Category Key Account Manager, DIY
Schou Company A/S
Salg til flere af Danmarks førende "Do-it-yourself" forhandlere
Forestil dig, at du i tæt samarbejde med dygtige kolleger, skal sikre salg og indtjening til Nordens største nonfood engrosvirksomhed. Og forestil dig samtidig, at dine kunder er flere af Danmarks førende "Do-it-yourself" detailkæder.
Denne mulighed venter dig hos Schou, hvor du konkret skal gøre den store salgsforskel i kategorien ”Do-it-yourself”. Her får du mulighed for at skabe værdi og bruge dine salgsevner fra første dag.
Velkommen til markedslederen Schou
Med reference til Head of Sales bliver du en vigtig del af en markedsledende virksomhed, hvor du får din hverdag på hovedkontoret i Kolding.
Din primære opgave bliver som budgetansvarlig at drive og vækste salget i kategorien "Do-it-yourself" til udvalgte kunder i Danmark.
Du får bl.a. følgende konkrete arbejdsopgaver:
- Udarbejde vækstorienterede handlingsplaner for dine kunder
- Lave og præsentere tilbud samt følge op på disse
- Planlægge og deltage i salgsmøder med kunderne
- Forhandling på højt niveau – både kontraktmæssigt og i den daglige handel
- Rapportering
- Løbende opfølgning på priser, varer, kampagneaktiviteter mv.
Teamet har brug for disse kompetencer
Du har nogle års erfaring med produkt- og konceptsalg af non-food produkter til førende detailkæder i Danmark, hvor du har skabt stærke resultater. Alternativt har du en baggrund som "Do-it-yourself" indkøber i en detailkæde. Derudover er erfaring fra handelsvirksomhed med indkøb i Asien en stor fordel.
Du har en vindende personlighed kombineret med et kommercielt mindset. Derudover kendetegner følgende dig:
- Du evner at skabe langsigtede og tætte kunderelationer, herunder at sætte dig ind i kundernes behov og rådgive dem på et professionelt niveau
- Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau
- Du motiveres af at skabe synlige resultater
- Du er vedholdende, og du hænger i, når det store salg tager længere tid at skabe
- Du følger aftalerne til ende, og du sikrer, at kunderne også er tilfredse efter salget
- Du er struktureret ig gar styr på detaljerne uden at miste overblikket
Kom med ombord
Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv – og derfor gør vi vores for, at du kan blive stærk og trives i din rolle.
Vi er ærlige, passionerede og innovative. Du vil opleve en dagligdag, hvor vi kommer hinanden ved og fejrer hinandens succeser. Du vil få kollegaer med stor faglighed, der alle bidrager til at skabe et inspirerende og lærerigt miljø.
Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.
- Fleksibel arbejdstider, med mulighed for hjemmearbejde.
- Personalearrangementer, både sommer og vinter
- En forfriskende frugt- og grøntordning
- En attraktiv sundhedsordning
Vil du også være en del af Schou?
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Head of Sales DIY Torben Bang tlf. +45 6120 9229
Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.
Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter bygges der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et stort nyt fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, massage, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.
Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold
Læs mere på www.schou.com
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: