Get latest jobs before others

Har du en forkærlighed for trivsel? Bliv souschef og gør en forskel for børn og unge i Furesø Kommune!

Furesø Kommune



Er du en mester i at få tingene til at spille - også når boldene flyver lidt hurtigt? Har du en forkærlighed for at skabe trivsel for børn og unge, og trives du med både strategisk arbejde og hverdagens små og store driftsudfordringer? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger en souschef til Center for Dagtilbud og Skole, hvor du sammen med centerchefen bliver vores strategiske medspiller og hverdagens problemløser. Her får du mulighed for at gøre en forskel for de mindste i dagtilbuddene og de største i vores skoler, samtidig med at du bidrager til et ledelsesteam med både høje ambitioner og godt humør.

Souschefen skal sammen med centerchefen sikre ét samlet dagtilbuds- og skoleområde. Furesø Kommune har gennemført en organisationsændring i efteråret 2024, der skal sikre et større fokus på almenområdet for børn og unge, hvor så mange børn og unge som muligt kan deltage i det almene fællesskab. Læs mere om organisationsændringen her: https://www.furesoe.dk/nyheder/furesoe-kommune-skal-rustes-bedst-muligt-til-fremtiden?term=organisations%C3%A6ndring.

Om stillingen
Dagtilbuds- og skoleområdet i Furesø har en flad ledelsesstruktur, hvor vi samarbejder med dagtilbuds- og skolelederne ud fra et princip om, ”opgaven sætter holdet”.

Som souschef bliver du sammen med centerchefen det faglige og strategiske fyrtårn, der realiserer de politiske visioner i samarbejde med dagtilbuds- og skoleområdet. Sammen med de dygtige lokale ledelser i Furesøs dagtilbud og skoler sikrer du, at der er kort vej mellem det politiske udvalg, forældre, børn og medarbejdere. Det kan også være mellem dagtilbuddene, skolerne og den specialiserede støtte til de børn, der har brug for det.

Du bydes velkommen af særdeles engagerede medarbejdere, ledere, forældre, børn, politikere, chefer og direktører, der glæder sig til samarbejdet med dig. Sammen sikrer I de nødvendige sammenhænge og synergier på dagtilbuds- og skoleområdet til glæde og gavn for kommunens børn og unge. Som souschef vil du referere til centerchefen for dagtilbud og skole.

Dine opgaver
Som souschef vil du få ansvaret for en række udviklings- og driftsopgaver, som du skal løse i samspil med centerchefen, lederkollegaer og medarbejdere. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Understøtte tiltag og indsatser, der sikrer, at flere børn deltager i lokale dagtilbud og skoler.
  • Udvikle og understøtte tiltag, der understøtter tilknytning og tiltrækning af medarbejdere i centret, særligt i vores dagtilbud.
  • Medvirke til samarbejdet og dialogen på tværs af centre og opgaveområder, så borgerne oplever helstøbte og sammenhængende tilbud og løsninger. Samt at vi styrker det tværgående samarbejde, vidensdeling og inspiration, så der skabes grobund for en organisation, der arbejder udviklings- og helhedsorienteret.
  • Bistå i det strategiske arbejde samt sikre fremdrift i Furesøs etablerede og langsigtede partnerskab med Børns Vilkår. Herunder bistå i arbejdet med at realisere brugen af omsorgsgrebet som tilgang til arbejdet med 0-6 års-området.
  • Understøtte skole- og dagtilbudsledere med at implementere politiske beslutninger og fælles strategier, samt understøtte det tværgående samarbejde i centret - men også på tværs af hele kommunen.
  • Bistå i arbejdet med den politiske betjening og lejlighedsvis deltage i fagudvalgsmøder på børne- og skoleområdet og på samrådsmøder.

Din profil
Den primære forudsætning for din ansættelse er stor begejstring for og viden om dagtilbuds- og skoleområdet. Det er vigtigt både i forhold til at indgå som strategisk sparringspartner for politikere, direktion og områdets ledere - og i varetagelsen af det daglige og meget tætte samarbejde med centerchefen og med staben på rådhuset.

