Get latest jobs before others

Autoriseret psykolog søges til Center for Socialpædiatri, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Er du interesseret i at være en del af et stærkt tværfagligt team, som udreder og behandler børn, unge og familier i mistrivsel, så er det præcis dig vi søger.

Center for Socialpædiatri (CFS) undersøger, udreder og behandler børn og unge med funktionelle lidelser og andre svære psykosociale belastninger, børn og unge udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb og omsorgssvigt, samt børn og unge med spiseforstyrrelser som er somatisk truede. Center for Socialpædiatri har højt specialiseret funktion inden for ovenstående områder for både Region Hovedstaden og Region Sjælland, og varetager daglig rådgivningsfunktion til fagprofessionelle.

CFS består af et tværfagligt team af engagerede børnelæger (socialpædiatere), børnesygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, speciallærere og sekretærer. Vi er et 5-døgns afsnit med elektive og akutte sengepladser, samt et stort mono- og tværfagligt ambulatorium. Der er tæt samarbejde med øvrige børneafdelinger og specialer, Børne- og Ungdomspsykiatrien, samt tværsektorielt med socialforvaltninger, PPR, skoler, daginstitutioner, retsvæsen og regionale Børnehuse.

Som psykologen vil du indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring ovenstående patientgrupper og deres forældre, hvor den biopsykosociale forståelse og tilgang til udredning og behandling er en betydelig del af psykologens funktion. Som psykolog vil du indgå i forløbsteams i samarbejde med socialpædiatere, socialrådgivere, skolelærere og sygeplejersker. De fleste børn og unge som er indlagt i CFS følges op efter udskrivelsen.

CFS afholder flere ugentlige tværfaglige konferencer, og der er daglig sparring omkring patienterne. Vi prioriterer højt at alle faggrupper kort mødes hver morgen, samt spiser frokost sammen i det omfang det er muligt. Vi er et center som i det daglige drager omsorg for hinanden. Vi arbejder i mindre faglige udviklingsgrupper der bl.a. har fokus på psykologisk tryghed. Psykologerne modtager regelmæssig supervision, og der er rig mulighed for faglig sparring og udvikling med kolleger.

Vi søger en autoriseret psykolog med bred erfaring og viden indenfor børne- og familieområdet og/eller børne- og ungdomspsykiatrien. Psykologer med kompetencer/viden om funktionelle lidelser samt overgreb og kendskab til sundhedsområdet og testerfaring, (F.eks. WISC, strukturerede samspilsobservationer, screening med spørgeskemaer) vil alle være ønskelige kvalifikationer, men ikke et krav.

Vi har et stort ønske om at du deltager i supervision og undervisning af plejegruppen både lokalt samt på andre afsnit i børneafdelingen.

Om Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

I Børne- og Unge afdelingen er der i forvejen ansat i alt tre psykologer, knyttet til forskellige tværfaglige teams og afsnit.

Center for Socialpædiatri er en del af Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital, en stor almen børneafdeling med mange subspecialer. Afdelingens optageområde dækker en population på 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig planområde Midt.

Afdelingen har højt specialiseret funktion i socialpædiatri, pædiatrisk diabetes mellitus, Tourettes syndrom og pædiatrisk allergologi. Lægefaglige fokusområder er derudover akut pædiatri, neuropædiatri, neonatologi, endokrinologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.

Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig indenfor diabetes, astma/allergologi, og neuropædiatri.

Til afdelingen er knyttet fire pædiatriske professorater og fire kliniske lektorer. I forskningen lægges stor vægt på sammenhængen mellem grundforskning, kliniknær forskning og patientbehandling.

Formalia

Vi forventer at du er autoriseret psykolog, og ønsker en fast stilling på 32-37 timer.

Stillingen ønskes besat pr. 01.03.2025 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist den tirsdag den 7. januar 2025, og vi forventer at holde samtaler fredag den 17. januar 2025.

Ansættelse kræver en ren børneattest.

Hvis du vil høre mere om vores afsnit, og opgaven som psykolog er du meget velkommen til at kontakte:

  • Områdeansvarlige Overlæge Lone Christiansen 38 68 99 78
  • Oversygeplejerske Lene Jensen 38 68 99 83

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Afdeling: Borgmester Ib Juuls Vej 1 2730 Herlev

Lokation: Herlev Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706838//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.