Get latest jobs before others

Daglig leder

Region Hovedstaden



Daglig leder til bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion
Ønsker du at gøre en forskel for mennesker i særligt svære livssituationer? Bliver du motiveret af at skabe mening og løsninger i situationer, hvor der ikke er en facitliste på forhånd? Er du dygtig til at lede faglighed og sikre følgeskab til forandringer? Så hører vi gerne fra dig.

Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud under Region Hovedstaden. Målgruppen er voksne mennesker med særlig komplekse psykosociale vanskeligheder, herunder misbrug, dom til behandling og til tider voldsomme reaktionsmønstre.

Vi samarbejder med beboere og dagbrugere om at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv med fokus på den enkeltes vej til at komme sig. Vi anvender en recovery-orienteret tilgang, og grundlaget for vores tilgang er at møde beboere og dagbrugere med nærvær, inddragelse og dialog med fokus på selvbestemmelse, håb, mening og muligheder for den enkelte.

I Orion varetager vi vores opgaver med udgangspunkt i, at tværfaglighed og bred erfaring, herunder medarbejdere med brugererfaring, styrker kvaliteten i den indsats, vi tilbyder de mennesker, der benytter vores tilbud. Medarbejderne er organiseret og løser opgaver i teams og arbejder derudover tværgående med afsæt i den enkelte beboer eller dagbrugers behov. Det forudsætter et tæt samarbejde medarbejdere og ledere imellem, og i Orion ses ledelsesopgaven som en fælles teamopgave.

Som daglig leder vil du, i tæt samspil med Orions ledergruppe, have løbende fokus på at sikre, at beboere og dagbrugere oplever et meningsfuldt og aktivt hverdagsliv med indsatser, der tager afsæt i individuelle behov og ønsker. Du vil have væsentlige opgaver i at sikre, at alle ansatte arbejder ud fra fælles faglige metoder og forståelser samt styrke personalets høje faglige niveau gennem kompetenceudvikling, sparring og samarbejde. Derudover skal du bidrage til at sikre, at alle ansatte har et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i et miljø med følelsesmæssig høj belastning. Endelig er du ansvarlig for ansættelse samt af personaleledelse af Orions husvikarer og tjenesteplanen for relationsmedarbejderne.

Ledergruppen har dagligt ansvar for samlet ca. 55 relationsmedarbejdere med forskellige faglige og personlige kompetencer. Du vil blive personaleleder for 19 medarbejdere i Team 2 med arbejdsopgaver fordelt på to matrikler i hhv. Hillerød og Nivå.

Din profil:

  • Du har relevant ledelsesmæssig erfaring, og gerne en formel lederuddannelse
  • Du har en relevant faglig uddannelse, et indgående kendskab til socialpsykiatrien og erfaring med Orions målgruppe
  • Du har kendskab til den metodiske anvendelse af Åben Dialog og har meget gerne kendskab til en traumebevidst tilgang
  • Du møder beboere og personale med åbenhed, respekt og nysgerrighed overfor andres perspektiv og evner at stå i usikkerheden
  • Du har en inkluderende, involverende og tillidsbaseret lederstil, og du har gode erfaringer med at sikre følgeskab
  • Du evner og trives med at give medarbejdere og kolleger sparring og understøtte fælles refleksion, både om faglig udvikling, opgaveløsning og når konflikter opstår
  • Du har erfaring med forandringsledelse i en politisk styret organisation
  • Du kan navigere i komplekse problemstillinger og står roligt i situationer med modstand

Vi tilbyder:

  • Positive, engagerede og fagligt stærke medarbejdere og ledere
  • En kultur med en stærk pionerånd, høje faglige ambitioner mod til at gå nye veje
  • En alsidig, meningsfuld og lærerig hverdag med beboerne som vores vigtigste samarbejdspartnere og læremestre
  • Mulighed for at præge Orions fortsatte udvikling og organisering

Om Orion
Orion har 34 boliger på matriklen i Hillerød og en mindre satellit-enhed i Nivå hvor der er 4 boliger. Der er også tilknyttet 3 borgere i vores aktivitets- og samværstilbud. Orion drives efter servicelovens § 104, 107 og 108. Den faglige tilgang på Orion har i en årrække haft sit afsæt i dialogisk praksis og kriseforståelse, og vil som led i Den Sociale Virksomheds kompetencestrategi følge op på og evt. supplere denne tilgang med andre relevante tilgange og metoder til gavn for målgruppen.

Orion har ca. 100 medarbejdere, i alt 38 beboere og et mindre antal dagbrugere.

Du kan læse mere om Orion på botilbuddets hjemmeside: https://www.densocialevirksomhed.dk/Orion/Sider/default.aspx

Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er normeret til 37 timer om ugen uden højeste arbejdstid.

Ansøgning
Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillingen søges gennem Region Hovedstadens rekrutteringssystem. Der er ansøgningsfrist søndag den 5. januar 2025.

Første samtalerunde afholdes fredag d. 10. januar 2025. Anden samtalerunde bliver holdt fredag d. 17. januar 2025.

Kandidater som går videre til sidste samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre et testforløb hos Region Hovedstaden; Center for HR og Uddannelse. Desuden vil der blive indhentet referencer efter aftale med kandidaterne.

Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Dickte Noël Toft (tlf.: 21 13 07 61 eller på mail: [email protected]).

Afdeling:

Lokation: Den Sociale Virksomhed

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706839//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.