Get latest jobs before others

Davids Samling søger en dygtig og erfaren bibliotekar, idet vores mangeårige bibliotekar går på pension

C.L. DAVIDS FOND OG SAMLING


Davids Samling er et privat, fondsejet museum beliggende i hjertet af København, som huser en af verdens fineste samlinger af kunst fra den islamiske verden såvel som nyere dansk og ældre europæisk kunst og kunsthåndværk. I relation hertil rummer museet også et bibliotek og arkivsamlinger.

Biblioteket, der bestyres af en enkelt bibliotekar, er et specialbibliotek for islamisk kunst (ca. 11.000 titler), men der er også mindre emnegrupper relateret til museets øvrige samlinger. Det er et præcensbibliotek fordelt over flere rum og etager og uden adgang for brugere udefra. Biblioteket rummer litteratur på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, noget italiensk, græsk, russisk, tyrkisk og mindre på arabisk, persisk m.m.

Om dig

Du er en positiv person, der ud over kærlighed til bøger også interesserer dig for ældre kunst og kultur – og gerne for den islamiske verden. Du har bibliotekserfaring og har måske arbejdet på en kulturinstitution. Du er empatisk og er vant til at indgå i et arbejdsmiljø med mange fagligheder.

Du vil i biblioteket komme til at beskæftige dig med

  • Indsamling/bestilling via gennemgang af boghandler- og forlagslister, katalogisering og systemplacering af litteratur inden for museets emneområder samt bistå de ansatte i deres søgning.
  • Evt. forbedring af den anvendte systematik samt organisering og nyopstilling af bogsamlingen.
  • Registrering i museets database af publiceringer af museets genstande.
  • Registrering af museets forskelligartede arkivmateriale.
  • Indlægning i database af de digitale etikettetekster (på dansk og engelsk).
  • Korrekturlæsning af museets tekster og publikationer, på både dansk og engelsk.
  • Vikar som ”postmester” på museumsmailen.
  • Evt. andet, museumsfagligt arbejde.

Vi forventer, at du er

  • Bibliotekar D.B. eller Cand.scient.bibl. eller har anden relevant uddannelse.
  • at du har sproglig viden om dansk, engelsk, helst også tysk og fransk. Kendskab til visse andre sprog vil også være en fordel.
  • er god til korrekturlæsning på dansk og engelsk.
  • kan katalogisere i bibliotekssystemet Reindex.
  • kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgavernes skiftende karakter.
  • er i rimelig god fysisk form, da arbejdet involverer nogen gang på trapper.

Om os

Som bibliotekar bliver du en del af en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der er ressourcer til at tænke ambitiøst og langsigtet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger, som alle nærer stor kærlighed til museet og samlingerne. Hverdagen hos os er kendetegnet ved godt humør og høje ambitioner udfoldet i smukke omgivelser. Vi er en mindre organisation, og vi løfter i flok.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, som forventes besat pr. 1. marts 2025. Løn efter kompetencer og erfaring.

Ansøgningsfrist 2. januar 2025 kl. 12.

Første samtale forventes afholdt d. 21. og 22. januar

Ansøgning, cv og relevante bilag stiles til , i emnefeltet: Bibliotekar.

Har du spørgsmål, er du velkommen til inden 20.12 at ringe eller skrive til Nana Kloster Lund: 33734949, eller .



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply through e-mail [email protected]
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


C.L. DAVIDS FOND OG SAMLING

Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K

Davids Samling er et privat kunstmuseum i hjertet af København. Her finder du en af Vestens fineste samlinger af kunst fra islams verden, et fornemt udvalg af ældre europæisk kunst og en udsøgt, mindre repræsentation af nyere dansk maleri, skulptur og keramik.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706015//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.