People & Culture Consultant
Danish Crown
DNK-Blans
People & Culture Consultant
Drømmer du om at være en del af et stærkt team og yde daglig support til vores ledere, så vores medarbejdere har den bedst mulige oplevelse hos os?
Som P&C Consultant bliver du det lokale anker indenfor People & Culture området, hvor du sikrer den daglige drift og støtter lederne i at holde fokus på trivsel, engagement og god ledelse.
Vores fabrik i Blans er det næststørste slagteri i Danmark med over 1000 medarbejdere. Fabrikken producerer kød til store dele af dansk detail og til eksport, hvilket kræver engagerede og kompetente medarbejdere i hele værdikæden for at lykkes. Vi har derfor stort fokus på at skabe gode og spændende jobs for alle vores medarbejdere. Derfor arbejder vi med at sikre den gode medarbejderoplevelse blandt andet med sparring, en synlig HR-indsats, værktøjer og processer i tæt samarbejde med lederne på fabrikken.
Arbejdsstedet er Danish Crown, Langbro 7, 6400 Sønderborg, men du refererer til et velfungerende og diverst People & Culture team på hovedkontoret i Randers.
100-meter mester i rekruttering og sygefravær
For at lykkes med vores ambitioner søger vi en ny kollega til vores fabrik i Blans, der proaktivt arbejder med forretningens behov og står sammen med lederne om deres udfordringer og successer.
Som People & Culture Consultant vil du blandt andet:
• Være ansvarlig for processerne omkring rekruttering og onboarding både af timelønnede og funktionærer på fabrikken
• Drive opfølgningen på sygefravær og fravær i forbindelse med arbejdsulykker
• Deltage i daglig sparring og support til lederne på tværs af fabrikken og være proaktiv på relevante lokale initiativer, der skaber motivation og engagement hos medarbejderne
• Levere people data og analyse på fabrikken
• Deltage og gennemføre opfølgning på medarbejderengagements-undersøgelser, talentudviklingsprocesser osv. i samarbejde med resten af People & Culture teamet
• Og ikke mindst løse de spændende opgaver, der naturligt dukker op.
Hvad bringer du ind i jobbet?
Der kan være forskellige indgange til dette job, men vi forventer, at du har en relevant teoretisk baggrund og min. 4 års praktisk erfaring indenfor People & Culture området. Du er serviceminded og god til at skabe relationer, samtidig med at du kan udfordre ledelse, kolleger og processer. Det er vigtigt, at du har en solid viden inden for hele HR-paletten.
Hverdagen er præget af mange forskellige opgaver, så vi ser gerne, at du har erfaring fra en produktionsvirksomhed med både funktionærer og timelønnede. Ligesom erfaring med overenskomster er nødvendig. Det er en fordel, hvis du kan kommunikere med dine samarbejdspartnere på både dansk og tysk.
Vigtig er det, at du trives i en rolle, hvor hverdagen spænder vidt, og hvor du forstår at prioritere opgaverne i det tempo, de kommer ind i og med den karakter, som de har. Som menneske har du en lys indstilling til opgaver og ikke mindst mennesker og deres forskellighed, hvor du forstår at møde dem præcis, hvor de står.
Dit nærmeste team
Du bliver som beskrevet en del af et People & Culture team, der arbejder på tværs af Danish Crown. Teamet består af erfarne specialister og generalister inden for ledelsesrådgivning, teamudvikling, løn og jura, konceptudvikling, leder- og kompetence udvikling mv. Du er det lokale anker i Blans, men der vil til enhver tid være kolleger at trække på fra andre steder i landet.
Appetit på mere?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, People & Culture, Operations Birgit Frederiksen på 3010 3849.
Vi vurderer og kalder til samtale løbende, så send os din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 31. december 2024 – sæt i gang!
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 25,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: