Bliv projektleder i Bygningsstyrelsen – styr statens byggeprojekter fra start til slut
Bygningsstyrelsen
Er du erfaren inden for byggeprojekter og vil du gerne lede projekter, der gør en forskel? Som projektleder, i Bygningsstyrelsens afdeling i København, får du ansvaret for at sikre fremdrift og kvalitet i både vedligeholdelses- og byggeprojekter i statens ejendomsportefølje.
Bygningsstyrelsen er statens bygherre og ejendomsvirksomhed med ansvar for universiteter, politistationer, domstole og ministerier. Vi har en bred portefølje af projekter, der spænder fra mindre vedligeholdelsesopgaver til omfattende nybyggerier. I stillingen bliver du en del af Center for Byggeri, hvor vi i fællesskab leverer resultater gennem tæt samarbejde, høj faglighed og stort engagement. Du får i stillingen hos os mulighed for at arbejde med en projektportefølje, som spænder bredt lige fra små og mellemstore projekter til ind i mellem større projekter, der strækker sig over en årrække. Vores byggeri-teams er i høj grad kendetegnet ved et godt kollegaskab, en god faglig sparringskultur og stort engagement til opgaven.
Om rollen som projektleder
Som projektleder i Bygningsstyrelsen bliver du ansvarlig for at drive projekter fra start til slut. Du skal sikre, at projekterne lever op til aftalte rammer for tid, økonomi og kvalitet – og samtidig skabe værdi for vores kunder. Det betyder i praksis, at du i rollen som ansvarlig projektleder kommer til lede og styre processer, rådgivere og entreprenører, og at du skal involvere både interne og eksterne interessenter i alle projektets faser - godt støttet af centerets og styrelsens øvrige enheder. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ledelse af byggeprojekter gennem alle faser, fra planlægning til aflevering.
- Styring af budgetter og fremdrift samt håndtering af risici.
- Koordinering og forventningsafstemning med kunder, rådgivere og entreprenører.
- At samle interessenter og finde fælles løsninger på eventuelle udfordringer.
- Sikring af, at det færdige byggeri opfylder kravene og den aftale, der er indgået.
Hvilke projekter du får ansvar for, afhænger af din erfaring og kompetencer samt vores aktuelle portefølje.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Du har erfaring fra byggebranchen og kendskab til byggeriets faser. Om du er ny i rollen som projektleder eller har mange års erfaring, er mindre vigtigt – det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig som bygherre og projektleder. Vi lægger vægt på, at du:
- Har en naturlig evne til at tage ansvar og skabe overblik i projekter.
- Er en stærk kommunikator, der kan samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer.
- Forstår, hvordan man balancerer kundens behov med projektets rammer.
- Kan håndtere forhandlinger, konflikter og finde konstruktive løsninger.
- Har en god forståelse for arbejdet i en offentlig organisation og trives med de politiske rammer.
Hvem er vi?
Du vil blive en del af Center for Byggeri, der består af ca. 100 medarbejdere fordelt på flere teams. Vi arbejder tæt sammen og vægter videndeling og sparring højt. Vi er kendetegnet ved et godt socialt miljø, hvor vi både løser komplekse opgaver og prioriterer kollegialt fællesskab med eksempelvis seminarer, cykelture og teamture. Vi prioriterer også at være sociale på tværs af Bygningsstyrelsen, hvor centrene skiftes til at holde den månedlige fredagsbar, ligesom der er årlig julefrokost, sommerfest og mulighed for at blive en del af styrelsens brætspilsklub. Vi tilbyder dig:
- En central rolle i statens byggeprojekter.
- Muligheden for at arbejde med varierende projekter, der giver faglige udfordringer.
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og udvikling.
- Gode muligheder for sparring med dygtige kolleger og løbende kompetenceudvikling.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43. 1577 Købehavn V. I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det
HER
. Vi arbejder for at skabe en inkluderende arbejdsplads, som understøtter mangfoldighed. Derfor har vi en politik for diversitet, ligestilling og inklusion (den kan du læse
HER
), og vi har løbende indsatser, der skal gøre vores arbejdsplads tilgængelig for alle. Bl.a., har vi etableret et refleksionsrum, som kan bruges af medarbejdere, der har brug for pause eller bøn undervejs i arbejdsdagen.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Kristoffer Kulmbach på tlf.: 41701081 eller via mail på [email protected]. Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest
mandag den 6. januar 2025 kl. 12:00
. Du søger stillingen på
www.bygst.dk/job/
eller på siden her og modtager en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler løbende med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Om Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det
HER
og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier
HER
. Du kan også få et indblik i, hvad der aktuelt sker i Bygningsstyrelsen på vores LinkedIn profil
HER
.
Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V
Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: