Get latest jobs before others

Generalist med proces og koordinationserfaring til grøn energi, landvind og solceller

Energistyrelsen



Vil du bidrage til en firedobling af grøn energi på land og Danmarks ambitiøse klimadagsorden? Vil du arbejde i et område med et stort politisk fokus - og trives du med koordinering og planlægning?

Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet
Vi søger en processtærk generalist, som vil være med til at styrke rammerne for udbygningen med vedvarende energi og rykke Danmark til det næste niveau i den grønne omstilling, så vi kan hjælpe med at indfri ambitionen om at muliggøre en firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Du bliver en del af Energistyrelsens Center for Grøn Strøm, hvor du i Enheden for landvind og sol vil få 35 engagerede og dygtige kollegaer, som alle arbejder for at øge mængden af vedvarende energi på land og for at forbedre rammevilkårene for vedvarende energianlæg. Vi arbejder også med at understøtte rammerne for lokal accept af udbygningen med landvindmøller og sol, arbejder med politikudvikling og regulering samt bidrager til fremskrivninger og analyser af potentiale for udbygning med VE på land og meget mere.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer, men din rolle kan bl.a. omfatte:

  • projektlede og koordinere forskellige indsatser,
  • designe de fremtidige rammer for vedvarende energi på land,
  • udarbejde faglige beslutningsoplæg,
  • bidrage til analyser, rådgivning og policyudvikling,
  • dialog med andre styrelser og ministerier samt virksomheder, borgere og brancheaktører,
  • bidrage til ministerbetjening.

Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil sammen med bl.a. jurister, økonomer og ingeniører skulle agere i krydsfeltet mellem politik, jura, økonomi, kommercielle forhold og teknik. Vi arbejder i et politisk miljø, hvor dagene sjældent ligner hinanden, men uanset hvad dagen bringer, er stemningen i enheden præget af højt humør, faglig nysgerrighed og tæt samarbejde.

Om dig
Der er flere veje til succes i denne stilling, men forståelse for embedsmandsarbejdet er en grundsten. Det kan være, du har en relevant uddannelse som f.eks. cand. scient. pol., cand. techn. soc., økonom el.lign. inden for samfundsvidenskab, klima, miljø og planlægning. Derudover skal du kunne lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor de politiske vinde holder sejlende i gang.

Derudover lægger vi vægt på:

  • At du gerne har erfaring fra en politisk styret organisation, med politiske processer og implementering af politiske initiativer
  • At du er processtærk og struktureret og har erfaring med tværfaglig projektledelse,
  • At du har en faglig nysgerrighed og gode formidlingsevner, der gør det muligt at kommunikere kompleks teknisk viden på en letforståelig måde både i skrift og tale, og
  • At du har gode samarbejdsevner i forhold til både interne og eksterne interessenter og lyst til at bidrage til en god, kollegial holdånd.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Anders Roubin Brix på telefon +45 33 92 66 89 eller teamleder Søren Halkier på telefon +45 33 95 50 95.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du
Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet

senest den 5. januar 2025
.

Samtaler forventes afholdt i ugerne 3 og 4.

Stillingen ønskes besat 15. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. I forbindelse med rekrutteringsprocessen kan det desuden forekomme, at referencer ønskes indhentet.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V

Lokation: Energistyrelsen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2706985//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.