Get latest jobs before others

Ledelseskonsulent til HR

Digitaliseringsstyrelsen


Motiveres du af at skabe organisatoriske resultater gennem og i samarbejde med både medarbejdere og ledere? Vil du arbejde helt tæt på en direktion i en moderne styrelse i udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

Hos os får du spændende opgaver, engagerede kollegaer og en arbejdsplads i hjertet af København.

HR i Direktions- og kommunikationssekretariatet
Du bliver en del af et HR-team på cirka 10 dygtige og engagerede medarbejdere med meget forskellig uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. HR er en del af styrelsens direktions- og kommunikationssekretariat, og du kommer derfor til at arbejde med opgaveløsning i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af hele kontoret.

I kontoret er vi helt tæt på direktionen, og vi har fokus på at kunne læse og handle efter organisationens behov. I din rolle vil du derfor også skulle samarbejde tæt med medarbejdere og ledere på tværs af styrelsen.

Vi er et socialt kontor, der spiser frokost sammen i hverdagen, og vores tilgang til arbejdet er præget af en god samarbejdskultur, eftersom koordinering og videndeling er essentielt for at komme godt i mål med vores opgaver. Der er også mulighed for frivillige sociale netværk i styrelsen, som favner alt fra morgensang til vinklub og ugentlige morgenløb.

Dine arbejdsopgaver
I HR varetager vi opgaver inden for hele HR-paletten, og vi søger dig, der ønsker at bidrage til succesfuld understøttelse af vores organisation og chefgruppe. Ydermere er HR-enheden relativt ny, hvorfor vi har et løbende fokus på at skabe og udvikle de bedste arbejdsgange.

Som ledelseskonsulent vil du være sparringspartner for direktionen og resten af chefgruppen i Digitaliseringsstyrelsen, og du bliver ligeledes bindeled mellem ledelsen og resten af organisationen.

Stillingen kræver, at du er 100-metermester i at drive gode processer med fokus på den gode dialog med interessenter, da dine opgaver blandt andet vil omfatte at:

  • deltage i og facilitere chefrekruttering
  • understøtte ledelsesudviklingstiltag
  • yde ledelsessparring til chefgruppen
  • bidrage til at gennemføre den årlige trivselsundersøgelse
  • facilitere opfølgningsarbejdet fra trivselsundersøgelserne
  • bidrage til processen for medarbejderudviklings- og lønsamtaler.

Om dig
Ser du dig selv i ovenstående? Vi ser gerne, at vores kommende kollega har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med organisations- og ledelsesudvikling fra en lignende stilling, eksempelvis som specialkonsulent. Det er et stort plus, hvis du har erfaring fra staten og/eller sagsskrivning i den offentlige sektor.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er tillidsskabende og relationelt stærk
  • har erfaring med at agere sparringspartner på chef/direktionsniveau
  • er dygtig og erfaren i at skrive beslutningsoplæg til en direktion
  • mestrer at formidle komplekse problemstillinger så enkelt som muligt, både mundtligt og skriftligt
  • har erfaring med at facilitere trivselsdrøftelser.

I HR har vi en central og udadvendt rolle i organisationen, og derfor er det vigtigt, at du trives og motiveres i en sådan rolle.

Vores journalsystem, F2, er kernen i vores arbejde, og kendskab til F2 er derfor et plus.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår
Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. marts 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Ea Elizabeth Roldgaard på telefon 29467947 eller mail . Send Ea en SMS eller læg en besked, så ringer hun dig op.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via dette link senest den 12. januar 2025 kl. 23:59.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 3 og 2. samtaler i uge 4. Til 2. samtale forventes der at indgå en mindre skriftlig case.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, 1017 København K

Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2706017//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.