fredericia

Region Syddanmark


Stillingerne er på 8 timer eller mere og opstart er 1. februar 2025
Vil du være med til at hjælpe borgere med autisme på en måde, som styrker deres selvbestemmelse og livskvalitet. Så har vi helt sikkert drømmejobbet til dig. Og bare rolig – vi sørger for, at du bliver godt klædt til dine nye, spændende opgaver. Lyder det som noget for dig?

Nymarksvej er en del af Autismecenter Syddanmark og ligger i naturskønne omgivelser ved siden af en boldbane og et skovområde.
I naturen finder vi ro og velvære. Og når vi ved, at en autismediagnose ofte medfører forhøjet stressniveau, er farver og materialer nøje udvalgt med inspiration netop fra naturen.
Af andre særlige tiltag kan nævnes nicher og overgangszoner, der giver tid til omstilling, og mulighed for at være på kanten af fællesskabet de dage, hvor deltagelse i fællesskab bliver for overvældende.

Kerneopgaven
Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv”

Nymarksvej er et højt specialisteret døgntilbud med 21 lejligheder, hvor 14 af de lejligheder er længerevarende botilbud og 7 er midlertidige Botilbud

Den pædagogiske opgave kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med den enkelte borger, dette for at skabe en god relation. Du vil blive en del af et mindre team med særligt ansvar omkring en mindre gruppe af borgere. Dette stiller til et krav til gode samarbejdsevner.

Den faglige indsats omkring borgeren bygger på autismefaglige metoder og tilgange, der er dokumenteret virksomme, såsom KRAP, TEACCH, LA2 og ADL. ADL får et særligt fokus i arbejdet med borgerne der i et midlertidigt Botilbud. Derudover arbejder vi med udviklingsbeskrivelser og sensoriske udredninger.

Din opgave er at

  • skabe en tryg og forudsigelig hverdag, hvor borgerens egen indflydelse bliver tilgodeset
  • indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med kollegaer og ledelse, omkring kerneopgaven
  • være medansvarlig for den socialfaglige udvikling sammen med kollegaer og ledelse
  • indgå samarbejde med pårørende

Vi arbejder målrettet med udvikling af borgernes potentiale. Dette med henblik på at skabe de bedste rammer for borgernes mulighed for at leve et godt liv på egne betingelser. Vi arbejder konflikt nedtrappende – arbejdet kræver, at du har overblik og kan være i situationer med høje følelsesmæssige krav, hvor borgerne kan have udfordrende adfærd.

Din profil

  • Kan og tør reflektere over egen og andres praksis.
  • Kan modtage og give konstruktiv feedback med henblik på fælles mål og udvikling omkring kerneopgaven.
  • Er klar og tydelig i din kommunikation, både skriftligt og verbalt
  • Arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende.
  • Kan og vil arbejde for det gode arbejdsmiljø, med åbenhed og anerkendelse.
  • Opfatter personlig pleje og omsorg som en naturlig del af arbejdet.
  • Er i besiddelse af gyldigt kørekort.
  • Omstillingsparat,
  • Er ansvarlig og en teamplayer

Vi kan tilbyde dig

  • Et stærkt tværfagligt miljø med en høj grad af specialisering
  • Arbejde i et Center, hvor der er fokus på faglig kompetenceudvikling og mulighed for supervision
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor alle er ligeværdige
  • Tilknytning til fast hver anden weekend, og evt timer i hverdage, hvis dette ønskes
  • Løn og ansættelse efter overenskomst

Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Henriette Lund på mobil 4019 7377 og Maiken Lindved Bro på mobil 2113 1080.

Se iøvrigt mere om botilbuddet her.

Ansøgning og frist
Ansøgningsfrist er den 10. januar 2024, og samtaler forventes afholdt den 17. januar 2025.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Søg elektronisk via linket herunder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

”Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Samtidig har Region Syddanmark en livsfasepolitik, der medfører, at der også skal være plads til medarbejdere, der i perioder af livet har behov for en mere fleksibel ansættelse, eksempelvis at være ansat på deltid. Hvis du vælger at søge stillingen, og du vurderer, at du er i en livsfase, hvor du har behov for en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Vurderingen af, om du kan ansættes i stillingen på deltid, vil blive foretaget individuelt og konkret.”

Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper, Socialpædagog, Studerende og praktikanter, Pædagogisk assistent

Arbejdstid: 0-19

Arbejdssted: Fredericia

Ansøgningsfrist: 10-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2705966//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.