Get latest jobs before others

Akademisk medarbejder til Molekylær Medicinsk Afdeling

Aarhus Universitet (AU)



Molekylær Medicinsk Afdeling MOMA, Institut for Klinisk Medicin, på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en Akademisk Medarbejder (AC-TAP) til en stabsfunktion pr 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er som udgangspunkt en fast fuldtidsstilling, men med mulighed for deltid, dog minimum 30 timer.

Som AC-TAP på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 425 videnskabelige medarbejdere og lige så mange ph.d.-studerende, der samarbejder på tværs af fagområder. Som AC-TAP vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her

Hvem er vi
MOMA er blandt Nordens førende indenfor Next Generation Sequencing (NGS), og Aarhus Universitetshospitals NGS driftsenhed (Fælles NGS Enhed) er placeret på MOMA. Vi udbyder en lang række sekventeringsservices og udfører bioinformatik og fortolkningsarbejde for andre afdelinger. MOMA har en omfattende uddannelses- og forskningsaktivitet indenfor colon-, blære-, nyre- og prostatacancer, targeteret cancerbehandling, medicinske sygdomme, single-cell-analyser og bioinformatik. MOMA huser sekventeringsenheden for Vestdanmark under Nationalt Genom Center (NGC). Ligeledes huser MOMA det nationale forskningscenter for cirkulerende tumor-DNA-guidet kræftbehandling, og som en del af CONNECT udfører MOMA datastøttefunktioner i Region Midtjylland.

MOMA vokser, og vi søger derfor en kompetent, engageret og ansvarsbevidst akademisk medarbejder til afdelingen, til at løse alsidige opgaver i vores stab. MOMA befinder sig i krydsfeltet mellem Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, og opgaverne løses i og på tværs af de to organisationer. Du vil indgå i et team med 5 kolleger i Staben, som har hver deres funktionsområde, nemlig som sekretær, IT-ansvarlig, fondsadministrator, regnskabsspecialist og projektleder for biobanker.

Med en bred kontaktflade til de mere end 160 kolleger i afdelingen, som består af bl.a. kliniske akademikere, bioanalytikere, læger, studerende, forskere, administrative kolleger og eksterne samarbejdspartnere, fordrer det, at du er venlig, imødekommende og serviceminded af natur, og samtidig har gennemslagskraft og kan prioritere dine opgaver effektivt. Du kan lide at arbejde selvstændigt, men er også en holdspiller og lægger stor vægt på at være en god professionel kollega, som også deler din viden og erfaring til fordel for afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Administration og varetagelse af database over projektgodkendelser fra VEK, NVK m.fl.
  • Administration og varetagelse af database over projektrelaterede databehandlingsregistreringer i de interne fortegnelser hos Region Midtjylland og Aarhus Universitet
  • Sekretærfunktioner i forbindelse med koordinering og gennemførelse af aktiviteter i EU-projekter
  • Sekretærfunktioner i forbindelse med koordinering og gennemførelse af arrangementer f.eks. kurser, online-møder, seminarer og symposier, såvel interne som eksterne
  • Bistå med klar og tydelig kommunikation internt og eksternt via nyhedsmails, hjemmesider, SoMe osv.
  • Bistand til og udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser, Wufoos, Doodles osv.
  • Se kreativt og konstruktivt på allerede anvendte administrative processer og foreslå tilpasninger
  • Bistå med fremstilling af præsentationer af opnåede resultater
  • Ad hoc-opgaver i administrationen, herunder hjælp til kolleger ved ferie og i spidsbelastningsperioder

Du referer til professor Lars Dyrskjøt Andersen.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse og en relevant baggrund fra et lignende miljø. Du er løsningsorienteret og nyder at løse praktiske problemstillinger. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et forsknings- og eller hospitalsmiljø og har interesse i videnskab inden for det sundhedsfaglige område. Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid. Du besidder stærke kommunikationskompetencer mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende bioanalytiker Mie Gade Farsinsen [email protected] tlf. 78455301.

Ansøgningsfrist 10. januar 2025

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem skatteministeriet og relevant faglig organisation.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Molekylær Medicinsk afd. (MOMA)/Department of Molecular Medicine (MOMA)

Ansøgningsfrist: 10 January 2025

Placering: Aarhus N Brendstrupgårdsvej 21A

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706012//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.