Get latest jobs before others

Alsidig håndværker med CTS/BMS-erfaring

Region Hovedstaden



Har du lyst til en varieret arbejdsdag, hvor du arbejder med både ventilation, vand- og varmeforsyning, og har du erfaring med drift baseret på CTS/BMS-systemer? Så har vi det helt rigtige job til dig hos Region Hovedstaden i Drift og Teknik 2 under Center for Ejendomme

Jobbet
Opgaverne er mange og alsidige, og du får stor frihed til selv at planlægge og styre din arbejdsdag på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Det ene øjeblik skifter du en cirkulationspumpe på en af vores mange blandesløjfer, og det næste skifter du filtre i et af vores flere hundrede ventilationsanlæg. Eller måske sidder du og gennemgår fejlloggen i CTS/BMS-systemet og justerer temperaturer efter behov.

Du har sandsynligvis erfaring med drift af én eller flere store bygninger, hvor du har arbejdet aktivt med CTS/BMS-systemer. Du er vant til at arbejde med setpunkter, alarmlogs og har en god forståelse for, hvordan man styrer anlæg efter temperatur og tryk.

Derudover vil du være med til at sikre driften af vores ATES-anlæg, fjernvarme, vandforsyning og øvrige kritiske systemer. Arbejdet er en blanding af hands-on opgaver og computerarbejde, og du er altid klar til at tage fat, når behovet opstår.

Om os i Drift og Teknik 2
Vi er en alsidig gruppe med en bred vifte af kompetencer, der sammen sikrer driften af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Hos os er der stor frihed til både at planlægge og udføre opgaverne, og der er altid en kollega klar til at hjælpe, når det er nødvendigt.

Du bliver en del af vores CTS-team, der består af tre medarbejdere. Teamet står for forsyningen af vand, varme og køl og sikrer, at de øvrige tekniske faggrupper altid har et overblik over driftssituationen på hospitalerne.

Om dig
Vi søger en person med en løsningsorienteret tilgang, der er fleksibel og har hands-on erfaring med driftsrelaterede VVS- og ventilationsopgaver.

Du er den rette kandidat, hvis du har:

  • en teknisk/mekanisk uddannelse
  • erfaring med drift af ventilations- og varmeanlæg
  • erfaring med brug af CTS/BMS-systemer
  • erfaring med fejlsøgning på el-systemer
  • eventuelt erfaring med udskiftning af CTS-moduler

Som person er du robust og lader dig ikke påvirke af pres. Du kan håndtere mange forskellige opgaver og har en god evne til at prioritere, hvad der skal løses først. Du trives med hyppige omstillinger og er fleksibel, når der opstår akutte opgaver.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast på 37 timer om ugen, inklusive betalt spisepause. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6:30 og 16:30 fordelt på en 5-dages arbejdsuge fra mandag til fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder pension, fastsættes i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. marts med opstart mandag den 3. marts eller snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025, og samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Bohmann på telefon 20 46 21 97.

Du kan også læse mere om Center for Ejendomme på regionh.dk/cej

Afdeling: Stationsalleen 42, 2. 2730 Herlev

Lokation: Koncerncentre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706836//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.