Det er væsentligt, at du har forståelse for at arbejde og begå dig i en organisation med en flad struktur - og kan lede i alle retninger. Du skal have erfaring fra dagtilbudsområdet, gerne ledererfaring. Det er en fordel, hvis du har viden indenfor specialområdet. Som souschef skal du også have forståelse for og være driftssikker i de administrative forhold, herunder økonomi-, drift- og ressourcestyring.

På det personlige plan lægger vi vægt på, at du:

  • Er troværdig, nærværende, respektfuld og har en uformel tilgang til andre.
  • Har humoristisk sans og kan tilgå dine opgaver med højt humør.
  • Har empati, og at du professionelt anvender denne evne i mødet med borgere, erhvervsliv, foreninger, uddannelsesinstitutioner, de faglige organisationer samt medarbejdere og ledere i organisationen.

Hvem er vi?
I Furesø Kommune har vi 28 kommunale, 3 selvejende, 1 privat dagtilbud og dagplejen. Vi har syv folkeskoler med tilhørende fritidstilbud, et 10. klassecenter og en ungdomsskole, samt 4 private fritidshjem. Fælles for dem er, at ledere og medarbejdere hver dag brænder for at gøre en forskel for de yngste børn og give skolebørnene en anderledes skolehverdag, hvor alle børn får et godt grundlag for at trives, lære og udvikle sig til livsduelige unge og voksne.

I forvaltningen danner Center for Dagtilbud og Skole rammen om Furesøs dagtilbud og skoler. Vi er i alt 17 faste medarbejdere, som deler ansvaret for driften og udviklingen af hele området, og betjeningen af vores direktion og politiske udvalg. Medarbejdergruppen i forvaltningen består af både ledere, konsulenter og administrative medarbejdere, som understøtter driften og udviklingen på skole- og dagtilbudsområdet, og understøtter vores skole- og dagtilbudsledere i deres daglige arbejde med rådgivning og sparring. Vores arbejdsmiljø er præget af høj faglighed, en høj grad af tillid, en fleksibel og dynamisk tilgang til vores opgaver og en uhøjtidelig omgangstone.

Vi tilbyder

Du kan glæde dig til:

  • En spændende og fleksibel arbejdsplads med plads til både fordybelse og samarbejde.
  • At møde stor politisk bevågenhed og høje ambitioner på skole- og dagtilbudsområdet.
  • At møde gode og ambitiøse kollegaer og spændende udfordringer i et godt og anerkendende arbejdsmiljø, hvor gensidig sparring og støtte i det daglige arbejde er en selvfølge.
  • Du får mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af dine opgaver, med mulighed for at arbejde hjemme.
  • At din nye hverdag bliver i vores kontor på rådhuset i Værløse, hvor der er kort vej til stationen - og endnu kortere til smil og støtte fra dine kolleger.

Ansættelsesvilkår
Du bliver organisatorisk placeret med reference til centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole. Stillingen er på fuld tid uden en fastsat højeste tjenestetid. Stillingen ønskes besat 1. marts 2025. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen forhandles med udgangspunkt i et årligt lønniveau på ca. 780.000 plus pension - og mulighed for at forhandle ud fra erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning og ansættelsesproces
Send ansøgning og C.V. senest fredag den 10. januar. Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtaler fredag den 17. januar og 2. ansættelsessamtaler onsdag den 22. januar 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Christensen, centerchef i Center for Dagtilbud og Skole, tlf. 7216 5800, Katrine Birk, velfærdsdirektør, tlf. 2285 2040 eller Mette Østfeldt, sekretariatsleder i Center for Dagtilbud og Skole, tlf. 7216 4919.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Sekretariat Dagtilbud og Skole

Ansøgningsfrist: 10 January 2025

Placering: Stiager, 2, 3500, Værløse, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Furesø Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706217//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.